Annonce
Del på Facebook   Print siden

Østforbindelse over fjorden nu

Torsdag 15. marts 2018 kl. 17:22

Østforbindelse over fjorden nu
Simon Ødegaard Simonsen, Vester Boulevard 17, 8920 Randers NV -kandidat til Folketinget (V).
LÆSERBREV Af Simon Ødegaard Simonsen, Vester Boulevard 17, 8920 Randers NV -kandidat til Folketinget (V).

Rigtig mange gode initiativer er i gang i vores by. Pæn tilflytning. Flere og flere virksomheder opstår eller flytter hertil. Boligforeningerne bygger nyt flere steder. Byen til vandet er delvist besluttet og vil betyde en pæn mængde lejligheder i centrum.

Større bosætning og en helt ny bydel er på vej i Sporbyen i Dronningborg. Længere ude i Dronningborg sælges udstykninger godt hjulpet af velbesøgte byggeudstillinger. Regionshospitalet står atter foran en væsentlig større udvidelse.

Ja, selv Skat er snart tilbage efter at Skat blev lukket ned, da Mette Frederiksen sidst sad i regering.

Alt sammen større aktivitet, flere mennesker, flere biler, mere trafik, men følger infrastrukturen med op i et højere gear? Eller kan vi forvente endnu mere kø på Randersbro som i forvejen er hårdt belastet?

Den planlagte Klimabro over Pieren vil naturligvis aflaste den anden Randersbro, men al trafik udefra skal stadigvæk ind i centrum for at passere fjorden. Dette er ikke hensigtsmæssigt, hverken for bilisterne, der må imødese fortsat kødannelse, eller de der i forvejen bor ved indfaldsvejene som må påregne bl.a. øgede støjgener.

Randersbro er med sine 43.000 køretøjer i døgnet det mest trafikerede knudepunkt uden for København.

Den nye statsfinansierede Frederikssundbro forventes at overføre bare 13.000 køretøjer i døgnet. Storebæltsbroen overfører nu 35.000 køretøjer i døgnet og forventes at måtte aflevere 10.000 køretøjer til Femernforbindelsen, når den står færdig.

Altså broer med betydeligt mindre trafik end vi har på Randersbro.
Derfor må vi have igangsat en østlig forbindelse, tunnel eller bro, over fjorden gerne ved Tjærby, som både kan aflaste oplandstrafik og aflaste trafik over fjorden.

Samtidigt vil oplandsbyerne blive bundet bedre sammen på tværs af fjorden og hele den østlige del af kommunen vil være et attraktivt bosætningsområde tæt på naturen.

Ordentlig infrastruktur er forudsætning for at vi kan komme på arbejde og hjem igen, hente børn til tiden, gøre indkøb og få gode stunder i familiens skød.

Manglende infrastruktur koster samfundet både arbejdstager og arbejdsgiver ufattelige summer i ventetid og spildtid. Lønarbejde fordyres, når ventetid nødvendigvis må lægges på regningen.

Derfor må stat og kommune påtage sig den opgave i større omfang, end vi hidtil har set nu.

Som lokal østjysk folketingskandidat ser jeg det som en af de væsentligste opgaver, som bare ikke kan vente længere.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Kommentarer til artiklen:
En bro alene gør det ikke.
En ordentlig gennemarbejdet langsigtet trafikplan for hele Randers vil være på sin plads.
En omfartsvej fra den nordøstlige ende og ud til motorvejen så trafikken fra bla Udbyhøjvej sendes udenom byen, ville gøre underværker.
Jeg skal nok undlade at nævne elendigt planlagte makværksprojekter som hal 4 i den her forbindelse.
Tag nu ansvar for de tåbeligheder der allerede er begået mht. infrastruktur i Randers. (noget er ved at blive lettere korrigeret)
For hvis adgangen til stadion, water and wellness skal gøres acceptable så skal bla Viborgvej udvides massivt til to spor i hver retning og med en gigantisk parkeringsplads ved siden af water and wellness.
Alternativt letbane fra motorvejen og ind til byen, adgangen fra banegården er jo under opbygning.
Jeg skrev tåbeligheder der allerede er begået, placeringen af stadion, water and wellness og senest tåbeprojektet hal 4, er placeret forkert, hvorfor har man ikke tænkt på det eneste logiske, nemlig at bygge hele "skidtet" ude ved motorvejen ?
Det gør man i de fleste andre byer hvor man vil på det kulturelle landkort, der sikrer man infrastruktur så det bliver en god oplevelse at komme til og fra.

Søren Mikkelsen, 17-03-2018 15:36:45

Hvorfor har nogle politikkere fra Venstre det altid svært med sandheden?

Er det forkert, når jeg skriver, at det var Venstre og Anders Fogh, der stod bag massakren på SKAT ?

Så vidt jeg husker, så var de Radikale med i det forlig også skulle der jo forhandles om med Venstre, hvis beslutningen skulle ændres.

Det ville klæde dig Simon Simonsen, hvis du og dit parti turde stå ved den politik, som I står for. Også når det viser sig at være noget makværk.

Ordenlighed ønskes
Michael Povlsen, 17-03-2018 12:42:01

Tak fordi du giver mig ret.
Jeg havde nu også gerne set at Randers Arena
havde lånt lidt flere penge og etableret p-kælder under Hal4, men det er den selvejende institutions
egen afgørelse. Business case har nok givet svaret vil jeg tro.
Hallen skal der nok blive brug for, det er sikkert og mon ikke også du kommer indenfor.
Simon Ødegaard Smonsen, 17-03-2018 08:27:53

Hvis beslutningen var truffet af andre, ja så havde
Mette Frederiksen da magten til at omgøre den da hun sat i regering, - det gjorde hun ikke.
Simon Ødegaard Smonsen, 17-03-2018 08:18:03

Skat blev lukket under Helle Thorning. Ja, men hvem tog beslutningen? Ja det gjorde en Venstreledet regering med Anders F. Rasmussen som statsminister. Konsekvenserne af at udhule Skat har vi konstateret. Treciferede milliard beløb kostede den manøvre. Sikke meget velfærd danskerne kunne have fået, hvis Skat ikke var blevet minimeret. Men hvor er det usmageligt at give andre skylden for egne ugerninger. Du burde være bedre Simon Simonsen. Som folketingskandidat bør man stå for ordentlighed
Michael Povlsen, 16-03-2018 08:21:51

Selvfølgelig har Simon ret,....
Det ville han også have haft for 20 eller 30 år siden.

Men hvad så når der er et flertal der hellere vil bruge pengene på en hal, ingen har bedt om, som ingen infrastruktur har, som ingen p-pladser har, som skal konkurrere med andre byers etablerede tilsvarende haller........???

Jamen så kan vi jo sidde i køerne og nyde synet af hallen

Flemming Scheel Andersen, 15-03-2018 18:35:20


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder