Klik venligst
-Klik venligstKlik venligst

Kommunen vil til bunds i hullerne

Onsdag 14. marts 2018 kl: 15:13

Det er muligt at anmelde huller i vejene gennem app'en
Det er muligt at anmelde huller i vejene gennem app'en "Giv et praj" eller på randers.dk Foto: John Hyldahl

Kommunen vil til bunds i hullerne
Huller i vejene er et kendt problem især om vinteren, og det har været særligt slemt i denne vinter. Foto: John Hyldahl
Vejene er flere steder plaget af ekstraordinært mange huller. Randers Kommune opfordrer alle, der spotter huller i asfalten, til at melde det ind. Henvendelserne gør det nemlig lettere at planlægge reparationsarbejdet.

"Der er over 1000 kilometer veje, som vi vedligeholder, og selv om vi selv kører meget rundt, kommer vi ikke alle steder. Derfor er det en stor hjælp, når folk giver os et praj," siger sektionsleder Grethe Helledi Kristensen fra Randers Kommunes Vej- og trafikafdeling.

Det er muligt at anmelde huller i vejene gennem app'en "Giv et praj" eller på randers.dk. Her lander anmeldelsen direkte hos de medarbejdere, som har ansvaret for vedligeholdelse af vejene.

* Giv et praj om huller i vejene - klik her.

Et hul i vejen opstår typisk ved, at der er en lille revne i asfalten, hvor der kan sive vand ned. Når vandet trænger ned i de underliggende lag i vejen kan frosten få asfalten til sprænge, fordi vandet udvider sig, når det fryser. Når der først er opstået et lille hul, trykker vægten fra biler og lastbiler regnvand ned i det lille hul og så vokser hullet.

Huller i vejene er et kendt problem især om vinteren, og det har været særligt slemt i denne vinter.

Alene i årets første måneder er der kommet over 300 henvendelser om huller i vejene, og det er mere end en tredobling sammenlignet med året før.

* Giv et praj om huller i vejene - klik her.

"Vi ved godt, at der er huller rigtig mange steder og vi har taget alt det grej i brug vi har til lapning af huller. Lige nu har vi to asfalthold kørende på fuld tid til at reparere de skader, vi vurderer er mest akutte. Derudover kører vi ud og sætter skilte op på strækninger med huller som advarsel til trafikanterne indtil asfaltholdet når til at lappe hullerne på strækningen," siger Grethe Helledi Kristensen.

I 2017 havde Randers Kommune ca. 650 reparationsopgaver på de kommunale veje og stier. Halvdelen af opgaverne blev løst inden for 20 dage efter, at de var meldt ind fx via "Giv et praj" og 80 procent af opgaverne blev løst inden for to måneder.

"Generelt har vi oplevet en stigning i reparationsopgaver i de seneste år, og én opgave kan sagtens dække over mange huller på en strækning og dermed være omfattende. Vi tager alle henvendelser alvorligt og gør, hvad vi kan for at reparere skaderne hurtigt," siger Grethe Helledi Kristensen.

* Giv et praj om huller i vejene - klik her.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2018 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

-

Flere nyheder i denne sektion:

- Randers byttede til nyt på Underværket
- Karius og Baktus fejrede tandplejens jubilæum
- Velfærdslisten rystet: Hansen bryder valgløfter
- Tyv tog trapper til vindmøller
- SF: Ikke et bredt men et blåt budget
- S indgår budgetaftale med V, K og DF
- DNA fælder design-tyv fra Randers
- Enhedslisten bringer bier ind i byrådet
- Prøveløsladt mand mistænkes for vold
- Politisk møde på lærred
- Dementi
- Fuldt tryk på arbejdet med at fylde vejhuller

Kommentarer til artiklen:
Vi kan da vist ..
Godt lige gøre brug af begge asfalthold og et par træk med asfalt her i de ydre egne af kommunen.
Skilte og underlige refleksafmærkninger klarer det ikke længere.
Der skal massive reparationer til og en justering af både belastning og hastighedsgrænser til (især for tunge køretøjer) vores vinduer i stue mv rammes dagligt af sten, fra den fantastiske vedligeholdte vej på den anden side af hækken.
Så brug nu lidt penge på infrastruktur, i stedet for tåbelige monumenter, vågn nu op derinde i administrationens "højborg" det halter alvorligt.
Så måske et par drænrør på et par eller flere strategiske steder ville øge trafiksikkerheden en del.
Søren Mikkelsen
Østermarksvej
Gjerlev
14-03-2018 19:47:50

"På denne vej ingen huller"
Jeg skal varmt anbefale Randers kommune at indføre sådanne skilte, da det vil medføre en voldsom besparelse, i stedet for at plastre hele kommunen til med advarselsskilte om vejenes sørgelige forfatning.
Skulle man mangle nogle hulle at fylde noget i, kan en smuttur til udkantsRanders omkring Kærby, Enslev og Gjerlev anbefales.
Der er rigeligt at begynde på.
I hundredevis af huller alene på Kærbybrovej, hvor man i afmagt over opgaven efter årevis af dårlig vedligehold, har valgt at sætte advarselsskilte op.
Det er nu flere måneder siden jeg brugte Randers kommunes App, i et forfængeligt håb om en reaktion.
Der kom en reaktion de steder hvor der var enkelte huller, dog uden man tog hånd om årsagerne til hullerne, som bl.a er manglende vandafledning gennem hele vintersæsonen og efterfølgende frostskader.
De steder hvor hullerne er omfatytende, har man med sikker hånd sat kikkerten for det blinde øje, og lader stå til.

Nå vi er jo vant til det efterhånden.
Flemming Scheel Andersen
Højtoftevej 16
8983 Gjerlev J
14-03-2018 18:54:06


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Klik venligst
Klik venligst
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord
Brug RANDERSiDAG
RANDERSiDAG.dk bliver dagligt læst af tusindvis af mennesker, der gerne vil læse om din klubs og forenings arrangement, nyt om og fra din butik, erhvervslivet, læserbreve, omtaler osv.

Vi vil gerne bringe din annonce. En ganske traditionel annonce, eller et annonce-banner, der ligger permanent på netavisen, så længe, du har lyst. Det koster ikke meget, men du gør opmærksom på din forretning døgnet rundt. Der er ledige annoncepladser på hele siden. Priserne starter ved kr. 650 for en hel måned. Vi har annoncepladser til enhver pengepung.

RANDERSiDAG er også på Facebook og har en Youtube-kanal. Hjælp os med at fortælle om din gratis netavis.

Og så har vi samlet alt i én postkasse med én mailadresse:

Mail: info@randersidag.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mvh. RANDERSiDAG.dk