-
-Klik venligstKlik venligst

Nye former for ø-lejre

Torsdag 7. december 2017 kl: 14:54

Nye former for ø-lejre
Foto: John Hyldahl
LÆSERBREV Af Helle Nielsen, Sennelsgade 6, Randers - folketingskandidat, Enhedslisten Randers.

Venstre vil have skattelettelser. Dansk Folkeparti vil have stramninger på udlændingepolitikken. Kan de mødes om en ny finanslov?

DF ser gerne flygtninge interneret i store statslige centre. Flygtninge skal ikke længere undervises i dansk men udelukkende undervises i deres modersmål. Flygtningebørn skal trækkes ud af folkeskolen og undervises på deres eget sprog på centrene. Flygtninge skal heller ikke hverken i arbejde eller uddannelse, hvilket i høj grad går imod nuværende praksis, hvor alle så hurtigt som muligt skal integreres i det danske samfund.

Det med de store centre kunne udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg godt være med på. Hun vil endda gå så langt som at anbringe dem på en øde ø, indtil de kan hjælpes tilbage til deres respektive hjemlande.

Klogt tænkt og det er jo genkendeligt. Og vi har jo rigtig mange herlige små øer her i Danmark. Livø f. eks blev i 50 år anvendt som internat for kriminelle åndsvage mænd. De utugtige moralsk åndsvage kvinder blev så til gengæld sendt til Sprogø.

I øvrigt er centre også et meget mere tiltalende ordbrug. Lejre er forslidt og giver associationer til store grufulde interneringslejre fra 2. verdenskrig.

Med i forhandlinger om en ny finanslov er hjemsendelse af 4200 syrere, som har fået tildelt midlertidig beskyttelse i Danmark. Denne gruppe af flygtninge, overvejende kvinder og børn, skal vente 3 år på familiesammenføring, fordi de ikke er individuelt forfulgte.

Herregud, de er såmænd bare flygtet fra krige. Krige, som de vestlige lande for en stor del har været indblandet i. F.eks. i Syrien Afghanistan, Irak, Somalia, Egypten og Libyen.

Antallet af klimaflygtninge vil stige dramatisk de kommende år. Temperaturerne i det varme Mellemøsten og Nordafrika stiger nu hurtigere, end man ellers havde regnet med. Temperaturer, som stiger, er skabt af forurening, som vi i den vestlige verden også har stor andel i.
Et fort Danmark i et større fort Europa. Her kan vi så sidde trygt og rart bag gitterportene og være godt beskyttet mod horderne af mennesker, der flygter fra krig, sult og naturkatastrofer.

Folk der flygter og migrerer, er ikke noget nyt fænomen. Mennesker har gennem alle tider vandret. Både af sult og nød men også for at opdage og udforske verden. Det kan ikke forhindres med fredelige midler.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2017 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

-

Flere nyheder i denne sektion:

- De nedklassificerede veje igen og igen
- Nye former for ø-lejre
- Velkommen til det nye skole- og uddannelsesudvalg
- Har vi gjort det godt nok?
- Tag sutten ind
- Det er en ommer, Torben
- Drop politikernes lønfest - brug pengene på velfærd
- Hvad du ønsker, skal du få. Næsten
- Færre regler og mere frihed på beskæftigelsesområdet
- Pyt med opgaven og kommunen og vælgernes ønsker
- Stort tillykke til Randers
- Tak til alle der stemte på Kristendemokraterne

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Klik venligst
Klik venligst
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord
Brug RANDERSiDAG
RANDERSiDAG.dk bliver dagligt læst af tusindvis af mennesker, der gerne vil læse om din klubs og forenings arrangement, nyt om og fra din butik, erhvervslivet, læserbreve, omtaler osv.

Vi vil gerne bringe din annonce. En ganske traditionel annonce, eller et annonce-banner, der ligger permanent på netavisen, så længe, du har lyst. Det koster ikke meget, men du gør opmærksom på din forretning døgnet rundt. Der er ledige annoncepladser på hele siden. Priserne starter ved kr. 650 for en hel måned. Vi har annoncepladser til enhver pengepung.

RANDERSiDAG er også på Facebook og har en Youtube-kanal. Hjælp os med at fortælle om din gratis netavis.

Og så har vi samlet alt i én postkasse med én mailadresse:

Mail: info@randersidag.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mvh. RANDERSiDAG.dk