Klik venligst
Klik venligstKlik venligstKlik venligst

De nedklassificerede veje igen og igen

Søndag 10. december 2017 kl: 08:20

De nedklassificerede veje igen og igen
Poul Rubach, Bækkevej 28, Harridslev - Radikale Venstre Randers.
LÆSERBREV Af Poul Rubach, Bækkevej 28, Harridslev - Radikale Venstre Randers.

Et af de store temaer i kommunalvalgkampen dette efterår var nedklassificeringen af de kommunale veje til private fællesveje.

Med udgangspunkt i Mejlby (det kunne såmænd lige så godt være andre landsbyer) belystes det, at de før så gode naboskaber og det gode sammenhold er sat under pres, da det tilsyneladende er tilfældighedsprincippet og ikke retfærdighedsprincippet, der var bestemmende for hvilke veje, der var udvalgt.

Jeg var i valgkampen sammen med mange andre kandidater fra alle politiske partier/lister, og ingen bakkede nedklassificeringen op længere. Så nu er politikerne enige om, at arbejde for at få det hele landet på en ordentlig måde.

Desværre kunne Radikale ikke få et mandat mere i denne omgang, så der kunne sættes et yderligere pres på beslutningstagerne for at få hele Randers kommune tilgodeset.

Embedsmændene er nu gået i tænketanken, for at se konsekvenserne for en fremtidig afgørelse.

Professor Henrik Lund Jensen, Aalborg Universitet skriver: Citat: ”Embedsværket i Randers kommune har 'jokket' grundigt i spinaten, fordi de hidtil gennemførte privatiseringer af kommunale veje er udført i strid med Vejlovens § 15. Ingen privatisering må ifølge loven gennemføres med det formål at spare kommunen for penge til vedligehold. Endvidere bruger embedsværket i kommunen den argumentation, at hvis man ruller de hidtil privatiserede veje tilbage, vil der blive fremsat krav om at alle private veje i kommunen skal være offentlige. Vejloven hidrører fra 2008, og alene derfor dur embedsværkets argumentation ikke. Man kan roligt rulle al hidtil privatisering tilbage uden at komme i konflikt med lighedsprincippet for kommunens borgere.”

Jeg læste op på § 15, og her står bl.a.: ”Beslutninger (om nedklassificeringer) skal træffes på baggrund af en samlet trafikal vurdering, og må ikke kun være begrundet i økonomiske forhold.”

I bemærkningerne til § 15 læses: ”Med den foreslåede bestemmelse er det præciseret, at anlæg og nedlæggelse af offentlige veje og optagelser af private fællesveje skal ske efter en samlet konkret, trafikal planlægning.
En beslutning efter den foreslåede § 15, der kun er begrundet i økonomiske hensyn, vil ikke være lovlig. Anlæg og nedlæggelse af offentlige veje samt optagelse af private fællesveje som offentlige veje skal således ske som et led i den øvrige trafikale planlægning i kommunen.”

Da nedklassificeringen blev iværksat for at frigøre kr. 300.000 til andre formål, ser det ud til, at handlingen ikke var lovlig.

Som pinlig kuriosum skal anføres, at ordningen har kostet kommunen ca. 20 mio. kr.

Det hele startede med den nye bølge i 2011, og som eneste parti stemte Radikale Venstre imod.

Lad os håbe, at den uheldige vejsituation snarest bliver rullet tilbage.
Vi vælgere skal vedvarende lægge pres på politikerne for at få dem til at leve op til valgløfterne.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2018 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Klik venligst

Flere nyheder i denne sektion:

- Smartere og billigere
- Politik er kynisk og populistisk
- Stor ståhej for ingenting
- Find pengene og hit med dem!
- V og DF er uansvarlige, kyniske og populistiske
- S og DF forhindrer et Danmark i bedre balance
- En ny frikadelle?
- 16-15 afgørelse i økonomiudvalget forleden
- Landsbyerne kan blive et hit
- Alle muligheder skal afdækkes
- Skal vi bygge bro eller køre omveje?
- Kampen for handicappede og udsatte fortsætter

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Klik venligst
Klik venligst
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord
Brug RANDERSiDAG
RANDERSiDAG.dk bliver dagligt læst af tusindvis af mennesker, der gerne vil læse om din klubs og forenings arrangement, nyt om og fra din butik, erhvervslivet, læserbreve, omtaler osv.

Vi vil gerne bringe din annonce. En ganske traditionel annonce, eller et annonce-banner, der ligger permanent på netavisen, så længe, du har lyst. Det koster ikke meget, men du gør opmærksom på din forretning døgnet rundt. Der er ledige annoncepladser på hele siden. Priserne starter ved kr. 650 for en hel måned. Vi har annoncepladser til enhver pengepung.

RANDERSiDAG er også på Facebook og har en Youtube-kanal. Hjælp os med at fortælle om din gratis netavis.

Og så har vi samlet alt i én postkasse med én mailadresse:

Mail: info@randersidag.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mvh. RANDERSiDAG.dk