Annonce
Del på Facebook   Print siden

Lærlingen Per på date hos Prodan

Lørdag 27. januar 2018 kl. 09:44

Lærlingen Per på date hos Prodan
18-årige Per Rosenkilde Poulsen - det er da en lidt særlig situation at skulle sælge sig selv på så forholdsvis kort tid.


Lærlingen Per på date hos Prodan
Bent Tomadsen, der er værkstedschef hos Houlberg & Wittrup i Randers.
Fredag slog virksomheden Prodan i Randers for andet år i træk dørene op til messen Kloge Hænder, hvor virksomheder og eventuelle, fremtidige lærlinge kan møde hinanden.

Antallet af deltagere er øget siden sidste år, og hallen summede af aktivitet, spænding og velforberedte salgstaler.

En af de unge, som håbede at møde sin kommende arbejdsgiver på messen var 18-årige Per Rosenkilde Poulsen, der bor i Randers er i gang med at uddanne sig til automekaniker på Tradium.

"Der er to virksomheder her i dag, som søger lærlinge indenfor mit område. Dem har jeg talt med, og de har fået min ansøgning og mit cv. Jeg synes, at det er gået fornuftigt, men det er da en lidt særlig situation at skulle sælge sig selv på så forholdsvis kort tid. Jeg synes, at dette er rigtig godt, at der er den her messe og der er mange, der er mødt op," sagde Per Rosenkilde Poulsen, som blandt andet afleverede sin ansøgning til Bent Thomadsen, der er værkstedschef hos Houlberg & Wittrup i Randers.

Det var første gang virksomheden deltog i messen, og de gik langt fra tomhændede hjem, fortalte Bent Tomadsen:

"Det er faktisk kommet lidt bag på mig, hvor mange unge der har vist interesse for at komme i lære. Vi skal både bruge en lærling på vores værksted i Randers og i Auning, og vi har fået en rigtig pæn stak ansøgninger, som vi kan tage hjem og kigge nærmere på. Så det ser lyst ud."

Mange ubesatte lærepladser
33 virksomheder og op imod 300 unge mødte om til "Kloge Hænder" i håbet om at finde det perfekte match. Virksomhederne havde masser af ubesatte lærepladser med, og de fleste unge var bevæbnet med et opdateret cv og et arsenal af både interesserede spørgsmål og gennemtænkte svar.

"Ligesom I har brug for virksomhederne for at komme videre med jeres drøm i livet, har virksomhederne også brug for jer til at tænke i nye ideer og blive endnu dygtigere til at omfavne den nye teknologi og bruge den. Jer der er her i dag, i har en særlig chance for at finde sammen, og I kan gå hen og blive en del af det Randers, der i dén grad forstå at lave stærke produkter og gode løsninger ved hjælp af dygtige håndværkere," sagde borgmester Torben Hansen (S).

Søren Dahl, der er indehaver af metalvirksomheden Dahlitech, deltog i messen for anden gang. Han har gennem de seneste år oplevet, at det er blevet rigtig svært at skaffe lærlinge.

"Før i tiden kom der i hvert en gang om måneden en fordi med sin ansøgning. Det oplever vi aldrig mere. Jeg tror ikke, det er sket én gang de seneste fem år. Derfor er det også rigtig godt, at den her messe er blevet stablet på benene. Vi har lige nu to lærlinge, og skal gerne have én til. Med den stak ansøgninger der ligger på bordet nu, vil jeg sige, at jeg er fortrøstningsfuld. Så det bliver spændende at læse dem," siger Søren Dahl.

Skrønen om de manglende lærepladser LÆSERBREV
En anden Søren - med efternavnet Sørensen - er formand for Tradium. Han var også mødt op til messen, og han var rigtig glad for at se de mange fremmødte virksomheder og mulige lærlinge. Søren Sørensen ser optimistisk på mulighederne indenfor håndværksfagene og de tekniske fag, og vil gerne gøre op med skrønen om, at der ikke er nok lærepladser:

"Det passer simpelthen ikke. Hvis du ser ned over listen af uddannelser, som vi udbyder på Tradium, så gælder det næsten for dem alle sammen, at det ikke er lærepladser men lærlinge der er mangel på. Jeg synes, at det er rigtig ærgerligt, at der er nogen, der maler fanden på væggen. Vi risikerer jo, at det afholder nogen fra at tage en erhvervsuddannelse," siger Tradium-formanden.

Nu hvor messen er overstået, begynder den afgørende fase, hvor den første flirt mellem virksomhederne og de håbefulde unge forhåbentlig i mange tilfælde kan føre til konkrete uddannelsesaftaler og ansættelser.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


Foruden DI består holdet bag "Kloge Hænder" af Jobcenter Randers, Dansk Metal, 3F, Randers Amtsavis, Erhverv Randers, Tradium samt Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Erhverv

Randers-virksomhed fortsætter væksteventyr i ny fusion
Randers-virksomhed fortsætter væksteventyr i ny fusion
Erhverv
Overgaard Gods lander solidt overskud: Risikostyring viser sig effektiv
Overgaard Gods lander solidt overskud: Risikostyring viser sig effektiv
Erhverv
GLS Depot på vej til Randers
GLS Depot på vej til Randers
Erhverv
Vækststrategi gav pote: Unimec A/S mangedobler overskud
Vækststrategi gav pote: Unimec A/S mangedobler overskud
Erhverv
Arbejdernes Landsbank er danskernes foretrukne bank for 13. år i træk
Arbejdernes Landsbank er danskernes foretrukne bank for 13. år i træk
Erhverv
 Gjensidige og Sparekassen Kronjylland sparker samarbejdet i gang
Gjensidige og Sparekassen Kronjylland sparker samarbejdet i gang
Erhverv
Grøn omstilling betyder navneskift for anerkendt motorvirksomhed
Grøn omstilling betyder navneskift for anerkendt motorvirksomhed
Erhverv
Tradium: Klar til en erhvervsuddannelse
Tradium: Klar til en erhvervsuddannelse
Erhverv
Nye danske plastemballager er et syvmileskridt  i den bæredygtige udvikling
Nye danske plastemballager er et syvmileskridt i den bæredygtige udvikling
Erhverv
Virksomheder i Randers Kommune bidrager hvert år med 5,6 mia. kr. til dansk velfærd
Virksomheder i Randers Kommune bidrager hvert år med 5,6 mia. kr. til dansk velfærd
Erhverv
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder