Annonce
Del på Facebook   Print siden

Kommunen dømt for uretmæssig afskedigelse

Tirsdag 16. januar 2018 kl. 10:24

Kommunen dømt for uretmæssig afskedigelse
Henrik Manero Hald: Forkasteligt.
Randers Kommune er mandag blevet dømt til at betale erstatning for uretmæssig afskedigelse af en tillidsmand fra Dansk Socialrådgiverforening.

Det drejer sig om tillidsmand for socialrådgiverne i Familieafdelingen, som af ledelsen i starten af november 2015 blev sendt hjem med øjeblikkelig varsel efter en tjenestelig samtale. Ledelsen argumenterede med, at tillidsmanden havde overset en række sager om groft omsorgssvigt af en række børn.

Ledelsen valgte, med byrådsflertallets efterfølgende accept, at gå til pressen med sagen, inden tillidsmanden havde haft mulighed for at forklare sig. Og konsekvensen blev blandt andet, at ledelsen krævede 2 børn akut anbragt. En anbringelse, som efterfølgende blev omgjort af Børn og Unge udvalget, da man ikke vurderede, der var et anbringelsesgrundlag, og hvor faderen efterfølgende lagde sag an mod Randers Kommune med krav om erstatning for tort.

Randers Kommune tabte sagen i starten af december 2016, og blev dømt til at skulle betale de to børn erstatning for uretmæssig anbringelse.
Byrådsmedlem for Velfærdslisten Kasper Fuhr Christensen siger i den forbindelse:

”Hele denne sag har været en skamplet på Randers Kommune, og man har hele tiden haft på fornemmelsen, at sagen blot har tjent det formål at lukke munden på den medarbejder, der åbent fortalte om de vilkår, de arbejdede under. Det er simpelthen forkasteligt, at vi i Randers først bliver dømt for uretmæssigt at anbringe to børn udenfor hjemmet, og bagefter bliver dømt for uretmæssigt at afskedige fagligt aktive mennesker.”

Medlem af Velfærdslistens styregruppe, og tidligere fællestillidsmand for socialrådgiverne i Randers Kommune, Henrik Manero Hald, siger i forbindelse med voldgiften:

”Det er en gennemført svinsk og forkastelig måde, man har behandlet den tidligere tillidsmand på. Først så sikrer man ham ikke de nødvendige rammer for at lave sit arbejde, og bagefter så fyrer man ham, fordi han ikke kunne nå sine opgaver. Det er rigtigt rart, at der nu er kommet en klar afgørelse om, at Randers Kommune ikke bare kan afskedige fagligt aktive mennesker.”

* Velfærdslisten vil i forlængelse af voldgiftsafgørelsen fremsende en række spørgsmål til borgmesteren til det kommende byrådsmøde og foreslå, at der gennemføres en uafhængig undersøgelse af sagsforløbet.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Kommentarer til artiklen:
Det rette ord, men det er et væsentligt signal i forhold til forenings, ytringsfriheden og den faglige indsats på arbejdspladserne.
Uanset hvor uenige vi kan være så er der heldigvis regler og love der skal følges.

Den uretmæssige opsigelse, er bare endnu et eksempel på det hedengangne byrodsflertals ideologiske korstog, mod hele det sociale område.

Der er tale om fundamentale brud på de rettigheder vi har som borgere i et moderne velfærdssamfund.

Jeg håber det delvis nye flertal, vil føre en mere respektfuld og lovmedholdelig politik.

Søren Mikkelsen, 16-01-2018 17:10:46


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder