Annonce
Del på Facebook   Print siden

Sprogundervisning imellem køkkengryder og karklude

Fredag 11. maj 2018 kl. 10:30

Sprogundervisning imellem køkkengryder og karklude
Kursister på flygtningeforløbet er i gang med at forberede mad til deres afslutningsmiddag.


Sprogundervisning imellem køkkengryder og karklude
Gebrekiros Hadush (t.v) og Rokan Hamp. Foto: Ulrik Burhøj Jepsen
I Randers har vi knækket koden til, hvordan flygtninge både lærer dansk og kommer i job, lyder det fra uddannelses-giganten Tradium i Randers.

På Tradium - Hotel, køkken og restaurant, hvor der blandt andet bliver uddannet gastronomer og tjenere, er der i samarbejde med Randers Kommune netop blevet holdt et kursus målrettet flygtninge.

På forløbet kom deltagerne omkring elementer indenfor hotel, køkken og restaurationsbranchen med det formål at få dem i job.

”Det er ikke altid nemt at finde arbejde og når man står i et nyt land og skal lære et nyt sprog, kan det føles som en næsten uoverkommelig opgave. Derfor handlede kurset ikke blot om at give deltagerne mulighed for at snuse til de opgaver, som et køkkenjob indebærer, men i ligeså høj grad om at give kursisterne nogle sprogfærdigheder og en fornemmelse af, hvordan det er at være en del af en dansk arbejdsplads," fortæller Anja Poulsen, der er virksomhedskonsulent på Tradium - Hotel, køkken og restaurant samt underviser på kurset for flygtninge.

Og en styrkelse af sproget er da også, hvad flere af kursisterne selv mener, de har fået med fra kurset.

”Jeg lærer dansk og jeg lærer nye ord,” siger Yosif Almesto, der kom til Danmark fra Syrien for blot 11 måneder siden.

På den tid er det gået lynhurtigt med det danske, og på trods af, at han blot er 18 år, så har Yosif relativt nemt ved at formulere, hvad han gerne vil i fremtiden:

”Jeg vil gerne arbejde på restaurant eller hotel – og måske gifter jeg mig med en dansker i fremtiden,” fortæller han grinende.

Kursus fører til job
”Jeg vil gerne gøre rent eller lave mad”, siger Gebrekiros Hadush, der er flygtet fra Eritrea, og som efter kurset er begyndt i et job som rengøringsassistent. Undervejs i interviewet blev en anden kursist også ringet op af jobcentret, der havde fundet en potentiel stilling til ham og måske er der en simpel forklaring på, hvorfor kursisterne får tilbudt disse jobs.

”Jeg tænker, at de vil have let ved at begå sig ude på de fleste arbejdspladser, fordi de går til opgaverne med en energi og et engagement, som man sjældent ser”, slutter Anja Poulsen.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder