Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ingen ghettoer i 2030

Lørdag 3. marts 2018 kl. 09:08

Ingen ghettoer i 2030
Michael Aastrup Jensen, Dybdalen 12, Randers SØ - medlem af Folketinget, Venstre.
LÆSERBREV Af Michael Aastrup Jensen, Dybdalen 12, Randers SØ - medlem af Folketinget, Venstre.

Det er historiske initiativer, som Venstre og regeringen vil tage i brug. Et opgør med ghettogymnasier, dobbeltstraf i bestemte områder, loft over antallet af børn fra udsatte boligområder i daginstitutionerne og endeligt skal det være nemmere at smide kriminelle ud af de belastede bolig områder. Alle disse initiativer og mange flere er en del af Venstres og regeringens Ghettoplan, som ultimativt skal sikre et Danmark uden ghettoer i 2030.

Stadigt mere bekymrende tendenser har præget integrationen i Danmark de seneste år. I 2015 kostede ikke-vestlige indvandrere og efterkommere den danske statskasse 36 milliarder kroner. Seks ud af 10 fædre i udvalgte ghettoer er for eksempel helt uden beskæftigelse. Et mønster, der ofte går i arv, så efterkommerne også havner på offentlig forsørgelse.

Det er foruroligende tal, som stiller krav til en markant og målrettet strategi, der sætter ind med nye regler og redskaber. Vi skal forandre ghettoerne så kriminaliteten nedbringes, mens vi samtidig sikrer, at børn og unge vokser op i hjem, der er integreret i det danske samfund. Ingen børn skal efterlades uden de basale egenskaber som kræves for at være en aktiv borgere i det danske samfund. Det er til gavn for dem selv, men i høj grad også for Danmark.

Vi må erkende, at vores samfund er under hastig forandring. I 1980 udgjorde personer med ikke-vestlig baggrund 1 procent af befolkningen – i dag udgør gruppen 8,5 procent.

Mange med ikke-vestlig baggrund bidrager til det danske samfund. Det til trods lever alt for mange indvandrere stadig et isoleret liv i parallelsamfund, hvor danske værdier erstattes af værdier bygget på sharialoven. Kvindeundertrykkelse, kriminalitet, arbejdsløshed er dagligdag i disse områder.

Vi har nået et punkt, hvor drastiske initiativer er nødvendige for at sætte en stopper for den katastrofale udvikling. Vi kan ikke og skal ikke acceptere, at der eksisterer parallelsamfund, som lukker sig mere og mere sammen om sig selv. Ønsker man at se konsekvenserne af passivitet og manglende handling, kan man blot tage et smut til Sverige, hvor politiet i Malmø opfordrer kvinder til ikke at gå ud alene efter mørkets frembrud.

Tiden er kommet til at vaske tavlen ren, mens vi stadig har muligheden for at rette op på tre årtiers fejlslagen integrationspolitik.

Vi løser ikke problemerne over natten. Men vi vil i de kommende år tage små skridt mod at skabe et stærkere, sikrere og bedre Danmark. Jeg er rigtig glad for, at jeg i dag kan sige, at mine børn og børnebørn skal vokse op i et Danmark, der ikke huser nogen ghettoer.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder