Annonce
Del på Facebook   Print siden

Motocross DM skydes i gang i Randers

Mandag 23. april 2018 kl. 14:35

Motocross DM skydes i gang i Randers
Lørdag starter DM motocross-sæsonen for landets bedste, og 2018 ser ud til at blive et skelsættende år i motocross-sportens superliga, kaldet EKS-Brand DM motocross-serien. Sæsonen starter i Randers.

Hverken i MX1- eller MX2-klassen er der nogen forsvarende mester, men til gengæld ser startlisterne skræmmende stærke ud.

At skulle nævne alle favoritterne i MX2-klassen kan godt gå hen og blive en lang navneleg, men Jakob Kjær Nielsen, Mathias Jørgensen og lokale Glen Meier står uden tvivl som tre af de helt store favoritter. Alle tre har efterhånden ret stor erfaring, og de ved, hvordan man skal håndtere et favorit-pres. Måske sker det imidlertid, at favoritterne bliver overhalet indenom for bl.a. Bastian Bøgh Damm har vist god form i foråret, og så står der bare en lang række af talenter fra hele norden klar til at tage max point i det åbne danske mesterskab.

Nævnes skal det også, at MX2-klassen har dagens eneste pige på startlisten i form af lokale Line Dam, som har valgt at tage kampen op imod drengene. Line har allerede kørt to VM-afdelinger i år, og har bl.a. imponeret med en fantastisk start. Der skal nok ikke tillægges Line vinderchancer i Randers på lørdag, men det er hendes hjemmebane, der skal køres på, og med en god start kan hun godt køre en rigtig fornuftig placering i EKS-Brand DM motocross hjem.

MX1-klassen har i motocrosskredse fået øgenavnet "kongeklassen", men den forsvarende mester har abdiceret, og der skal derfor findes en ny konge af kongeklassen. Mathias Gryning og Nichlas Bjerregaard har begge et mesterskab i MX2-klassen bag sig, og de har nu valgt at køre DM på den lidt større maskine i MX1-klassen.

Gryning og Bjerregaard er i spil som tronarvinger i MX1, men amerikanske Ricky Renner har igen meldt sin ankomst til det åbne danske mesterskab, og han har faktisk vundet serien en gang tidligere tilbage i 2015. Svenske Rasmus Sjöberg er også på startlisten, og han har før gjort det rigtigt godt i Randers, så han er ligeledes værd at holde et vågent øje med.

Benjamin Strate og Kim O. Sørensen klinger lidt mere dansk, når vi snakker favoritter, men decideret lokalt og meget jordnært klinger navnet på sidste års bronzevinder, Simon Wulff. Simon Wulff er ikke kun blandt podiefavoritterne på lørdag, han er også i baneudvalget i Randers Motorsport, og har selv siddet i gummigeden under klargøringen af banen. Wulff kender med andre ord lørdagens bane som sin egen bukselomme, og det er alt andet lige en fornuftig fordel.

Talentfuld U18-klasse som support
Igen i år er U18 125cc juniorklassen fast supportklasse ved flagskibet i dansk motocross, og det giver endnu en gang juniorerne en perfekt skueplads for at vise talentet frem. Rasmus Pedersen, Mikkel Nyvang og Marcus René Pedersen er nogle af dem, vi ved, vi skal holde øje med, men som nævnt vrimler U18-klassen med talenter, og der kan meget vel dukke en overraskelse eller to op, når bommen falder på lørdag.

Løbet opleves selvfølgelig bedst på banen, Clausholmvej 180 i Randers, hvor der er mulighed for at komme helt tæt på kørerne, men skulle man være forhindret, så livestreames det også på DR.dk med start kl. 12.00. Det direkte link findes på dmmotocross.dk.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Sport

Tilladelse til Glamping telte hos Cold Hand Winery
Tilladelse til Glamping telte hos Cold Hand Winery
Sport
Invitation i stedet for brok hjalp - Direktør venter øget interesse
Invitation i stedet for brok hjalp - Direktør venter øget interesse
Sport
Simones drøm om uddannelse
Simones drøm om uddannelse
Sport
Moesgaard Museum har solgt Skovmøllens restaurant
Moesgaard Museum har solgt Skovmøllens restaurant
Sport
Sparekassen Kronjylland opsætter 3 nye hjertestartere i Randers
Sparekassen Kronjylland opsætter 3 nye hjertestartere i Randers
Sport
RC 1910 kørte de sidste løb i jysk-fynske
RC 1910 kørte de sidste løb i jysk-fynske
Sport
Fortsat skaksucces
Fortsat skaksucces
Sport
RC 1910 på landevejene omkring Tønder og Sønderborg
RC 1910 på landevejene omkring Tønder og Sønderborg
Sport
Landevejsrytterne fra Randers deltog i Jysk-Fynske mesterskaber
Landevejsrytterne fra Randers deltog i Jysk-Fynske mesterskaber
Sport
Flotte placeringer til RBK
Flotte placeringer til RBK
Sport
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder