Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ny formand for ungerådet

Mandag 25. juni 2018 kl. 09:14

Ny formand for ungerådet
Rasmus Bjørn Olsen (t.h.) bliver ny formand for Ungerådet Randers og afløser Michelle Linde. Ny næstformand bliver Stine Eiby (t.v.)


Ny formand for ungerådet
Rasmus Bjørn Olsen - ny formand for ungerådet.
Den tidligere formand er i lykkelige omstændigheder og drosler ned for at fokusere på familien. Ungerådet fortsætter arbejdet med at gøre Randers mere attraktiv for unge mellem 15 og 25 år med ny formand.

Ny formand for Ungerådet er 20-årige Rasmus Bjørn Olsen, der siden februar har været næstformand i rådet. Han afløser den ligeledes 20-årige Michelle Linde, der ellers har været formand for Ungerådet Randers siden det første gang blev etableret i 2016. Formandsskiftet skyldes, at Michelle Linde sammen med sin kæreste venter barn, og derfor har hun valgt at drosle ned på det politiske arbejde.

"Jeg fortsætter i Ungerådet, men arbejdet som formand er krævende og tager en del tid, som jeg på grund af graviditeten nu vil bruge til at fokusere på min familie i stedet," siger Michelle Linde. Hun ser Rasmus som den helt rette afløser på posten.

"Rasmus har været meget aktiv og har taget et stort ansvar - blandt andet i forbindelse med ungerådets aktiviteter under Randers Ugen. Og han har flere gode ideer i forhold til rådets øvrige arbejde. Jeg overlader derfor posten trykt til ham, og glæder mig over at jeg stadig kan være en del af rådet," fortsætter Michelle Linde.

Ny næstformand i stedet for Rasmus bliver 22-årige Stine Eiby, der også har været med lige fra ungerådets begyndelse.

"Stine er en erfaren formand for Bjerregrav Boldklub, og som kasserer har Stine haft styr på ungerådets økonomi. Det er derfor uden tvivl en god kapacitet på næstformands-posten, "slutter Michelle Linde.

Aktuelt arbejder Ungerådet Randers lige nu på de sidste forberedelser med at få #Teltet klar til Randers Ugen i august på Jens Otto Krags Plads.

"Vi er endnu ikke klar til at røbe programmet, men vi kan love, at det bliver en fest. Meget snart kan vi præsentere et populært og hot musiknavn, som alle unge i Randes godt kan begynde at glæde sig til," siger Rasmus Bjørn Olsen. Som ny formand har han i øvrigt planer om, at rådet også skal have fokus på unge med særlige behov.

"Vi skal arbejde for alle unge i Randers, også dem der er udviklingshæmmede og har forskellige diagnoser. Men lige nu er det ideer på tegnebrættet. Ungerådet melder noget ud til offentligheden lige så snart, når vi har noget mere konkret i den sammenhæng," siger Rasmus Bjørn Olsen, der nu ser frem til at begynde arbejdet som rådet nye formand.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


Rasmus Bjørn Olsen (t.h.) bliver ny formand for Ungerådet Randers og afløser Michelle Linde. Ny næstformand bliver Stine Eiby (t.v.)

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Navne

Erhvervsmand og entusiast for amerikanske veteranbiler runder 60 år
Erhvervsmand og entusiast for amerikanske veteranbiler runder 60 år
Navne
Konfirmander i Haslund Kirke den 4. og 5. maj 2024
Konfirmander i Haslund Kirke den 4. og 5. maj 2024
Navne
50 års fødselsdag den 19. april
50 års fødselsdag den 19. april
Navne
FTZ udnævner ny regionschef for Salg i Østjylland
FTZ udnævner ny regionschef for Salg i Østjylland
Navne
Lokal multikunstner fejrer 25 års jubilæum i broderlig fællesskab
Lokal multikunstner fejrer 25 års jubilæum i broderlig fællesskab
Navne
FTZ udnævner ny regionschef for logistik i Østjylland
FTZ udnævner ny regionschef for logistik i Østjylland
Navne
2.100 borgere stemte: Vinderne af FRIVILLIGINITIATIVET 2024
2.100 borgere stemte: Vinderne af FRIVILLIGINITIATIVET 2024
Navne
Fik du læst: Mette fra Randers er en af Danmarks 10 bedste kolleger
Fik du læst: Mette fra Randers er en af Danmarks 10 bedste kolleger
Navne
Navnenyt: Ny landbrugsrådgiver i Sparekassen Kronjylland
Navnenyt: Ny landbrugsrådgiver i Sparekassen Kronjylland
Navne
Grant Thornton med kontor i Randers udsender årsregnskab præget af stærk vækst
Grant Thornton med kontor i Randers udsender årsregnskab præget af stærk vækst
Navne
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder