Klik venligst
Klik venligstKlik venligstKlik venligst

En ny start for folkeskolen i Randers?

Mandag 30. april 2018 kl: 13:30

En ny start for folkeskolen i Randers?
Leif Plauborg, Randers - formand for Randers Lærerforening.
LÆSERBREV Af Leif Plauborg, Randers - formand for Randers Lærerforening.

Som en del af overenskomstforliget 2018/OK18 er der aftalt samarbejdet ”Ny start”, hvor parterne – altså KL og Lærernes Centralorganisation/Danmarks Lærerforening ønsker at understøtte en positiv udvikling af folkeskolen og sikre undervisning af høj kvalitet.

Randers Kommune er i gang med at gå den anden vej. Man har besluttet en budgetprocedure, der på mange skoler reelt betyder nedskæringer i personale, hjemtagning af elever fra specialtilbud (for at spare penge, og ikke fordi eleverne kan få et bedre tilbud) og ingen garanti for den nødvendige støtte.

Virkeligheden er den, at trods et budgetforlig i oktober 2017, hvor man tekstmæssigt lovede at tilbageføre rammebesparelserne, så er der i tildelingen til det kommende skoleår en reduktion på ca. 7 millioner kroner grundet rammebesparelsen fra 2016.

Ligeledes bliver der i kommende skoleår tilbageført over 1,1 million af de penge, der ellers i forbindelse med skolestrukturen blev lovet til skoler med klasser over 25 elever. Desuden er der en modregning på næsten 1,3 millioner på tildelingen til klasser med over 21 elever.

Der mangler således næsten 10 millioner på skolerne, før man går i gang med at planlægge det kommende skoleår og dertil kommer de gamle underskud, der nu skal afvikles på de første fem måneder af det kommende skoleår.

Det er ikke holdbart. Slet ikke, når man ved, at en del af skolernes underskud skyldes udgifter til skolestrukturen, fx udgifter til møbler og andet til nye nødvendige lokaler. Udgifter skolerne ikke tildeles midler til. Udgifter, der skal betales med de penge, man får til driften, hvilket i praksis er løn.

Økonomien på skolerne og i arbejdsstederne i resten af kommunen er reguleret af ”Randers-modellen”. Her måtte man tidligere overføre underskud fra et budgetår til det næste på op til 5%. Denne regel er ændret, så underskud på op til 5% skal fjernes indenfor et år. Det rammer en lang række af skolerne hårdt.

Vil man folkeskolen i Randers Kommune? Vil man lave en ny start for folkeskolen? Er svaret ja, så er det nu man skal i gang med at vise det. Det kræver investeringer i skolerne, i personalet og at man sikrer, at eleverne får de rigtige undervisningstilbud.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2018 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

-

Flere nyheder i denne sektion:

- Skal vi have planøkonomi, naturfredningsforening?
- Nej til havremælk på Cornflakes
- Bliver i morgen bedre end i går?
- Vi kan bevare en god velfærd
- En fars beretning fra det virkelige liv
- 10 millioner til et nyt Dronningborg Idrætscenter
- Skurken
- Appel til Socialdemokratiet
- Flere penge til de østjyske kommuner
- Byrådsmøde i landdistriktet
- Farvel til solidariteten?
- Busser er et fælles ansvar

Kommentarer til artiklen:
Spanskrør?
Nej, den nihaldede kat. Den gør underværker til sådan en bande uduelige byrådsmedlemmer.
Peter Madsen
Mærsk Andersensvej
RAnders
01-05-2018 09:56:36

Hvem sagde...
Hvem sagde blålys, det kommer ikke bag på de fleste borgerer i Randers Kommune at Idiotien i at lukke og sammenlægge skoler ikke var en god ide' hverken økonomisk eller for vores elever.

Undskyld jeg siger det, men de politiker der gennemførte dette burde have med spanskrøreret og stilles til ansvar på alle måder
Peter Hansen
.
Randers C
30-04-2018 15:22:54


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Klik venligst
Klik venligst
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord
Brug RANDERSiDAG
RANDERSiDAG.dk bliver dagligt læst af tusindvis af mennesker, der gerne vil læse om din klubs og forenings arrangement, nyt om og fra din butik, erhvervslivet, læserbreve, omtaler osv.

Vi vil gerne bringe din annonce. En ganske traditionel annonce, eller et annonce-banner, der ligger permanent på netavisen, så længe, du har lyst. Det koster ikke meget, men du gør opmærksom på din forretning døgnet rundt. Der er ledige annoncepladser på hele siden. Priserne starter ved kr. 650 for en hel måned. Vi har annoncepladser til enhver pengepung.

RANDERSiDAG er også på Facebook og har en Youtube-kanal. Hjælp os med at fortælle om din gratis netavis.

Og så har vi samlet alt i én postkasse med én mailadresse:

Mail: info@randersidag.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mvh. RANDERSiDAG.dk