Annonce
Del på Facebook   Print siden

Blues: Mike og kvinderne

Lørdag 30. juni 2018 kl. 06:26

Blues: Mike og kvinderne
Mike Andersen Band var tæt på at levere førstedagens ypperste præstation med et kraftfuldt sæt. Foto: Kurt Helge


Blues: Mike og kvinderne
Fornem performance af Shanna Waterstown. Foto: Kurt Helge
Påstanden går på, at det specielt er kvinderne, der falder for den danske bluesrock sanger Mike Andersen, men påstanden blev afmonteret i aftes ved Randers City Blues festival.

Hele salen - kvinder som mænd - blev begejstrede og grebet af Mike Andersens hule hånd.

Mike Andersen Band var tæt på at levere førstedagens ypperste præstation med et kraftfuldt sæt med masser af charme, selvtillid og lækker guitar. Den mand synger bare så godt - helt ukrukket - og med et tæt band, der øser energi og kvalitet ud over publikum.

Fantastiske Waterstown
Ved siden af Mike Andersen var det to kvinder, der kom nærmest en fejlfri præstation. Først og fremmest amerikanske Shanna Waterstown, der tidligere har overrasket Bluesnights publikum i Randers med sin soulfyldte bluessange, der mere end antyder, at hun har stort det den samme musikalske opvækst og baggrund som Aretha Franklin, og at hun er tæt på selv at udvikle sig til en af soulmusikkens absolutte divaer.

Fornem performance af Shanna Waterstown med hendes trofaste følgesvend, guitaristen Jay Gogan, der både mestrer de stilrene og eksplosive udtryk med sin tæt på sublime guitarspil. Med sig i aftes havde de to en sej rytmegruppe af italienske musikere, og internationalt set var Shanna Waterstown Band bluesfestivalens absolutte topnavn. Paris torsdag, Randers fredag og så Oleggio i Italien lørdag. Jo, man kommer rundt, når man har den klasse.

Zenia er godt på vej
Et lille skridt bagved Shanna Waterstown står den anden kvinde, som kan fremhæves for sin vokale indsats ved bluesfestivalen. Der er ikke noget internationalt glamour omkring hende - endnu. Men hun er i høj grad på vej - Zenia Levring Madsen, der kommer fra Brørup, bor i Esbjerg og er den karismatiske frontfigur i den solide band Mojo Hands, der tidligere i år også har besøgt Bluesnight Randers, og som i øvrigt kommer igen, når der i Randers Ugen er finale i Danish Blues Challenge.

Zenia kan bare så meget med sin stemme og har let ved at skifte udtryk og intensitet i forhold til værdierne i de sange, hun synger. Når man er vokset op med Backstreet Boys, bliver svimmel over John Hiatt og kan synge folk og pop med samme lethed, som hun synger soul og blues, så åbenbares et stort overskud og potentiale, der helt sikkert vil føre Zenia Levring Madsen endnu tættere på den helt store anerkendelse, som hun sikkert ikke engang stræber efter - bare hun kan få lov til at synge. Og det kan hun.

Høj klasse fra det vestjyske band, der spiller så tæt, som havde de været på banen i over 20 år. Hvad de øvrigt også har - dog kun med Zenia i front de seneste år, og den kendsgerning har løftet Mojo Hands op i en højere klasse.

Mojo Hands leverede en fest
Der er ikke noget "Paris i går" og "Italien i morgen" over Mojo Hands, men de arbejder hårdt i det band. Åbnede aftenen på Tante Olga og fik fyldt lokalet med tilfredse tilhørere, og sluttede nattefesten på Underværket, hvor publikum nok var trætte efter en lang aften, men alligevel blev banket op til en fest. Det kan nemlig Mojo Hands.

Ingen faldt igennem på bluesfestivalens førstedag. Men Mike og kvinderne fortjener at blive fremhævet. I morgen fortsætter bluesmusikken med at sprede sig ud over Randers city med sang og musik på gader og torve, og lørdag aften venter endnu en koncertaften med et solidt indhold på Underværket.

Her må man desværre konstatere afbud fra norske Eric Zahl & The Southwest Swingers af personlige årsager. Det skaber så plads til det unge talentfulde band Big O & The Blue Quarters, som så kan tilføje endnu en dimension til en bluesfestival, der afdækker mange af genrens hjørner.

Af Kurt Helge

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.




Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Kultur

Afgangsforestilling på Randers Teaters Talentskole
Afgangsforestilling på Randers Teaters Talentskole
Kultur
Zar Paulo bringer Randers Festuge tæt på paradis
Zar Paulo bringer Randers Festuge tæt på paradis
Kultur
Spot på en ny og spændende sæson
Spot på en ny og spændende sæson
Kultur
Guldregn til Real Linedance
Guldregn til Real Linedance
Kultur
Best of Bowie er tilbage i Randers
Best of Bowie er tilbage i Randers
Kultur
Randers Kammerorkesters blæserkvintet spiller op på lørdag
Randers Kammerorkesters blæserkvintet spiller op på lørdag
Kultur
Varm velkomst med unikke oplevelser i kulturlivet
Varm velkomst med unikke oplevelser i kulturlivet
Kultur
Randers kan glæde sig til en helt ny musikfestival til oktober
Randers kan glæde sig til en helt ny musikfestival til oktober
Kultur
Randers byforening vælger ny strategisk retning med nyudnævnt citychef
Randers byforening vælger ny strategisk retning med nyudnævnt citychef
Kultur
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Kultur
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder