Klik venligst
Klik venligstKlik venligstKlik venligst

Kære Venstre, hvor er de 40 mio. kr. blevet af?

Lørdag 31. marts 2018 kl: 11:18

Kære Venstre, hvor er de 40 mio. kr. blevet af?
Mogens Nyholm, Aalborggade 20, 8940 Randers SV - medlem af Randers Byråd, Radikale Venstre.
LÆSERBREV Af Mogens Nyholm, Aalborggade 20, 8940 Randers SV - medlem af Randers Byråd, Radikale Venstre.

To dage før kommunevalget november 2017 havde Venstre i Randers en stor opsat artikel i lokalpressen, hvor partiet proklamerede, at de kunne finde ekstra 40 millioner kroner til breddeidrætten i årene efter valget.

I dag efterspørger Radikale Venstre: Hvor er de 40 millioner kroner blevet af, kære Venstre?

I denne tid modtager byrådets partier nemlig handleplaner, der skal bringe kommuneøkonomien i balance – læs få dække økonomiske udfordringer/underskud henhørende fra tiden under Venstre borgmesteren.

På omsorgsområdet (de ældre) mangler der 15 millioner kroner, familieområdets underskud er på 29 millioner kroner, socialområdets underskud er på 25 millioner kroner, folkeskolernes er ca. 15 millioner kroner, mens specialundervisningens udfordring lyder på ca. 12 millioner kroner.

Alt i alt er der økonomiske udfordringer/underskud i omegnen af 100 millioner kroner.

De velovervejede borgere i Randers Kommune vil tænke to ting:

1. Hvordan kan lokale Venstre og Dansk Folkeparti – der begge gerne kalder sig de ansvarlige – overlade en så stor regning til det nye byråd?

2. De 40 millioner kr., Venstre ville give til idrætten før kommunevalget, er et eksempel på bondefangeri af værste skuffe.

Det siges, at politik er det muliges kunst. I dag ser vi, at lokalpolitisk kunst ikke altid er et kønt syn - i øvrigt har socialdemokraterne også et vist medansvar for tingenes tilstand.

Taberne af Venstres og Dansk Folkepartis enevælde bliver de mange borgere, der nu mister velfærd, og som nu kommer til mærke konsekvenserne på egen krop.

Det er meget trist at læse udmeldte økonomiske handleplaner, hvor det bl.a. foreslås, at handicappede medborgere, Bifrost, Gaia, de udsatte borgere samt børnene igen står til at blive ramt af store nedskæringer.

I øvrigt bliver det spændende at se, hvordan socialdemokraterne vil navigere i tiden og årene, der kommer. Bliver der en mere social dagsorden, eller fortsætter den tætte kinddans med højrepartierne Venstre og Dansk Folkeparti, som vi så det på valgnatten?

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2018 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

-

Flere nyheder i denne sektion:

- De blå busser: Aarhus byegoisme, når det er værst?
- Apropos Lions billotteri
- Sluk telefonen og giv hjernen ferie
- Grådighedsrummet ødelægger miljøet
- Stadig vigtigt med udflytning af statslige arbejdspladser
- Neutral nyhedsformidling?
- Medieforliget gavner Østjylland
- S vil afskaffe uddannelsesloftet
- Bedre lægedækning
- V forsøger at sælge besparelser som prioriteringer
- Vi styrker erhvervsuddannelserne
- Opbakning til landmands sagsanlæg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Klik venligst
Klik venligst
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord
Brug RANDERSiDAG
RANDERSiDAG.dk bliver dagligt læst af tusindvis af mennesker, der gerne vil læse om din klubs og forenings arrangement, nyt om og fra din butik, erhvervslivet, læserbreve, omtaler osv.

Vi vil gerne bringe din annonce. En ganske traditionel annonce, eller et annonce-banner, der ligger permanent på netavisen, så længe, du har lyst. Det koster ikke meget, men du gør opmærksom på din forretning døgnet rundt. Der er ledige annoncepladser på hele siden. Priserne starter ved kr. 650 for en hel måned. Vi har annoncepladser til enhver pengepung.

RANDERSiDAG er også på Facebook og har en Youtube-kanal. Hjælp os med at fortælle om din gratis netavis.

Og så har vi samlet alt i én postkasse med én mailadresse:

Mail: info@randersidag.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mvh. RANDERSiDAG.dk