Annonce
Del på Facebook   Print siden

Skoleskak i gulvhøjde

Fredag 9. februar 2018 kl. 13:45

Skoleskak i gulvhøjde
Ingen borde og stole. Eleverne smed støvler og sko og satte sig på gulvet for at spille mod hinanden. Foto: Kurt Helge


Skoleskak i gulvhøjde
Samtlige elever fra 0. til og med 6. klasse var i aktivitet i løbet af dagen. Foto: Kurt Helge
BILLEDGALLERI Randers har fredag været godt repræsenteret ved Skolernes Skakdag på sidste undervisningsdag inden vinterferien. Alene på Østervangsskolen spillede 400 børn skak, og de gjorde det i gulvhøjde i skolens aula.

Ingen borde og stole. Eleverne smed støvler og sko og satte sig på gulvet for at spille mod hinanden.

Samtlige elever fra 0. til og med 6. klasse var i aktivitet i løbet af dagen. Nogle spillede bondeskak, hvor det kun er bønderne, der er i spil. Det er den måde, de fleste starter deres skakundervisning på. Senere kommer der så flere brikker at spille med, og det er jo næsten som i det virkelige liv. Alle er med. Alle har det sjovt, og alle udvikler sig. Med jævne mellemrum skifter man modspiller, og på den måde får den enkelte elev flere udfordringer og flere oplevelser.

På Østervangsskolen gik det godt – det meste af dagen. Kun da 0. klasserne var i aktivitet, skete der det, at lyset gik ud. Og ikke lige kom tilbage igen med det samme. Det bliver meget mørkt i en aula uden vinduer, så det har RANDERSiDAG.dk ikke billeder af. Eleverne og lærerne fik ventetiden til at gå med at synge med hinanden, og dermed var tiden i mørket langt fra spildt.

Billederne i galleriet er fra den time, hvor eleverne fra 3. klasserne var i gang med skakspillet. 400 som nævnt. Og der blev også spillet skak på Nørrevangsskolen, Vestervangsskolen, Søndermarksskolen, Kristrup skole, Blicherskolen i Spentrup, Grønhøjskolen i Øster Tørslev, Assentoftskolen og Fårup skole, så Randers deltog samlet i Skolernes Skakdag med et par tusinde skaksspillende skoleelever.

* Se BILLEDGALLERI - klik her.

Af Kurt Helge

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder