Klik venligst
Klik venligstKlik venligstKlik venligst

Flot hæder til formanden for firmasporten

Mandag 16. april 2018 kl: 07:30

Flot hæder til formanden for firmasporten
Tonny Andersen: Jeg er meget stolt af at slutte af sådan her.
Ildsjæl og mangeårig frivillig leder i Randers Firma-Sport - Tonny Andersen - er kåret som Årets leder 2018 i Dansk Firmaidrætsforbund.

Kåringen fandt sted ved firmaidrættens formandsmøde i weekenden, hvor Tonny Andersen modtog hæderen for sit 39 år lange og aktive arbejde i firmaidrætsregi.

Siden 1973 (med en kort pause fra '83-'89) har Tonny Andersen været en ægte firmaidrætsildsjæl og -leder, både lokalt i Randers Firma-Sport og på forbundsplan i Dansk Firmaidrætsforbund.

"Jeg er utroligt stolt af at modtage sådan en ærespris. Det er helt fantastisk. Og jeg er ikke bare stolt på mine vegne, men også på foreningens. Jeg har været formand i næsten 30 år, og jeg har en fantastisk bestyrelse og frivillige ledere, som hver dag gør et stort stykke arbejde for firmaidrætten", siger en glad og stolt Tonny Andersen om sin nye titel som Årets leder 2018 i Dansk Firmaidrætsforbund.

Tonny er en mand med utallige firmaidræts-titler. I Randers Firma-Sport har han haft titlerne som formand for håndboldudvalget, næstformand og formand. På forbundsplan har han været instruktør og kursusleder i forbundets kursusudvalg. Medlem af Anti Doping Danmarks første bestyrelse og medlem af forbundets Region Østjylland er også et par af titlerne. Og endelig har han også været suppleant til - samt medlem af - forbundsstyrelsen, hvor han var tilforordnet udvalget for Idræt og Motion samt forbundets repræsentant i idrætshøjskolerne.

Kåringen som Årets leder 2018 er langt fra den eneste pris, som ildsjælen Tonny Andersen har modtaget for sin store indsats for firmaidrætten.

Lokalt har Tonny modtaget Randers Firma-Sports hæderstegn samt Elros lederpokal.

I 1995 modtog Tonny Dansk Firmaidrætsforbunds hæderstegn for 10 års aktivt arbejde i firmaidrætten - og i 2007 modtog han forbundets guldnål som tak for et særdeles aktivt og årelangt arbejde for firmaidrætten.

Og da Randers Firma-Sport i 2010 blev kåret som Årets forening i Dansk Firmaidrætsforbund, havde formand Tonny Andersen en betydelig andel heri.

"Jeg er meget stolt af at slutte af sådan her", påpeger Tonny Andersen og henviser til sin beslutning om at træde tilbage som formand for Randers Firma-Sport i februar 2019, hvor han i en overgangsperiode vil være den nye formand behjælpelig med at færdiggøre projekt 'Hornbæk idræt & kulturcenter', som indebærer, at Hornbæk Sportsforening skal flytte til anlægget på Gl. Viborgvej 50, og hvor Tonny Andersen i dag sidder i styregruppen.

* 'Årets Leder' uddeles hvert år af Dansk Firmaidrætsforbund - landets tredjestørste idrætsorganisation med mere end 348.200 medlemmer. Årets leder i Dansk Firmaidrætsforbund modtager Agerbæks Æresskulptur "Lederen", der er skabt af kunstneren Søren West, og er evigt vandrende.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2018 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

-

Flere nyheder i denne sektion:

- Randerslærlinge kikker mod DM og VM
- Bente fik Dronningens Fortjenstmedalje
- Ny servicechef på regionshospitalet
- De tog idrætsmærker
- Nyuddannede social- og sundhedshjælpere
- Nyuddannede social- og sundhedshjælpere
- Aastrup genvalgt til ordførerpost
- Mindeord over Leif Gade
- 50 år
- 40 år
- 40 år
- Byrådsmedlem Leif Gade er død

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Klik venligst
Klik venligst
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord
Brug RANDERSiDAG
RANDERSiDAG.dk bliver dagligt læst af tusindvis af mennesker, der gerne vil læse om din klubs og forenings arrangement, nyt om og fra din butik, erhvervslivet, læserbreve, omtaler osv.

Vi vil gerne bringe din annonce. En ganske traditionel annonce, eller et annonce-banner, der ligger permanent på netavisen, så længe, du har lyst. Det koster ikke meget, men du gør opmærksom på din forretning døgnet rundt. Der er ledige annoncepladser på hele siden. Priserne starter ved kr. 650 for en hel måned. Vi har annoncepladser til enhver pengepung.

RANDERSiDAG er også på Facebook og har en Youtube-kanal. Hjælp os med at fortælle om din gratis netavis.

Og så har vi samlet alt i én postkasse med én mailadresse:

Mail: info@randersidag.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mvh. RANDERSiDAG.dk