Annonce
Del på Facebook   Print siden

Affaldsterminalen vinder pris for efteruddannelse

Torsdag 7. december 2017 kl. 12:14

Affaldsterminalen vinder pris for efteruddannelse
Navnene fremgår af artiklen.


Affaldsterminalen vinder pris for efteruddannelse
32 medarbejdere fra Randers Affaldsterminal har det seneste år været igennem et intensivt efteruddannelsesforløb på Tradium.
32 medarbejdere fra Randers Affaldsterminal har det seneste år været igennem et intensivt efteruddannelses-forløb på Tradium. Onsdag blev terminalen hædret med VEU-Center Midtøsts efteruddannelsespris.

Danskundervisning, IT-undervisning, samarbejdskultur og konflikthåndtering. Det var nogle af temaerne i det efteruddannelsesforløb, som 32 medarbejdere ved Randers Affaldsterminal netop har gennemført hos Tradium.

”Jeg har set en kæmpe udvikling hos dem. Flere var meget forbeholdne overfor forløbet med efteruddannelse. Men efter at de kom i gang og fandt ud af, at de faktisk kunne bruge det i praksis, og de lærte hinandens styrker og svagheder at kende, synes jeg virkelig, at de har rykket sig,” siger Tradiums virksomhedskonsulent Bente Hedegaard og tilføjer:

”Nu er de virkelig klar på mere efteruddannelse.”

”De har gjort en fantastisk indsats. De har løftet arbejdspladsens kompetencer samlet set, så de kan servicere borgerne bedst muligt. Randers Affaldsterminal er det gode eksempel på et skarpt fokus på efteruddannelse og sammenhæng mellem virksomhedens udviklingsmål og efteruddannelse. Derfor har vi givet dem prisen, fortæller Gert Ringgaard, formand for VEUCenter MidtØsts Centerråd. I har gjort noget, der mangler i mange andre virksomheder. De kan virkelig lade sig inspirere af jer. I er det gode eksempel.”

”Vi er super glade og meget stolte over prisen. Kan vi klæde medarbejderne bedre på til at løse deres opgaver, så tror jeg også på, at de trives bedre i dagligdagen. Det er det, som skal til for, at vi kan løse vores kerneopgaver,” siger driftsleder Allan Asp Poulsen hos Randers Affaldsterminal.

”Det har været et kæmpe fremskridt sidste år,” fortæller Jan Skjødt, som er tillidsmand på Randers Affaldsterminal.

Efteruddannelsesforløbet har også haft personlig betydning for ham. I sommer startede han nemlig på Tradiums uddannelse til industrioperatør.

”Jeg tror, at jeg med en uddannelse som industrioperatør får bedre forudsætninger for at komme med ideer til at optimere hverdagen,” fortæller han.

Og så er der en anden sidegevinst.

”Nu har jeg været 40 år på arbejdsmarkedet, og det kan jeg godt mærke på min krop. Med uddannelsen har jeg også bedre forudsætninger for at fortsætte i andre job”.

* I alt 11 virksomheder var indstillet til prisen. Randers Affaldsterminal er nu nomineret til en landsdækkende uddannelsespris sammen med de lokale vindere fra landets øvrige 12 VEUcentre.

Billedtekst, stort billede: Fra venstre er det Søren Sørensen, bestyrelsesformand på Tradium Gert Ringgard, formand for VEU Center MidtØst Centerråd Allan Asp Poulsen, driftsleder for Affaldsterminalen Bente Hedegaard, virksomhedskonsulent på Tradium Jan Skjødt, Titlidsrepræsentant på Affaldsterminalen og Lars Michael Madsen, direktør på Tradium.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Kommentarer til artiklen:
Jeg er kommet på pladsen siden den blev etableret. Privat som erhverv. Hvis det er efteruddannelse der har frembragt dette resultatet af højt serviceniveau, venlighed samt pæn ryddelig plads, så lad os påskønne dette projekt.
Jeg ved ikke hvad den daglige tilsynsførende hedder, men han fortjener et julegratiale. Med alle de gyldne håndtryk, man deler gavmildt ud med, må der blive plads i kommunebudgettet til en lille julelurv. Han fortjener det.

Morten Simonsen
Morten Simonsen, 08-12-2017 23:31:08


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder