Annonce
Del på Facebook   Print siden

Anerkendelse til overskudskronjyder

Lørdag 20. januar 2018 kl. 09:22

Anerkendelse til overskudskronjyder
En række overskuds-kronjyder var i rampelyset og fik anerkendelse og rosende ord med på vejen fra afdelingsdirektør Lars Meier, GF Kronjylland


En stribe lokale ansigter kom frem i lyset, da de modtog anerkendelse fra GF Forsikring med "tak for dit overskud".

Hver dag er der personer, der gør lidt ekstra. Folk, som har overskud til deres medmennesker, og som ikke deler ud af deres overskud for at få anerkendelse eller tak. De gør det, fordi de ikke kan lade være, og fordi de gerne vil hjælpe andre, som har brug for en ekstra hånd.

Nu har GF Kronjyllands afdelingsdirektør Lars Meier delt diplomer ud til en række kronjyder, der blev anerkendt for deres overskud. Og han havde rosende ord med på vejen til de lokale ildsjæle.

"I disse år tales der meget om frivillighed og om at give en ekstra hånd med i lokalsamfundet. Alle er enige om, at de ildsjæle er vigtige og uundværlige. Men somme tider tager vi måske frivilligheden lidt for givet," sagde Lars Meier og fortsatte:

"Med kampagnen "Tak for dit overskud" har GF Forsikring ønsket at skabe et rum for at anerkende nogle af de mange overskudsmennesker, der findes i lokalsamfundet. For vi har alle grund til at være taknemmelige for de mennesker, der er med til at gøre vores lokalsamfund trygt og levende."

Modtagerne er nomineret af folk i lokalsamfundet via GF's hjemmeside, og den endelige udvælgelse af modtagere har en bestyrelse stået for. Ud over diplomet følger en anerkendelse, et lille beløb af forskellig karakter, som GF Forsikring har doneret.

Derfor modtager de anerkendelse
Jacob Jørgensen: "Jacob holder Randers ren og har gennem flere år samlet tonsvis af henkastet affald til stor glæde for borgerne og rigtig godt for miljøet og ikke mindst: Han udfører den frivillige opgave ved siden af sit fuldtidsjob."

Bent Mathiesen: "Bent brænder for kulturen og friluftteater, hvor han har været den praktiske gris i mange år for Nørhald Musik og teaterforening. Han sørger for, at alt fungerer bag kulissen, så skuespillerne kan fungere optimalt på scenen."

Vorup FB Håndboldafdelingen ved Inge Rønne: "Afdelingen gør et fantastisk arbejde for børn og unge og sørger for aktiviteter allerede fra toårs-alderen."

Thomas Dahl: "Thomas har startet pigefodbold op i Randers Freja - og udelukkende piger med forskellige etnisk baggrund. Det fremmer integrationen og på holdet er den generel stor social fællesskab, hvor også forældre inddrages."

Preben Nielsen: "Preben er pensionist og bruger en masse tid på at hjælpe og aktivere de gamle på bl.a. Plejehjemmet Kildevand. Han cykler med dem, kører deres bus osv. både morgen, middag og aften."

Lars Bjerre-Harpøth: "Lars gør et kæmpe arbejde for de små springgymnaster i Spentrup IF, hvor han hver mandag sørger for højt humør og glæde med først Mini-springerne og bagefter Maxi-Springerne. Lars er utrættelig, har selv to børn og krævende fuldtidsjob med mange kilometer på landevejen, inden han folder sig ud i hallen."

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder