Klik venligst
-Klik venligstKlik venligst

Peter Mygind gæstede Hjerteforeningen Randers

Onsdag 28. februar 2018 kl: 19:33

Peter Mygind gæstede Hjerteforeningen Randers
Peter Mygind delte ud af sin personlige erfaring med sygdom, godt krydret med små anekdoter om sit liv.
I forbindelse med Hjerteforeningens generalforsamling havde foreningens afdeling i Randers engageret skuespiller, TV-vært og foredragsholder Peter Mygind til at fortælle sin hjertehistorie om, da hans hjerte stoppede.

Aftenen startede med generalforsamling og det var vigtigt for Hjerteforeningen Randers, at få nye bestyrelsesmedlemmer med i bestyrelsen, da der som udgangspunkt kun var et siddende bestyrelsesmedlem, Britt Cecilie Simpson.

Der var heldigvis to, som meldte sig til bestyrelsen, Lisbeth Degn Jørgensen og Inge-Lise Christensen, men der er stadig brug for flere kræfter både til bestyrelsen og til opgaver som frivillige uden for bestyrelsen.

Bestyrelsen mangler to medlemmer
”Ifølge hjerteforeningens vedtægter skal man være mindst 5 personer for at danne en bestyrelse og vi mangler derfor stadig to, som kunne tænke sig, at være med i en bestyrelse,” siger frivilligkonsulent for Hjerteforeningen, Charlotte Møller Bolivard, som vil være rigtig ked af at Hjerteforeningen Randers skulle ende med at blive nedlagt pga. manglende bestyrelsesmedlemmer.

Hun opfordrer derfor interesserede i at tage kontakt, hvis man ønsker at give en hånd med i Hjerteforeningens arbejde i Randers kommune.

Mygind om sit hjertestop
Efter en kort kaffepause var det tid til aftenens hovedattraktion. Det var en veloplagt Peter Mygind, som trodsede sne og kulde og gik på scenen med sit sædvanlige glimt i øjet og klar på at give publikum en rigtig god aften.

Og en god aften fik de. Peter delte ud af sin personlige erfaring med sygdom, godt krydret med små anekdoter om sit liv i underholdningsbranchen.

Peter Mygind fortalte om, hvordan han blev reddet, og hvordan han har det i dag, samt hvad han gør for at minimere eftervirkningerne og for at trives mentalt og fysisk.

Med tre blodpropper og et hjertestop har nu 54-årige Peter Mygind haft angsten helt tæt på. Han er dog kommet videre i livet ved at omfavne angsten, fighte sig ind i kampen for et godt liv, hvor det ikke er angsten og sorgen, som styrer hverdagen. Han forklarede, at det ikke mindst gælder om at finde sin egen kriger frem og tage ansvar for sit eget liv.
Peter Mygind tog sig også tid til at besvare personlige spørgsmål fra deltagere i salen og stillede op til selfies med det store smil på.

Bliv frivillig i Hjerteforeningen Randers
Som frivillig får du oplevelser og glæde ved at løse opgaver i et fællesskab, tilfredsstillelsen ved at gøre en indsats og personlige kvalifikationer gennem kurser, foredrag og lærerige oplevelser. Du kan altid sige nej til opgaver, som du ikke har lyst eller kvalifikationer til at påtage dig.

Deltag med specifikke opgaver for eksempel som tovholder på enkelte arrangementer og områder eller i en mindre gruppe: Arbejd kun med det der har din interesse og gør det til dit personlige projekt. Har du gode ideer til arrangementer eller andet, hører lokalafdelingen også gerne fra dig.

* Har du lyst til at være frivillig hos afdelingen, så kontakt frivilligkonsulent Charlotte M. Bolivard, som også kan fortælle mere om arbejdet i Hjerteforeningen i Randers Kommune. Mail til charlottemb@hjerteforeningen.dk

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2018 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

-

Flere nyheder i denne sektion:

- En ekstra dag med Cassiopeia
- Gratis entré til to koncerter
- Paragolferen Mikkel rider på en bølge af succes
- Superloader spiller gratis i domen
- Prøv kræfter med håndværket
- Rockshow med verdens bedste publikum
- Cremen af blues hyldes på Værket
- De små sang
- Støvringgaard Festspil: Idémanden fik tæerne rettet ud
- Minecraft på museet
- HP Lange i domen før Blues Awards
- Bluesfestivalen slår rødder i midtbyen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Klik venligst
-
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord
Brug RANDERSiDAG
RANDERSiDAG.dk bliver dagligt læst af tusindvis af mennesker, der gerne vil læse om din klubs og forenings arrangement, nyt om og fra din butik, erhvervslivet, læserbreve, omtaler osv.

Vi vil gerne bringe din annonce. En ganske traditionel annonce, eller et annonce-banner, der ligger permanent på netavisen, så længe, du har lyst. Det koster ikke meget, men du gør opmærksom på din forretning døgnet rundt. Der er ledige annoncepladser på hele siden. Priserne starter ved kr. 650 for en hel måned. Vi har annoncepladser til enhver pengepung.

RANDERSiDAG er også på Facebook og har en Youtube-kanal. Hjælp os med at fortælle om din gratis netavis.

Og så har vi samlet alt i én postkasse med én mailadresse:

Mail: info@randersidag.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mvh. RANDERSiDAG.dk