Annonce
Del på Facebook   Print siden

Olsenbrødrene spiller på Banerock

Mandag 15. januar 2018 kl. 14:20

Olsenbrødrene spiller på Banerock
Brødrene Olsen spillede i Torvegade, Randers, medio december. Foto: John Hyldahl


Olsenbrødrene spiller på Banerock
Jørgen Lilleris - Vi er så heldige at vi har fået fat i Brødrene Olsen.
Planlægningen af BANEROCK 2018 er i fuld gang, og styregruppen kan snart løfte sløret for hvilke bands, der kommer til at optræde.

”Vi har sammensat et program, som giver rig mulighed for at få en dejlig dag, på plænen ved Purhushallen i Fårup”, siger formand for styregruppen Jørgen Lilleris.

2018 udgaven af Banerock bliver åbnet af et lokalt band. Kl. 15.00 vil Blue Minds tænde for forstærkerne og spille. Bandet, som består af 5 bardomsvenner med sammenlagt over 50 års kærlighed til musik, blev samlet i december 2016, og de spiller en melankolsk pop-rock genre.

Genvalg til to bands
”Styregruppen har givet genvalg til 2 bands fra 2017, da vi synes, at stemningen var helt i top med disse bands. Der er genvalg til Østre Gasværk, som kommer forbi og fyrer den af med musik fra Lune Larsen og Gasolin. Alle kan vel synge med på Papirsklip og Susan Himmelblå, så der bliver gang i hofterne og måske der kan gives plads til en swing om på pladsen”, lyder det fra Jørgen Lilleris.

Der er også blevet plads til 80's INC. igen. De var på scenen som det første band i 2017, og skulle derfor have fat i publikum i takt med at de ankom til pladsen. Det var en stor opgave, som 80's INC. dog formåede at gøre flot.

Musik for alle aldre
I 2018 har Banerock forsøgt at lave et blandet musikudvalg, og med de allerede nævnte bands kommer vi til at spænde vidt, fra helt ny musik over toner fra 80'erne og til nu. Det bliver musik alle kan synge med på, og lade kroppen veje til rytmerne.

Men der kommer også mere heavy toner. Back in Black kommer og ”brænder” scenen af med deres fortolkninger af AC/DC.

Da der er plads til 5 bands til Banerock blev hovederne lagt i blød i styregruppen for at finde det sidste navn.

”Efter flere forslag fra vores bookingfirma TT-booking i Randers er vi kommet frem til, at vi skal have en gang nostalgi på scenen. Vi er så heldige at vi har fået fat i Brødrene Olsen, så mon ikke vi kan finde ud af om ”Angelina” fra ”San Fransisco” stadig er ”smuk som et stjerneskud”, siger formand Jørgen Lilleris.

* Koncerten finder sted lørdag den 2. juni. Dørene åbnes for publikum kl. 14.30. Musikken er planlagt til at begynde kl. 15.00, og det sidste band slutter festen omkring midnat. Billetsalget er i fuld gang.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Kultur

Det kan stadig lade sig gøre at høre levende musik.
Det kan stadig lade sig gøre at høre levende musik.
Kultur
Blues på Tante Olga
Blues på Tante Olga
Kultur
Martin Simpson - en lyslevende folk-blueslegende
Martin Simpson - en lyslevende folk-blueslegende
Kultur
Torsdagsdialoger på Randers Kunstmuseum
Torsdagsdialoger på Randers Kunstmuseum
Kultur
Botanikken i et moderne perspektiv
Botanikken i et moderne perspektiv
Kultur
Genhør med B.B. And The Blues Shacks
Genhør med B.B. And The Blues Shacks
Kultur
Fransk elitekvartet på Værket
Fransk elitekvartet på Værket
Kultur
Teater om Randers-forfatter
Teater om Randers-forfatter
Kultur
Fælles hjernegymnastik i Randers
Fælles hjernegymnastik i Randers
Kultur
Månedens kunstner i Randers Kunsthus
Månedens kunstner i Randers Kunsthus
Kultur
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder