Klik venligst
Klik venligst-Klik venligst

Kommunens tophold besøgte Havndal

Torsdag 7. juni 2018 kl: 16:31

Øverst Anja Yde fra Egnsudvikling Ommersyssel fortæller om aktivitetsprojektet. Nederst th. Skoleleder Annette Nejmann-Laursen. Foto: Kurt Helge
Øverst Anja Yde fra Egnsudvikling Ommersyssel fortæller om aktivitetsprojektet. Nederst th. Skoleleder Annette Nejmann-Laursen. Foto: Kurt Helge

Kommunens tophold besøgte Havndal
Rendezvous i Havndal med foreningsfolk, borgmester og kommunaldirektør. Foto: Kurt Helge
'Hej, vi har lige brug for 15-20 millioner kroner til et enestående aktivitetsplads, der vil løfte ikke alene Havndal, men en stor del af omegnen, så I kan udstykke nogle flere byggegrunde'.

Det var i korthed budskabet fra Anja Yde, der torsdag - på vegne af Egnsudvikling Ommersyssel - mødte Randers kommunes topledelse i form af borgmester Torben Hansen (S) og kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt.

Anja Yde var troppet op bl.a. sammen med Henrik Christensen – også fra Egnsudvikling Ommersyssel, Jørgen Hübertz fra borgerforeningen, Svend Haar fra handelsstandsforeningen og Camilla Hjortshøj fra Havndal-Udbyneder Idrætsforening. Det var helt med vilje, at borgmesteren og kommunaldirektøren havde bedt foreningsrepræsentanter om at møde i samlet flok:

”På den måde kan vi lytte til og spørge ind til de forskellige forslag, og foreningerne får også chancen for at høre hinanden om nye planer. Det bliver vi alle sammen klogere af”, sagde kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, der sammen med Torben Hansen spadserede en tur i byen for bl.a. at kigge på forsamlingshuset samt liv og bygninger i byen.

Inde i skyggen var der koldt vand og varm kaffe hos skoleleder Annette Nejmann-Laursen, der var rigtig glad for udviklingen på Havndal Skole, som reelt nu er omdøbt til Havndal Børneby:

”Vi fik plads til at integrere byens børnehave i skolen, da overbygningen blev flyttet væk”, fortalte Annette Nejmann-Laursen, og selv om det var kedeligt at miste de ældste elever, så betød det, at der kunne indrettes børnehave og at hele skolen kunne renoveres, så den nu kommer til at rumme både de helt små, SFO-børnene og skolebørnene.

Borgmester Torben Hansen og kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt viste sig glade for disse kig bag kulisserne og ud i fremtiden i Havndal. Det var det første af en række besøg i kommunens lokalområde, og det var positivt for alle parter:

”Nej, selvfølgelig får vi ikke alle pengene til vores aktivitetsplads fra Randers kommune, erkender Anja Yde. Men vi har et rigtig godt projekt, som ikke er set lignende i Danmark. Alt er klart på tegnebrættet, og vi er i gang med ansøgningsfase, hvor vi søger alle de fonde, der kan være relevante for os. Og når vi nærmer os realiteterne, så skal kommunen selvfølgelig give grønt lys og gerne være med i planerne. Så på den måde var det godt for os at kunne fortælle om vores projekt til de kommunale toprepræsentanter”.

Af Kurt Helge

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2018 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

-

Flere nyheder i denne sektion:

- Grenåvej indskrænkes til et spor
- Ny forening vil styrke den positive fortælling om Randers
- Mand røverisigtet efter indbrud
- Veteraner fra Randers fejrer FNs fødselsdag
- Overfald med knust glas efterforskes
- Påvirket bilist stak af
- Liv og død i Fritidscentret
- Så er der legetøjsmarked
- Teenagepige sigtet for at støje
- Rådhustorvet udvides
- Politiet tog musikanlæg for at få ro
- Politiet: Genkender du ham her?

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Klik venligst
Klik venligst
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord
Brug RANDERSiDAG
RANDERSiDAG.dk bliver dagligt læst af tusindvis af mennesker, der gerne vil læse om din klubs og forenings arrangement, nyt om og fra din butik, erhvervslivet, læserbreve, omtaler osv.

Vi vil gerne bringe din annonce. En ganske traditionel annonce, eller et annonce-banner, der ligger permanent på netavisen, så længe, du har lyst. Det koster ikke meget, men du gør opmærksom på din forretning døgnet rundt. Der er ledige annoncepladser på hele siden. Priserne starter ved kr. 650 for en hel måned. Vi har annoncepladser til enhver pengepung.

RANDERSiDAG er også på Facebook og har en Youtube-kanal. Hjælp os med at fortælle om din gratis netavis.

Og så har vi samlet alt i én postkasse med én mailadresse:

Mail: info@randersidag.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mvh. RANDERSiDAG.dk