Annonce
Del på Facebook   Print siden

6. borgmester besøgte beredskabet på Langvang

Lørdag 6. januar 2018 kl. 19:22

6. borgmester besøgte beredskabet på Langvang
Den officielle del af nytårsmønstringen for de frivillige efterfulgtes af fælles spisning og hyggeligt samvær.


6. borgmester besøgte beredskabet på Langvang
Beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl værdsætter det frivillige arbejde og har kun ros. Foto: Kurt Helge
BILLEDGALLERI Randers kommunes nyudnævnte borgmester Torben Hansen (S) blev mødt med et par lune bemærkninger fra den daglige leder på Beredskabsgården Langvang, Henrik Pedersen, da der lørdag var nytårsmønstring.

Pedersen sagde, at han i sjov selv nogle gange kaldte sig borgmesteren af Langvang. Og at Torben Hansen var den 6. borgmester, han modtog på beredskabsgården – uden dog at komme ind på, at ”beredskabsborgmesteren” nok har vist sig mere holdbar, uden dog at få den samme løn som de kommunale borgmestre.

Det var dog Torben Hansen, der som formand for beredskabskommissionen var første mand på talerstolen for at bringe godt nytår til de frivillige, der modtager undervisning på Langvang, holder øvelser og er klar til beredskabsudrykninger, når det er nødvendigt. Det sidste var med et arbejdsmæssigt omfang på 462 timer i 2017, og det er uden de mere civile arbejder, som de frivillige udfører for byen med alt fra samarittertjeneste til brygning af kaffe i forbindelse med Randers Ugens årlige pensionistkaffebord.

Torben Hansen udtrykte glæde over, at det frivillige beredskab stadig er intakt og velfungerende her 12 måneder før driftsstarten i forbindelse med beredskabsreformen. Han pegede dog på, at området fortsat har brug for en økonomisk udbygning:

”Det kommunale beredskab skal være på pletten, når samfundet har brug for det. I har den nødvendige robusthed, men i fasen med forebyggelse og fortsat drift kunne der bestemt være behov for at tilføre midler. Husk at sige det videre, når I møder et folketingsmedlem”.

Den nybagte borgmester mindede også om kommunal forudseenhed og økonomi:

”Vi har en politisk proces omkring ”Byen til vandet”, men hvis vi ikke udviser den rette omhu, så kan det let ende med at blive ”Vandet til byen”.

Netop det frivillige beredskabs pumpekapacitet blev i forbindelse med nytåret sat på prøve i Favrskov, hvor der skulle pumpes 1,5 mio. liter vand. Følgerne af klimaændringer og naturkatastrofer hører til beredskabets arbejdsområder i Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner.

”De frivillige rykker ud i mange forbindelser. Der har været tale om, at den frivillige enhed skulle spares væk, men det er heldigvis ikke sket, og det kommer heller ikke til at ske med mig ved roret”, sagde beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl, der i høj grad værdsætter det frivillige arbejde.

”I har 45 minutter til at møde ind, når det gælder. Jeg føler det, som om I er der på et splitsekund – og tak for det”.

De frivillige beredskabsfolk er trofaste overfor deres enhed. Per Schmidt og Rasmus Bering blev ved nytårsmønstringen hædret med beredskabets 25 års anciennitetstegn, og i den anden ende af skala kunne den daglige leder Henrik Pedersen glæde sig over, at der blandt de fremmødte var 10 helt unge brandkadetter, der nu er i et uddannelsesforløb i et samarbejde med Falck, bysekretariatet og ungdomsskolen:

”I er første del af den naturlige fødekæde, så nogle af jer vil forhåbentligt engang modtage 25 års hæder”, sagde Henrik Pedersen, der har set mange starte som kadetter for at blive frivillige og til sidst deltidsbrandmænd.

Den officielle del af nytårsmønstringen for de frivillige efterfulgtes af fælles spisning og hyggeligt samvær.

* Se BILLEDGALLERI - klik her.

Af Kurt Helge

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


Torben Hansen udtrykte glæde over, at det frivillige beredskab stadig er intakt og velfungerende her 12 måneder før driftsstarten i forbindelse med beredskabsreformen.

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder