Annonce
Del på Facebook   Print siden

Lykke er ambassadør for transportbranchen

Fredag 19. januar 2018 kl. 08:48

Lykke er ambassadør for transportbranchen

Lykke er ambassadør for transportbranchen
Lykke Kildahl Øvlisen skiftede uddannelsesspor til en uddannelse som lageroperatør på Tradium. Nu er hun udvalgt som ambassadør for transportuddannelserne.

Gennem det næste halvandet års tid vil unge med drømme om en erhvervsuddannelse med stor sandsynlighed stifte nærmere bekendtskab med Lykke Kildahl Øvlisen. Hun er nemlig sammen med tre andre unge udvalgt til at repræsentere Transporterhvervets Uddannelser (TUR).

Men at den 23-årige lageroperatørstuderende overhovedet endte på det spor, var lidt af et tilfælde.

Ikke to ens dage
I 2016 fik Lykke Kildahl Øvlisen hue på efter at have færdiggjort handelsskolernes grundforløb, men da hun ikke fandt den ønskede læreplads, valgte hun i stedet at sadle helt om.

Efter nøje overvejelser begyndte hun derfor i januar sidste år på grundforløbet til lageroperatør med speciale i logistik hos Tradium.

"Jeg har tidligere haft fritidsjob i en butik, og her fangede det mig at stå på lager, fordi jeg altid har gået meget op i orden. Derudover kan jeg godt lide, at det lidt er en mandeverden at være i", fortæller Lykke Kildahl Øvlisen, der i dag er omkring halvvejs inde i sin uddannelse og i øjeblikket er i lære hos fa. Frode Laursen som lager- og logistikelev.

Her står hun blandt andet for at bestille reservedele hjem til virksomhedens mekanikere og sørge for, at virksomhedens lagre ser ordentlige ud. Et arbejde som hun er helt enormt glad for.

"Selv om man kunne tænke, at det er ensartet arbejde, er der aldrig to dage, der er ens", siger Lykke Kildahl Øvlisen, der håber på en dag at kunne blive ansat på stedet.

Lykke Kildahl Øvlisen var ikke længe om at sige ja, da hun i efteråret blev spurgt, om hun var frisk på at stille op som ambassadør for Transporterhvervets Uddannelser.

For selv om de øvrige ambassadører alle er unge under uddannelse, ligesom Lykke Kildahl Øvlisen, er der særligt ét punkt, hvor hun adskiller sig fra de andre. Hun er nemlig den eneste af de fire ambassadører, der er kvinde. Hendes håb er derfor, at hun som ambassadør kan være med til at inspirere andre kvinder til at træde ind i branchen.

"Jeg tror, at der er nogle piger, der gerne vil inden for denne her verden, men som måske ikke tør på grund af fordomme. Men pyt med fordomme. Kvinder kan være lige så gode lageroperatører som mænd, hvis ikke bedre, så det skal man ikke lade sig holde tilbage af", understreger Lykke Kildahl Øvlisen.

Hun har selv mødt enkelte fordomme i faget, såsom at kvinder ikke kan køre truck, men som hun siger:

"Det har jeg jo bare bevist, at jeg kan".

* Som ambassadør for Transporterhvervets Uddannelser skal Lykke Kildahl Øvlisen blandt andet med til DM i Skills, der finder sted 18.-20. januar i Herning.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Forside
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Forside
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Forside
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Forside
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder