Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hold fingrene fra vores ejendom

Mandag 12. marts 2018 kl. 06:25

Hold fingrene fra vores ejendom
LÆSERBREV Af Nini Kristensen, Arresøvej 6, 8240 Risskov - formand LLO Aarhus.

I det øjeblikkelige politisk landskab er der en helt dominerende grundtakt. Fra Bruxelles over Washington udover den ganske klode: Lad markedet herske. Omkvædet i poesiens vers er: Det bliver billigere. Er det nu også sandt? Lad os tage et par eksempler på det lokale marked for udlejning af boliger.

Almenboliger, som mere end hver femte dansker bor i, er ikke helt uafhængigt af markedet , men er som udlejningsvirksomhed befriet for at skulle tjene penge til andet end vedligeholdelse og etablering af nybyggeri. Hvilken forskel gør det så ?

Når en ejendom har været brugt nogle år og der skiftes vinduer, køkken og bad, så kan det forventes, at det resulterer i en leje i den private udlejning, der er 1,6 gange dyrere. For en almindelig arbejders indkomst betyder den forskel mere end 20 timers ekstra arbejde om måneden.

I nybyggeriet svinger lejen meget i den private udlejning og i mindre grad, når det er almene boliger. Det er med nogen usikkerhed, men privat byggeri vil sædvanligvis være 1,3 gange dyrere. For en almindelig arbejders indkomst er det en forskel på mere end 15 timers ekstra arbejde om måneden.

For politiske kræfter med en urokkelig tro på markedet er det almene boligbyggeri en alvorlig forstyrrelse af det frie markeds melodier. De private udlejeres indtjening klemmes. I lejerbevægelsen er det let at få den opfattelse, at her er den egentlige grund til, at regeringen nu vil nedrive eller sælge almen boliger og endog gøre det med de penge, som lejerne i almenboligerne selv har sparet op til vedligeholdelse af deres boliger!

Vi kan ikke acceptere, at regeringen på denne måde bruger den ene lejer til at tæske den anden med. Det må stoppes – fingrene væk fra vores ejendom!

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder