Annonce
Del på Facebook   Print siden

Larmende tavshed

Mandag 21. maj 2018 kl. 10:51

Larmende tavshed
Ole Gynther Heibøll Sørensen, Tjærbyvej 99, Randers NØ - medlem af Velfærdslistens styregruppe.
LÆSERBREV Af Ole Gynther Heibøll Sørensen, Tjærbyvej 99, Randers NØ - medlem af Velfærdslistens styregruppe.

Jeg havde torsdag 17. maj et læserbrev, hvor jeg beskrev nogle af de tossede ting, der er afledt af “Den nye skolestruktur”, den måde den blev effektueret på og de skrækscenarier, som kan ligge i fremtiden, hvis holdningen til folkeskolen ikke nytænkes.

Læserbrevet var møntet på de politikere, der under skolestruktur-debatten påråbte sig økonomisk ansvarlig og rettidig omhu samtidig med, at de ikke ville lytte til hverdagens eksperter såsom lærere, pædagoger, skoleledere og borgere.

Meningen med mit indlæg var ikke at provokere, men at få de “ansvarlige politikere” på banen med svar til os borgere, der er bekymret for vores børns fremtid.

Jeg havde regnet med en del modstand og debat, som jeg tidligere har oplevet, men tavsheden var larmende. Hverken de “ansvarlige politikere” deres partier eller deres normale debattører har taget til genmæle, ej heller forsøgt at hive mig ud at min vildfarelse. Og dette gælder ikke kun mit indlæg, men også andres kritiske indlæg/læserbreve.

Jeg undrer mig en del over dette, og hvad det mon bunder i. Er det fordi, at jeg, desværre, har fuldstændig ret i, at man ikke vil prioritere vores folkeskole og vores børns fremtid, og dermed vores alles fremtid. Og vil man forsøge at tie sandheden ihjel?

Er det fordi, at man ved at hjemtage børn fra specialtilbud pga. økonomiske hensyn kommer på kant med både serviceloven og Børnekonventionen, hvor det klart er beskrevet, at økonomi aldrig må komme før barnets tarv, og at man derfor er kommet ud på meget tynd is?

Eller er politik kommet så langt ud, at man ikke tør indrømme, at man har taget fejl, og at man må tage ansvaret for sine handlinger på bekostning af stemmer og politiske økonomiske ben?

Er partiernes og de “ansvarlige politikeres” spindoktorer gået på ferie?
Hvorfor den larmende tavshed?

Tag nu ansvar for jeres handlinger, og hvis i har taget fejl, så indrøm det dog og lav jeres beslutninger om. Det er menneskeligt at fejle, men ikke at indrømme og lære af sine fejl er simpelthen hovmod og tåbeligt. Lad være med at sætte jeres egen ærekærhed over borgernes ve og vel.

Tag ansvar, lav ordentlige løsninger som er langtidsholdbare, og som ikke bare “dækker jer ind” i den periode hvor i sidder i byrådet.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Kommentarer til artiklen:
Tale er sølv og tavshed guld.
Det er vel ved at være en politisk tradition i vores lille rige, at når man virkelig dummer sig, så gør man som strudsen, hovedet i hullet, hører intet, ser intet.
Et andet problem med hele skoleøvelsen, er at den politiske retning "Kalkulepolitikken" ikke tager højde for alt, slet ikke de faktorer som af mærkværdige grunde (vi kan altid gætte) ikke medtages i regnearkets hærgen, på trods af advarsler.

Det bliver spændende at følge de kommende budgetforhandlinger, har vi et nyt flertal eller ?

Søren Mikkelsen, 21-05-2018 17:01:46


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder