Annonce
Del på Facebook   Print siden

Statsministerens parallelunivers

Søndag 7. januar 2018 kl. 18:48

Statsministerens parallelunivers
Helle Nielsen, Sennelsgade 6, Randers - folketingskandidat, Enhedslisten, Randers. Foto: John Hyldahl
LÆSERBREV Af Helle Nielsen, Sennelsgade 6, Randers - folketingskandidat, Enhedslisten, Randers.

Hele Danmarks statsminister brugte sådan ca. det halve af sin nytårstale på at tale om nedlæggelse af ghettoer og parallel-samfund.

Derudover lidt om en ny skattereform som efter sigende udløser mere og bedre velfærd. (Og et mere ulige samfund.) Vi skal have alle med. Det skal kunne betale sig at arbejde. (Det har det altid kunnet.) Hjemsendelse af mennesker som misbruger vores gæstfrihed. (Er mennesker i nød i stand til det?) Opbremsning af flygtningestrømme. (Hvor er rummeligheden?)

Der er sorte huller på Danmarkskortet. Her er det ikke normalt at forældre går på arbejde. De får i stedet penge fra kommunen eller laver kriminalitet. Parallelsamfund hvor mange mennesker med samme problemstillinger klumper sig sammen. Her opstår modkultur og en negativ spiral. Sådan. Det er en generalisering, der vil noget!

I Enhedslisten er vi imod ghettolister, da det i høj grad stigmatiserer mennesker, der bor i bestemte områder. Man tiltrækker ikke resursestærke borgere til ghettoerne med et ghettostempel.

Heller ikke løser man problemerne ved at køre en bulldozer gennem ghettoen, bryde betonen op, opføre nye boliger, tvangsflytte beboere ud i områder, hvor der bor mere resursestærke familier.

En udflytning/genhusning af folk fra ghettoer til boligområder, hvor der bor folk med højere indkomster og bedre uddannelser, vil ikke gøre det nemmere for beboerne fra de ”sorte huller”. Her vil de også føle sig stigmatiserede og utilpassede, fordi de ser levestandarden og de økonomiske forhold hos de bedrestillede naboer. De vil igen søge sammen med folk, der ligner dem selv. Taler det samme sprog.

I stedet bør man først løse de socioøkonomiske problemer for disse mennesker. Såsom arbejdsløshed, problemer med manglende uddannelse. Give folk anstændige levegrundlag, tilbageførsel af kontanthjælpsreform, førtidsreform, afskaffelse af integrationsydelse.

Sluttelig en konklusion på statsministerens nytårstale 2018: Her endnu en peptalk, hvor det overordnede mål, for mig at se, er, at sætte befolkningsgrupper op mod hinanden: Flygtninge/indvandrere og utilpassede folk fra ghettoerne overfor den øvrige befolkning.

Smart for dermed sløres andre store samfundsproblemer. Såsom store firmaers skatteunddragelser. Et samfund, hvor velfærden er truet pga. store nedskæringer overalt i den offentlige sektor. Manglende politisk ansvar i forhold til store fejl og mangler i bl.a. SKAT. Nedskæringer i SKAT. Politiet mangler resurser. Personaler der er bange for at gå på arbejde i psykiatrien. Stresset sygehuspersonale. Lægemangel.

I det mindste slap vi for at høre om statsministerens store passion for Matador.

Godt nytår.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Debat: Svarer-udvalget har vist en vej, men på et forældet grundlag
Debat: Svarer-udvalget har vist en vej, men på et forældet grundlag
Debat
Læserbrev: Ligestilling - eller udelukkelse?
Læserbrev: Ligestilling - eller udelukkelse?
Debat
Læserbrev: Jeg gentager - Nordic Waste har ansvaret
Læserbrev: Jeg gentager - Nordic Waste har ansvaret
Debat
Læserbrev: Landbruget skal yde
Læserbrev: Landbruget skal yde
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder