Klik venligst
Klik venligstKlik venligstKlik venligst

'Uddannelse er Danmarks guld'

Torsdag 7. juni 2018 kl: 09:00

'Uddannelse er Danmarks guld'
Mads Markdal og Iben Sønderup.
Folketingskandidat Iben Sønderup (S) besøgte onsdag Randers’ største uddannelsesinstitution, Tradium. 'Uddannelse er Danmarks guld', siger Sønderup.

Hun fik en rundvisning af Henrik Leth, tidligere Metal-formand og desuden bestyrelsesmedlem på Tradium frem til maj 2018.

Rundvisningen begyndte i afdelingen på Vester Allé, hvor Iben Sønderup fik en snak med nogle af medarbejderne og bl.a. besøgte frisøruddannelsen og fodterapeutuddannelsen samt så det nye byggeri af elevhotellet.

”Som folketingskandidat er det vigtigt for mig at have et godt kendskab til byens uddannelsestilbud,” siger Iben Sønderup.

”Efter næste valg skal jeg forhåbentlig repræsentere Randers på Christiansborg, og i mine øjne er uddannelsespolitik et af de vigtigste områder at arbejde med. For de unge er Danmarks fremtid.”

Iben Sønderup er selv gymnasielektor og ved derfor en del om, hvad en lærer på en ungdomsuddannelse står med til hverdag. Men hun ville gerne se nogle af de mange erhvervsuddannelser i Randers for at få et indtryk af en anden uddannelseshverdag end sin egen.

Efter besøget på Vester Allé gik turen til Blommevej, hvor man har de store værksteder, der knytter sig til de forskellige fag. Iben Sønderup hilste her på uddannelseschef Steffen Damgaard.

Flere af eleverne ville godt snakke og fortælle om deres uddannelse. Iben Sønderup talte bl.a. med Mads Markdal, som var i voksenlære som klejnsmed og var halvvejs i uddannelsen. Han er rigtig glad for at gå på Tradium.

De fleste af håndværksuddannelserne har traditionelt været søgt af unge mænd. Men på tømreruddannelsen går der flere piger, bl.a. Julie Kjeldsen, som er i gang med uddannelsen til byggemontagetekniker.

”Jeg var startet på tømreruddannelsen, fortalte Julie, men jeg kunne simpelthen ikke få det til at hænge sammen. Og så fandt jeg ud af, at uddannelsen til byggemontagetekniker passede lige til mig.”

Iben Sønderup og Henrik Leth besøgte også mureruddannelsen og mekanikeruddannelsen. Her fik de en god snak med en af lærerne. Og elev Olivia Holm ville gerne hilse på. Olivia er i gang med grundforløb 2, og hun har netop modtaget et legat for sin dygtighed.

For Iben Sønderup var det en positiv oplevelse at besøge Tradium.

”Jeg er stolt af, at vi har sådan en stor skole i Randers, som søges af elever fra hele landet,” siger hun og fortsætter:

”I andre lande bliver man rige, fordi man har olie. Eller kobber. Eller guld. Men i Danmark bliver vi rige fra en helt anden ressource: Uddannelse og viden. På den måde kan man sige, at uddannelse er Danmarks ”guld”.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2018 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

-

Flere nyheder i denne sektion:

- Sankthansaften på havnen blev et tilløbsstykke
- Smedekroen holdt sankthansaften uden bål
- Behersket sankthansbål i Hornbæk
- Påvirket mand bag rattet
- Sankthans et tilløbsstykke?
- Ordblind og handelsstudent sluttede med et 12-tal
- Cykeltyv væltede og brækkede begge arme
- 15 etniciteter i nordbyen hepper på det danske landshold
- Indianergryde i præstens have
- Børn blev bedste venner med geder
- Færre lejere sættes på gaden
- 200.000 kroner i timen til Hornbæk

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Klik venligst
-
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord
Brug RANDERSiDAG
RANDERSiDAG.dk bliver dagligt læst af tusindvis af mennesker, der gerne vil læse om din klubs og forenings arrangement, nyt om og fra din butik, erhvervslivet, læserbreve, omtaler osv.

Vi vil gerne bringe din annonce. En ganske traditionel annonce, eller et annonce-banner, der ligger permanent på netavisen, så længe, du har lyst. Det koster ikke meget, men du gør opmærksom på din forretning døgnet rundt. Der er ledige annoncepladser på hele siden. Priserne starter ved kr. 650 for en hel måned. Vi har annoncepladser til enhver pengepung.

RANDERSiDAG er også på Facebook og har en Youtube-kanal. Hjælp os med at fortælle om din gratis netavis.

Og så har vi samlet alt i én postkasse med én mailadresse:

Mail: info@randersidag.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mvh. RANDERSiDAG.dk