Annonce
Del på Facebook   Print siden

Finderiet på vej med nyt på hylderne

Lørdag 12. maj 2018 kl. 07:00

Finderiet på vej med nyt på hylderne
Mitten Ferrar, leder af Finderiet: Alle er velkomne til vores fødselsdagsfest.


Finderiet på vej med nyt på hylderne
Et år er gået siden, at den socialøkonomiske genbrugsbutik Finderiet på Grenåvej i Randers slog dørene op for første gang.
Et år er gået siden, at den socialøkonomiske genbrugsbutik Finderiet på Grenåvej i Randers slog dørene op for første gang. Finderiet overtog salg af brugte effekter efter Y's Mens Club, som drev 'Genbrugen'.

Finderiet åbnede 26. maj 2017.

”Vi har valgt at koncentrere os udelukkende om genbrug til at begynde med, og det har været en rigtig beslutning, kan vi se – blandt andet i kraft af en positiv stigning i omsætningen,” lyder det fra daglig leder og designer Mitten Ferrar, der vurderer, at butikken på sigt kan få andet og mere på hylderne.

22 medarbejdere, fordelt på flexjobbere og personer i skånejob samt fire til fem STU-elever sørger dagligt for, at der er gode ting at finde i Finderiet. Hver uge er der et nyt tema, som kan inspirere og give idéer til indretning og fornyelse i hjemmet. Desuden udskiftes alt i butikken cirka hver femte uge:

”Det er vores kunder glade for,” siger Mitten Ferrar og vurderer, at dette også er årsag til, at genbrugsbutikken allerede har flere stamkunder.

Friskbrygget kaffe og nyt at komme efter hver uge
”Dynamikken i forretningen gør, at der altid er noget nyt at se på, dertil kommer vores café, hvor man kan sidde og spise medbragt mad og nyde en kop friskbrygget kaffe – helt gratis,” siger hun og tilføjer, at der i huset altid tænkes i nye projekter. Det næste bliver et udendørs byggemarked i Finderiets gård med masser af gode genbrugsbyggematerialer.

Udover drift af genbrugsbutikken står Finderiet for at tømme dødsboer for Randers Kommune. Håndtering af tekstiler fra Affaldskontoret i Randers Kommune varetages ligeledes og Finderiet arbejder pt. på at finde nye måder at bruge de kasserede tekstiler på.

Godt for meget
"Masser af tv-programmer om genbrug, auktioner og loppefund har givet medvind til genbrugsbutikkerne. Genbrug er noget de fleste kan nikke ja til – det er bæredygtigt både i forhold til miljø og økonomi, og når du samtidig vælger at handle i Finderiet, sikrer du gode arbejdspladser for folk på kanten af arbejdsmarkedet, men udover det er det vigtigt, at man kan gøre et godt køb og får en god oplevelse," siger Mitten Ferrar, der har mange års erfaring med anvendelse af genbrugsmaterialer igennem, blandt andet i indretning af biblioteker, læringsmiljøer, institutioner, skoler m.fl.

* Finderiet inviterer til fødselsdagsfest den 26. maj 2018 fra kl. 10 til 14, hvor der er halv pris på alt i butikken og afholdelse af auktion kl. 11.
Finderiets 1-års fødselsdag 26. maj 2018.

Program
Kl. 10.00: Velkomst med kaffe og kage
Kl. 11.00: Caféstemning – salg af grillpølser, øl og sodavand i gården
kl. 11.00: Auktionen begynder - byd på hele flyttekasser af genbrugsguld, Kasserne står åbne, man må gerne kigge, men ikke røre inden budrunden - alle kasser starter ved 50 kr.
Kl. 12.00: Musik i gården med Rose og Vennerne
Kl. 14.00: Finderiet lukker

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


For yderligere oplysninger: Mitten Ferrar, tel:4121 2100, mail: mf@finderiet.dk

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Butiksliv

Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder