Annonce
Del på Facebook   Print siden

Radikal isolation

Søndag 17. juni 2018 kl. 09:00

Radikal isolation
Arne Erikslev, Toldbodgade 21, Randers NØ.
LÆSERBREV Af Arne Erikslev, Toldbodgade 21, Randers NØ.


Så sprang bomben landspolitisk med Socialdemokratiets formand Mette Frederiksens offentliggørelse Grundlovsdag af skilsmissen mellem hendes parti og de Radikale.

Henrik Dam Kristensen, MF (A), uddyber det yderligere i Amtsavisens afsnit Danmark torsdag: “Vi kunne ikke komme videre med de Radikale, de Radikale har stort set ikke flyttet sig, og ingen bestrider, at vi stadig står langt fra hinanden til at føre udlændingepolitik sammen som regering”.

Presset fra flygtninge- og migranter: “Det udfordrer velfærden, arbejdsmarkedet og den sociale og økonomiske sammenhængskraft”.

På den lokale arena udgyder den radikale Mogens Nyholm med ugentlige indlæg til medierne om kritik og bekymringer til de ansvarlige politiske partier og sidst “Ny borgmester = ny politik?” Heri kritik af udvalgsformanden Steen Bundgaard (A) med ordvalget: “Forbavsende var det også, at han på nævnte byrådsmøde tordnede, at han ser for sig, at Socialdemokratiet indgår næste års budget med DF og Venstre”.

Skilsmisse landspolitisk og lokalt har de Radikale selv meldt sig ud af al politisk indflydelse og har over en årrække ikke deltaget i budgetaftalerne og taget ansvar.

Selvransagelse var måske bedre end endeløs kritik og bekymringer.
Så total Radikal isolation landspolitisk og lokalt i hvert fald i Randers kommune.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Kommentarer til artiklen:
Det er spøjst, når AE, eller andre, fra det famøse flertal, udtaler sig og møder modstand, så bliver der "radio" tavst.
Peter Madsen, 19-06-2018 18:35:41

Venstre, og i særdeleshed Arne Erikslev udråber gang på gang sig selv som et af de ansvarlige partier, men hvad er ansvarlighed egentlig?

Mener Arne Erikslev, at det er ansvarligt at gennemføre en underfinansieret skolestruktur, der slå bunden ud af skolernes økonomi.

Mener Arne Erikslev det er ansvarlighed, at gennemføre en skolestruktur, som sender de ressourcestærke børn over i privatskolerne og trækker de ressourcesvage elever tilbage i folkeskolen?

Mener Arne Erikslev at det er ansvarligt at spare på mennesker (skolerne) frem for bygninger (hal4)?

Mener Arne Erikslev, at det er ansvarligt igen at sende besparelser ned over skolerne i Randers, og mener Arne Erikslev at det kan stoppe flugten fra folkeskolen til privatskolen. Den flugt der har været kraftigt medvirkende til at slå bunden ud af skolernes økonomi?

Mener Arne Erikslev, at det bedst kan betale sig at spare sig til en bedre folkeskole fremfor at investere i den?

Det kunne nu være sjovt, hvis Arne Erikslev og Venstre tog ansvaret for den kuldsejlede skolestruktur på sine skuldre, for da skolestrukturen blev indført gemte de såkaldt ansvarlige partier sig bag embedsmændende, og ønskede ikke at stille sig op foran borgerne og forsvare skolestrukturen.

Venstre er ikke ansvarlige. De gemmer sig gang på gang, når de bliver stillet kritiske spørgsmål. Det er ikke ansvarlighed.
Kom ud af busken og forklar jer, i stedet for at gemme jer.
Peter, 19-06-2018 08:24:06

Jeg har kun skrevet, hvad jeg kunne læse i avisen op til KV 18. Du og Jørgen Winther blev sidste lørdag inden valget fotograferet sammen på Rådhustorvet. Her udtalte Jørgen Winther sig om det glimrende samarbejde Venste og Socialdemokraterne havde haft og skulle have, hvilket du så havde travlt med at benægte efterfølgende i et læserbrev.
Som forhåbentlig tidligere ansvarlig politimand bør du jo gå til Amtsavisen, så sandheden kan komme frem.
Michael Povlsen, 18-06-2018 06:14:07

Kære Michael. Jeg undrer mig gang på gang over dine udmeldinger og påstande som forhåbentlig ansvarlig skolelærer.
Du nævner mig - at jeg havde haft så travlt med i de sidste dage i valgkampen at benægte et kommende samarbejde med V og DF.
Nå - uvidenhed tror jeg nu ikke det er, men mere det sædvanlige manipulation.
Jeg skrev bl.a. et læserbrev om, hvorledes jeg syntes en konstituering skulle finde sted. Helt ærligt og åbenlyst. Herunder bl.a. samarbejde med V, DF, K og SF - og så iøvrigt med de partier/lister, der ville tage ansvar. Det tror jeg de fleste andre bemærkede. Beklager du ikke også gjorde det trods utallige læserbreve fra dig.
Henning Jensen Nyhuus, 17-06-2018 23:49:32

Arne Erikslev.
Med risiko for at blive betegnet som værende negativ vil jeg gerne stilfærdigt stille nogle spørgsmål til læserbrevets indhold:

Hvad er formålet med læserbrevet?

Hvor finder jeg de positive betragtninger i læserbrevet om f.eks. Mogens Nyholm?

Er indholdet i sætningen: "Selvransagelse var måske bedre end endeløs kritik og bekymringer." gældende for alle borgere i Randers, herunder Arne Erikslev?

Må jeg få et eksempel på, hvad der i Randers kendetegner "de ansvarlige politiske partier", altså hvilke handlinger berettiger partierne til at at opnå betegnelsen ANSVARLIG?

Er venstres politik ikke så interessant at skrive om som R's politik?
Kirsten Lorentzen, 17-06-2018 14:37:16

Jeg undre mig stadig over, hvorfor Henning Jensen Nyhuus under de sidste dage i valgkampen havde så travlt med at benægte et kommende samarbejde med de to sorte partier Venstre og DF. Det blev jo virkeligheden, da den sidste stemme var afgivet til KV 18.
Var det fordi Socialdemokraterne godt vidste, at succes ved valget var afhængig af, om man blev sat i forbindelse med den håbløse politik, der var blevet ført de fire foregående år? Helt sikkert.
Det er desværre blevet politisk kultur i Randers og for den sags skyld også i hele Danmark, at en lille løgn i ny og næ er aksepteret, bare man bliver valgt.
Jeg er sikker på, at Mogen Nyholm kan se sig selv i spejlet hver morgen indflydelse eller ej, for han har hele vejen holdt sig til sandheden.
Michael Povlsen, 17-06-2018 10:11:28

Hvis bare det var så vel.
Nu kan verden jo ses fra flere steder.
Vi er nogle der ser en verden (læs kommune), der på væsentlige områder er i forfald.
En skolestruktur "massakre" gennemført med et "defekt" regneark, et børne unge område der halter seriøst, et gennemhullet vejnet hvor vejenes stand de sidste år er forværret betydeligt (du kan bare læse samkons sidste rapport), millioner af kommunale kroner som anvendes på områder, der absolut intet har med kommunal kernevelfærd at gøre. Besparelser på skoleområdet som følge af en total fejlkalkulation, hvor vores kommende skatteydere endnu engang "ofres"

En del af den undren, vi er nogle der sidder med stammer jo også fra de mærkværdige (læs mystiske) udmeldinger som bla den tidligere borgmester fremkom med under sidste valgkamp! Ganske pludseligt var er millioner af kroner til allehånde projekter fra en "skjult" gavekasse.

Den nuværende borgmester lovede flere gange at eksempelvis skoleområdet skulle tilføres 50 mio kr.
Vi mangler fortsat at "se" en eller anden form for vision for kommunen udover budgetteksternes "oneliners" og regnearkenes hærgen.

Så hvis du undrer dig over at vi er nogle som er undrende/let kritiske så bør du måske huske på blandt andet den sidste valgkamp.

Hvad angår flygtninge/indvandrerne så er hele området præget af en konkurrence lovgivning, hvor almen fornuft er placeret i det fjerneste hjørne.

Hvis du igen gad læse lidt statistik, så ville du finde ud af at integration på intet tidspunkt er lykkedes fra "borgen" men at den lykkes ude i samfundet og især ude i de små samfund.
Hele området trænger til oprydning og forenkling og ikke flere tilfældigheder.
Søren Mikkelsen, 17-06-2018 09:53:48


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Debat
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Debat
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Debat
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Debat
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder