Annonce
Del på Facebook   Print siden

Århundredets retssag er en sejr for demokratiet

Tirsdag 20. marts 2018 kl. 09:52

Århundredets retssag er en sejr for demokratiet
Jens Iversen, Dalhavegård, Åstorpvej 78, Christiansfeld - bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug.
LÆSERBREV Af Jens Iversen, Dalhavegård, Åstorpvej 78, Christiansfeld - bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug.

Et samlet dansk landbrug står nu bag stævningen af den danske stat for de vandområdeplaner, der risikerer at braklægge store dele af landbruget.

Langt fra alle bifalder dog, at ”århundredets retssag” – som den kaldes i landbrugskredse – skal afgøre de danske vandplaners lovlighed. Den radikale Ida Auken ærgrer sig over, at Landbrug & Fødevarer ”slår ind på den vej, Bæredygtigt Landbrug har valgt” ved at tilslutte sig vores sagsanlæg, og Socialdemokratiets Simon Kollerup er ligeledes skuffet over den ”krigeriske” tilgang.

Kære politikere: Det er et uhyre farligt signal, I sender, når I offentligt forarges over, at vi vil have testet legitimiteten af det, I vedtager. Det er intet mindre end en forkvaklet demokratiopfattelse. Godt nok har vi i modsætning til mange andre lande ingen decideret forfatningsdomstol herhjemme, men grundloven står stadig over Folketinget. Og end ikke Auken og Kollerup mener forhåbentlig, at Christiansborg skal kunne vedtage hvad som helst uden at overholde de grundlæggende demokratiske spilleregler?

Det faglige fundament bag disse vandområdeplaner er mangelfuldt. Usikkerhed og fejlslutninger præger baggrunden, og der fokuseres eksempelvis på kvælstof-reducerende tiltag i områder, hvor der ingen kvælstofproblemer er.

Når sagen kommer for retten til maj, forsøger vi at få den sendt videre til EU-Domstolen, idet hele implementeringen af de danske vandplaner strider mod EU-retten. De danske myndigheder har således undladt at opfylde direktivets krav om konsekvens-beregninger.

Men det her stikker meget dybere end bare ned i den danske landbrugsjord. Det handler om mindretalsbeskyttelse generelt – og om at få testet beslutningers lovlighed.

Alene det at få prøvet sagen ved en dansk eller europæisk domstol burde af alle parter opfattes som en sejr for demokratiet.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder