Annonce
Del på Facebook   Print siden

Venstre vil sikre bedre dækning

Onsdag 7. marts 2018 kl. 09:10

Venstre vil sikre bedre dækning
Michael Aastrup Jensen, Dybdalen 12, Randers SØ - medlem af Folketinget, Venstre.
LÆSERBREV Af Michael Aastrup Jensen, Dybdalen 12, Randers SØ - medlem af Folketinget, Venstre.

Der er kun få ting, som er mere irriterende end dårlig mobil- og bredbåndsdækning. En evig plage som mange østjyder slås med hver eneste dag. Jeg har længe kæmpet for, at mobildækningen skulle forbedres uden for byerne. Der er simpelthen alt for mange sorte områder, ikke bare i Østjylland, men i hele Danmark.

På den baggrund er jeg naturligvis ovenud tilfreds med, at regeringen som en del af det kommende teleudspil har meldt ud, at den eksisterende bredbåndspulje forøges og forlænges. Det får stor betydning for mobil- og bredbåndsdækningen i hele Danmark.

Allerede i 2016 søsatte regeringen en bredbåndspulje. Det er den, som nu bliver videreført og udvidet. Samtidig målrettes puljen denne gang de tyndtbefolkede områder ved at justere kriterierne, så byzoneadresser i bykommuner ikke længere kan søge midler fra bredbåndspuljen. Netop denne justering betyder at selskaberne ikke kan nøjes med at opsætte master i tætbefolkede områder. Mange østjyder kan således se frem til en væsentlig forbedret mobil- og bredbåndsdækning. Nu skal det være slut med afbrudte samtaler og halvsløje bredbåndsforbindelser.

Det er et særdeles ambitiøst udspil, som regeringen har fremlagt. Udspillet udstikker en langsigtet strategi for en opgradering af den digitale infrastruktur. Man skal ikke undervurdere betydningen af en stabil og god mobil- og bredbåndsdækning for den enkelte dansker, men i særdeleshed også for de mange virksomheder, der har adresse uden for en af de større byer. Virksomheder, der bidrager til vækst og udvikling, og dermed skaber et Danmark i bedre balance.

Snart starter forhandlingerne med de øvrige partier i Folketinget, som forhåbentlig kan se fornuften i at sikre god mobil- og bredbåndsdækning til alle danskere – uanset hvor man har valgt at bosætte sig.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder