Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ny borgmester = ny politik?

Tirsdag 12. juni 2018 kl. 13:03

Ny borgmester = ny politik?
Mogens Nyholm, Aalborggade 20, 8940 Randers SV - medlem af Randers Byråd, Radikale Venstre. Foto: Kurt Helge
LÆSERBREV Af Mogens Nyholm, Aalborggade 20, 8940 Randers SV - medlem af Randers Byråd, Radikale Venstre.

Sidste valgperiode havde Randers Kommune en borgmester med etiketten V for Venstre. Aktuelt har vi en borgmester med etiketten S for Socialdemokratiet.

Jeg tror, at mange af kommunens borgere har været spændte på, om en ny borgmester-etiket betyder en ny politik - eller det blot bliver mere af det samme.
Indeværende valgperiode er jo stadigvæk i sin begyndelse, så meget kan ske endnu, men alligevel. Har kommunens borgere nu fået det første varsel om, at borgmester-etiketten S ikke betyder en ny politik?

Ved byrådsmødet mandag var der i hvert fald en sag, der på mange måder kan betragtes, som den første virkelig politiske lakmusprøve mht. om nye politiske tider er på vej her i Randers Kommune.

Byrådet behandlede nemlig punktet ”handleplaner på de kommunale folkeskoler”. Planer, som gør svære tider på skoleområdet endnu sværere. Handleplaner, der rammer de stærke, men især de sårbare elevers skoleliv negativt. Venstre og DF stemte som altid gerne for forringelser – kun de er ansvarlige, mener de jo selv – og borgmesterpartiet – der på landsplan mener, at de er garanten for velfærd – stemte også for, de meget bekymrende nedskæringer på vores folkeskoler.

Forbavsende var det at iagttage, at den socialdemokratiske udvalgsformand på skoleområdet forsvarerede forringelserne mere indædt end selv Venstre og DF.

Forbavsende var det også, at han på nævnte byrådsmøde tordnede, at han ser for sig, at Socialdemokratiet indgår næste års budget med Dansk Folkeparti og Venstre.

Tja. Vi har fået en ny S-borgmester - næste 3½ år vil vise, om det reelt gør nogen politisk forskel for kommunens borgere.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Kommentarer til artiklen:
Socialdemokraterne viste allerede før valget, hvad de stod for, så de dumme må da virkelig være de borgere, der stemte på dem igen. Ja, det er ikke særlig konstruktivt at kalde andre alle mulige ting, men hvad skal man gøre, når nogen beklager sig, gør de samme ting, og stadig håber på forandring.
Bjarne Jørgensen, 13-06-2018 19:20:13

Hvornår er politikere nu begyndt at holde valgløfter? Det helt store problem som jeg ser det er at S valgte at gå i "regering" med V og DF. De 2 uansvarlige partier kommer ikke til at stemme for at give penge til folkeskolen. Politikerne har taget røven på borgerne igen. Nu er de kommet til magten og får deres fede hyre og ridderkors. Så kan borgerne sejle deres egen sø. Spørgsmålet er hvornår vi vågner op og undlader at stemme på dem.
Peter, 13-06-2018 06:59:23

Det er utroligt at man som formodet ansvarlig socialdemokratisk politiker kan svigte folkeskolerne igen. Det virker som om man fuldstændigt har glemt de løfter man gav til borgerne under valgkampen! Har vi virkeligt ikke fortjent bedre i Randers...
Jens Poulsen, 12-06-2018 14:43:31


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Debat
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Debat
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Debat
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Debat
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder