Klik venligst
Klik venligst-Klik venligst

En hyldest til den hårdtarbejdende dansker

Onsdag 7. februar 2018 kl: 15:04

En hyldest til den hårdtarbejdende dansker
Michael Aastrup Jensen, Dybdalen 12, Assentoft - medlem af Folketinget, Venstre.
LÆSERBREV Af Michael Aastrup Jensen, Dybdalen 12, Assentoft - medlem af Folketinget, Venstre.

Aftalen er blevet kaldt ”lille”, ”uambitiøs” og ”leverpostejsreform”. Alligevel kan jeg konstatere, at regeringen har opfyldt sit valgløfte – nemlig at sænke skatten for helt almindelige danskere i arbejde.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Venstre ønskede sig en større aftale. Men det er nu engang vilkåret for enhver demokratisk valgt regering, at den kun kan gennemføre den politik, som den har mandat til.

På den baggrund er jeg rigtig glad for, at regeringen sammen med Danske Folkeparti har lavet en skatteaftale til fem milliarder kroner. Aftalen er et skridt i den rigtige retning og samtidig endnu et tiltag i rækken af skatte- og afgiftslettelser, som gør det billigere at være dansker.

En helt almindelige LO familie kan se frem til at få 4.200 kroner mere mellem deres hænder om året – det er god liberal politik!
Vi øger endnu engang gevinsten ved at arbejde, så især lavindkomstgrupper kan beholde en større andel de penge, som de selv tjener. I kroner og øre får en HK’er på mindsteløn en årlig skattelettelse på 1.850 kroner, hvilket er den største procentvise gevinst.

Desuden løser regeringen med aftalen det såkaldte ”samspilsproblem”, så danskere der indbetaler til ratepension eller livrente, ikke bliver modregnet i offentlige ydelser de modtager, når de engang skal på pension. Vores ambition er, at danskerne skal begynde opsparingen til deres alderdom tidligere, derfor er det essentielt, at der endelig er fundet en løsning på problemet. Det er både rimeligt og økonomisk hensigtsmæssigt, at det kan betale sig at spare op til pension.

Regeringen beviser således endnu engang, at skattelettelser og velfærd går hånd i hånd, mens Socialdemokratiet stadig står last og brast med deres idéer om at hæve ydelserne til kontanthjælpsmodtagere og flygtningefamilier. Det er en forfejlet socialdemokratisk tankegang, der vil betyde en stigning i antallet af personer med relativt lav tilskyndelse til at arbejde.

Jeg konstaterer blot, at Venstre i virkeligheden er det moderne arbejderparti, som kæmper for og tilgodeser den hårdtarbejdende dansker, der bidrager til vores fælles kasse.

Som jeg før har skrevet, så skal det kunne betale sig at arbejde. Denne kamp kan I regne med, at Venstre vil fortsætte med at kæmpe i de kommende år.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2018 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

-

Flere nyheder i denne sektion:

- Larmende tavshed
- Omkonstitueringsdom et vigtigt signal til direktionen
- Vedligeholdelse af vandløb
- Red skolerne - drop spareplanerne
- Hvad er gået galt?
- Nej til opgravning af Gudenå
- Har vi fået en bedre folkeskole?
- Trafikminsterens opfattelse af rigtigt og forkert
- Røver med pistol truede sig til penge
- Ordene ghetto og parallelsamfund
- Tænk hvis SF havde flertallet i Randers Byråd
- Ni byrådsmedlemmer burde ikke være i Randers Byråd

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Klik venligst
Klik venligst
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord
Brug RANDERSiDAG
RANDERSiDAG.dk bliver dagligt læst af tusindvis af mennesker, der gerne vil læse om din klubs og forenings arrangement, nyt om og fra din butik, erhvervslivet, læserbreve, omtaler osv.

Vi vil gerne bringe din annonce. En ganske traditionel annonce, eller et annonce-banner, der ligger permanent på netavisen, så længe, du har lyst. Det koster ikke meget, men du gør opmærksom på din forretning døgnet rundt. Der er ledige annoncepladser på hele siden. Priserne starter ved kr. 650 for en hel måned. Vi har annoncepladser til enhver pengepung.

RANDERSiDAG er også på Facebook og har en Youtube-kanal. Hjælp os med at fortælle om din gratis netavis.

Og så har vi samlet alt i én postkasse med én mailadresse:

Mail: info@randersidag.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mvh. RANDERSiDAG.dk