Annonce
Del på Facebook   Print siden

Omkonstitueringsdom et vigtigt signal til direktionen

Søndag 20. maj 2018 kl. 13:44

Omkonstitueringsdom et vigtigt signal til direktionen
Mogens Nyholm, Aalborggade 20, 8940 Randers SV - medlem af Randers Byråd, Radikale Venstre. Foto: Kurt Helge
LÆSERBREV Af Mogens Nyholm, Aalborggade 20, 8940 Randers SV - medlem af Randers Byråd, Radikale Venstre.

Byretten i Randers har afsagt en principiel dom, der fastslår, at det var ulovligt, da tre udvalgsformænd fra Randers Kommune mistede deres poster tilbage i 2015.

Omkonstitueringssagen har været et uskønt forløb, hvor direktionen indirekte var medspiller, da den jo udarbejdede sags-oplægget til byrådet på vegne af Venstre og Dansk Folkeparti.

I byretten blev direktionens rolle kun perifært berørt, så vi kan ikke fastslå noget sikkert om den daværende direktions medlemmer var/er ansvarspådragende.

Til gengæld er byretsdommen et vigtigt signal til Randers kommunes direktører anno 2018.

Jeg har hørt fugle pippe, at hvis bare Venstre og Dansk Folkeparti havde fortiet overfor offentligheden, at omkonstitueringen reelt handlede om at fjerne tre uønskede udvalgsformænd, og i stedet for på falsk vis havde hævdet, at partierne ønskede en ændret politisk organisation, ja, så kunne de to borgerlige partier have vundet retssagen. Underforstået, meget dårlig politisk moral er lovligt og betaler sig, bare den skjules og holdes bag lukkede døre.

Jeg håber, at direktionen fremover, efter den principielle byretsdom, under ingen omstændigheder går med til at deltage i sådant - lukket - beskidt moralsk rævespil som netop skitseret, og altid husker på, at en direktion skal være alle byrådspartiernes direktion.

I øvrigt har Amtsavisens lederskribent forgæves efterlyst en undskyldning til de tre udvalgsformænd fra de borgerlige aftalebrydere fra Venstre og Dansk Folkeparti. Giv nu en offentlig undskyldning, Omann, Nørgaard, Buhl m.fl. Vis, I fortryder jeres lovbrud, nu!

Selv vil jeg undskylde Katrine Fruelund for, at jeg i et læserbrev for nylig talte hende med blandt de venstrebyrådsmedlemmer, der stemte ja til omkonstitueringen i juni 2015. Det gjorde Katrine ikke.

Der gives hermed en officiel undskyldning til Katrine Fruelund, fordi jeg i forbifarten glemte hendes politiske barselsorlov!

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder