Klik venligst
Klik venligstKlik venligst-

Stevnstrup producerer hensynsfulde børn

Torsdag 5. juli 2018 kl: 10:00

Stevnstrup producerer hensynsfulde børn
Simon viser sin historie frem på iPad.
Børnehuset Stevnstrup arbejder med børnekompetencer, som skal udvikle børnene til at indgå i fællesskaber. Børnene er blevet mere hensynsfulde, bedre til at skabe relationer og bedre til at sætte ord på deres følelser.

"Grundstenen til at blive klog på andre og kunne indgå i fællesskaber er, at man også er klog på sig selv og god til at mærke efter, hvad man selv føler. Derfor har vi knyttet en række forskellige undertemaer til temaet "børnekompetencer". Et af undertemaerne tager fat om børnenes identitetsdannelse, og her sætter vi fokus på, at de skal lære at mærke sig selv og deres behov," siger Tina Dam Gade, pædagogisk leder i Børnehaven Stevnstrup.

Med det formål at styrke børnenes kompetencer til at indgå i fællesskaber har pædagogerne lavet en række tiltag med fokus på følelser. Børnene har blandt andet lavet følelsesbingo, tegnet portrætter af følelser og leget følelsesdetektiver, som skulle undersøge, hvornår de forskellige følelser kommer til udtryk.

"I sidste ende handler det også om, at vi gerne vil være med til at skabe et godt grundlag for, at børnene kan blive gode samfundsborgere, der kan indgå i fællesskaber," fortæller Tina Dam Gade og fortsætter:

"Generelt set har det betydet, at vi ser, at børnene er blevet rigtig gode til konflikthåndtering, fordi de bedre forstår at sætte ord på deres følelser. Det gør en stor forskel i vores dagligdag".

Stærke sociale kompetencer
Pædagogerne i Børnehuset Stevnstrup har et stort fokus på at inddrage forældrene i arbejdet med børnekompetencerne. Og forældrene oplever også, at det store fokus på at udvikle børnenes sociale kompetencer, skaber positive resultatet i børnegrupperne.

"Min datter går på en virkelig god stue. Jeg oplever, at der er en god harmoni mellem børnene, og at tonen blandt dem er rigtig god. Alle børnene kan være sammen på kryds og tværs af aldre," siger Michelle Stjernvik, der er forældrerådsformand i Børnehuset Stevnstrup og mor til Nana på fire år.

Som en del af arbejdet med temaet børnekompetencer, har pædagogerne givet børnene små hjemmeopgaver for. Her har forældrene skulle hjælpe børnene med at lægge billeder ind på en iPad af det, som de sætter mest pris på derhjemme.

"Hjemmeopgaven har givet anlæg til nogle gode snakke derhjemme. Nana har blandt andet taget billeder af sin godnat-bog, som hun glædede sig til at skulle tilbage til børnehaven og vise frem og fortælle om. Generelt synes jeg, det er helt fantastisk, at de tager så tidligt fat i børnenes sociale kompetencer og evner til at kunne kommunikere. Det gør mig virkelig glad, for det betyder rigtig meget, at de har de kompetencer med, når de begynder i skole," fortæller Michelle Stjernvik.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2018 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

-

Flere nyheder i denne sektion:

- Aastrup besøger Frivilligværket
- Betjent ilde tilredt under anholdelse af dreng
- Fodboldlinjen vandt i Østjylland
- Vennepunktet holder loppemarked
- Virksomhedsbesøg i børnehøjde
- Råbende kvinde anholdt
- Hvem skal være Årets Æresnisse?
- Delecykler hitter hos Verdo
- Unge fra Randers går foran
- Fællessang med børnekor
- Klimaforandringerne kommer alle ved
- 94-årig snydt af tricktyv

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Klik venligst
Klik venligst
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord