Klik venligst
Klik venligstKlik venligstKlik venligst

Ferie Camp for socialt udsatte vender tilbage

Tirsdag 13. marts 2018 kl: 06:53

Cliff Kaltoft, sekretariatschef for Landsforeningen af VæreSteder gav borgmester Torben Hansen et bordcurlingspil til camp'en.
Cliff Kaltoft, sekretariatschef for Landsforeningen af VæreSteder gav borgmester Torben Hansen et bordcurlingspil til camp'en.

Ferie Camp for socialt udsatte vender tilbage
Borgmester Torben Hansen. Foto: John Hyldahl
I uge 28 kan socialt udsatte og deres børn komme på gratis ferie med masser af forskellige aktiviteter, sport, musik, udflugter og socialt samvær.

Landsforeningen af VæreSteders initiativ 'Ferie Camp' finder igen i år sted i Randers, hvor området ved idrætshallen Langvang leverer rammerne.

Det er ikke alle børn forundt at vende tilbage efter sommerferien med mulighed for at fortælle om ferieoplevelser og udflugter med familien. Og for mennesker med alkoholproblemer, misbrug, økonomiske udfordringer og psykiske vanskeligheder er fællesskabet omkring en ferie ofte et glemt begreb.

Derfor giver Landsforeningen af VæreSteder i samarbejde med Arbejdsmarkedets Feriefond nu 1.500 mennesker mulighed for at få en ferieoplevelse og en indgang til et fællesskab med Ferie Camp 2018. Efter en god oplevelse i 2017 har arrangørerne igen valgt at afholde feriecampen i Randers.

"Det betyder utrolig meget for os, at Randers Kommune bakker op om arrangementet og vores arbejde. Vi har jo at gøre med mennesker, der gerne vil tilbage til livet og være en del af samfundet, og det er altafgørende for dem at føle, at man gerne vil dem," fortæller Cliff Kaltoft, sekretariatschef for Landsforeningen af VæreSteder.

"Det sociale fællesskab på feriecampen kan give de socialt udsatte en oplevelse af, at livet kan blive bedre, og især børnene kan få et boost af at få ferieoplevelser og skabe gode minder med familien. Det er vi utrolig stolte over at bidrage til i Randers Kommune," siger borgmester Torben Hansen.

Randers Kommune støtter Ferie Camp 2018 med 500.000 kr.

Musik, traditioner og natur
Traditionen tro får deltagerne i Ferie Camp mulighed for at rocke med til en masse forskellige musiske indslag. Kunstnerne er samtidig rollemodeller for deres publikum, da de alle har oplevet et såkaldt vendepunkt i deres liv og har frigjort sig fra et misbrug.

En af dem er Jes Holtsø, der i en tidlig alder blev kendt som Børge i Olsen Banden-filmene. En anden er Jacob Haugaard.

Ud over de faste indslag i feriecampen giver omgivelserne ved Langvang mulighed for nye oplevelser for deltagerne.

Kvalifikation til konkurrencer i Holland
Udsatte Legene er et fast indslag i Ferie Camp, og i år har deltagerne mulighed for at kvalificere sig til det europæiske Social Inclusion Games i Holland i uge 31. I år forsøges udover atletik også med australsk forfølgelsesløb på tandem.

Ferie Camp 2018 åbner mandag 9. juli, og alle interesserede er velkomne til at kigge forbi Langvang og nyde stemningen og musikken i hele uge 28.

* Hvis man ønsker at bidrage til Ferie Camp 2018 med frivilligt arbejde eller andet, så kan man kontakte Cliff Kaltoft og Landsforeningen af VæreSteder på tlf.: 2960 4946 eller via mail marika@dsie.dk.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2018 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

-

Flere nyheder i denne sektion:

- Alle har ret til et fedt højskoleophold
- Hoptimister i nordbyen
- Tobias murersvend på krykker
- Østervold og kulturen kom til sin ret i bybilledet
- Pakhuset gentager festugesucces
- Idefasen for udbygning af E45 kører derudad
- Fuhr: Behandl buschaufførerne ordentligt
- Højt niveau både sportsligt og på gymnasiet
- Europæisk mad på Østervold
- Fisk har fundet den rette plads
- Mand i Doktorparken trodsede afbrændingsforbudet
- Så er der igen Formel 1 magi

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Klik venligst
Klik venligst
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord
Brug RANDERSiDAG
RANDERSiDAG.dk bliver dagligt læst af tusindvis af mennesker, der gerne vil læse om din klubs og forenings arrangement, nyt om og fra din butik, erhvervslivet, læserbreve, omtaler osv.

Vi vil gerne bringe din annonce. En ganske traditionel annonce, eller et annonce-banner, der ligger permanent på netavisen, så længe, du har lyst. Det koster ikke meget, men du gør opmærksom på din forretning døgnet rundt. Der er ledige annoncepladser på hele siden. Priserne starter ved kr. 650 for en hel måned. Vi har annoncepladser til enhver pengepung.

RANDERSiDAG er også på Facebook og har en Youtube-kanal. Hjælp os med at fortælle om din gratis netavis.

Og så har vi samlet alt i én postkasse med én mailadresse:

Mail: info@randersidag.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mvh. RANDERSiDAG.dk