-
Klik venligstKlik venligstKlik venligst

Sundhedscentrets eksperter har også laster

Mandag 4. december 2017 kl: 11:15

Janne Nellemann har en professionsbachelor i ernæring og sundhed og underviser på livsstilshold. Og så nyder hun gerne god gin og tonic.
Janne Nellemann har en professionsbachelor i ernæring og sundhed og underviser på livsstilshold. Og så nyder hun gerne god gin og tonic.

Sundhedscentrets eksperter har også laster
Mange kan skrive sodavand på listen over yndlingsfristelser. En af dem er tandplejer Pia Johansson.
Det sundhedsfaglige personale i Randers Sundhedscenter bliver af de fleste anset som nogle af de sundeste mennesker i miles omkreds. Men nu står fire af dem frem og fortæller om hver deres last.

De spænder fra tandplejeren med hang til cola til sundhedskoordinatoren med en svaghed for juleslik - og på næsten magisk vis bliver deres bekendelser tryllet om til en adventskalender om sundhed.

Karen Kim Winther er klinisk diætist og arbejder i Randers Sundhedscenter med borgere, der har brug for hjælp til livsstilsændringer. Selv er hun vild med buffet og tager som regel 1 - 1½ kilo på hver jul.

Hendes kollega Janne Nellemann har en professionsbachelor i ernæring og sundhed og underviser på livsstilshold. Og så nyder hun gerne god gin og tonic eller to til julefrokosten.

Det sundhedsfaglige personale på Randers Sundhedscenter er altså på dette område som de fleste af os andre - med en svaghed for et eller andet, der ikke er repræsenteret i kostpyramiden. De har dog også en masse gode metoder, hvorpå de kan nyde deres favoritlækkerier, uden at det går sønderligt ud over hverken sundhed eller tænder.
Deres laster og sundhedsråd er samlet i denne adventskalender, der desuden bliver uddybet hver søndag op til jul på Randers Kommunes og Sundhedscenterets facebookside.

1. søndag i advent: Vild med buffet
Hvis du lige som så mange andre er vild med julefrokoster og buffeter generelt, så fortvivl ikke. Der er mange muligheder for at nyde masser af bordets fristelser uden at få unødig mange kilo at slås med i januar måned.
"Jeg er vild med buffet, fordi der er så meget forskelligt at vælge mellem - og her ved juletid er jeg særligt fristet af risalamanden, som ofte kommer efter julefrokostbuffeten," fortæller Karen Kim Winther, klinisk diætist på Randers Sundhedscenter.

Karen kan selv kan have tendens til at spise for meget, og derfor har hun tillært sig forskellige metoder til at nyde mest muligt uden at tage for meget på.

"For eksempel skærer jeg mit rugbrød i kvarte, så jeg kan smage så meget som muligt af det, jeg godt kan lide. Hvis der er lækre salater på bordet, så tager jeg dem først, og fylder op med nogle af de andre ting. Og så er den en god idé at være særlig opmærksom på at nyde sin mad - det er oftest de første bider, der smager allerbedst," mener Karen Kim Winther.

På trods af de gode forholdsregler, så tager hun alligevel ofte mindst et kilo på i løbet af juletiden.

"Det er der rigtig mange, der gør, og mit bedste råd er at acceptere det. Hvis man generelt lever sundt, så taber man sig rimelig hurtigt igen, når julen er overstået. Det er selvfølgelig lettest, hvis man kun har taget et enkelt kilo og ikke fem på," understreger hun.

2. søndag i advent: Vild med gin og tonic
Udover et overdådigt måltid mad er julefrokostbordet også kendt for sit rige udvalg af alkoholiske drikke. Øl og snaps er klassikere, men mange fortsætter som regel festlighederne med vin og cocktails i forskellige farver efter maden.

I en almindelig øl er der cirka 130 kalorier, og i en snaps er der cirka 100. Sammenlagt svarer det til kalorieindholdet i en marsbar. Cocktails og longdrinks er som regel endnu større syndere kaloriemæssigt, og her har sundhedscenterets Janne Nellemann sin svaghed.

"Jeg er vild med gin og tonic, og sådan en indeholder lige over 200 kalorier. For at gøre plads til et par cocktails til en julefrost eller en almindelig fest sørger jeg for at udvælge det fra buffeten, jeg nyder mest, og så overspiser jeg ikke. Desuden danser jeg gerne til fester, og så forbrænder man jo også noget af det, man har indtaget," siger Janne Nellemann, der har en professionsbachelor i ernæring og sundhed.

Hvis man vil vælge de mest kalorielette alkoholiske drikke, så skal man holde sig til vin og cocktails med danskvand, som man også kan få i forskellige smagsvarianter. 150 ml. vin og 4. ml. alkohol har et kalorieindhold på cirka 100.

3. søndag i advent: Vild med cola
Dagen efter julefrokosten er der rigtig mange, der får særlig lyst til en kold cola - og generelt er der mange, der kan skrive sodavand på listen over yndlingsfristelser. En af dem er tandplejer Pia Johansson.

"Jeg er især vild med Pepsi Max, men hvis man drikker sodavand for ofte, giver det syreskader, som ødelægger tænderne. Derfor er jeg nødt til at begrænse colaforbruget og kun drikke det som nydelse. Hvis jeg tørstig, må jeg drikke vand," siger Pia Johansson.

"Desuden er det en god idé at drikke sin sodavand til maden og eventuelt bruge et sugerør, så det ikke er for meget i berøring i med tænderne. Derudover er det vigtigt, at man IKKE går direkte ned og børster tænder bagefter - man skal vente en times tid med tandbørsten, når man har drukket sodavand," understreger tandplejeren.

Problemet er, at der altid sidder nogle rester af colaen på både tænder og tunge i en time efter indtaget, og hvis man børster tænder med det samme, så kommer det rundt på alle tænder - og derfor gør tandbørsten i dette tilfælde mere skade end gavn.

4. søndag i advent: Vild med juleguf
En anden af julens fristelser er de store fade med juleguf - marcipan, chokolade, juleflæsk, lakridskonfekt, romtoppe, kakaobønner, chokoladenødder, havregrynskugler osv. osv. Sundhedskoordinator Matias Gjerløv er vild med fadet med juleguf og bliver særligt fristet af sneboldene med marcipan.

"Det er godt at kende sine favoritter, fordi det gør det lettere at vælge til og fra på fadet med juleguf. Jeg tager kun det, jeg bedst kan lide, og spiser ikke det andet bare fordi, det er der. Et godt trick er at kigge på fadet og spørge sig selv, hvad man selv ville have brugt penge på - og så ligger valget lige for," siger Matias Gjerløv.

Hvis du selv arrangerer fadet med juleguf, så kan du påvirke indtaget ved at begrænse mængden af juleslik på fadet og i stedet fylde op med sundere alternativer. Frugt er lækkert og bliver mere indbydende, hvis man køber noget forskelligt og arrangerer det pænt på fadet. Skræl mandarinerne og læg bådene fint og køb eventuelt japanske kirsebær, passionsfrugter og stjernefrugter og arranger dem fint. Nødder er også juleagtige og sundere end de søde alternativer.

En anden mulighed er af og til at udskifte et mellemmåltid med et par stykker af yndlingsguffet. De fleste ved, at det er sundt med mellemmåltider, men forbinder det måske mest med et stykke groft brød med pålæg og noget grønt. Men et par snebolde fungerer også som mellemmåltid, hvis man ellers spiser fornuftigt.

* På Randers Sundhedscenters hjemmeside kan du få masser inspiration til både sunde og lækre mellemmåltider.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2017 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

-

Flere nyheder i denne sektion:

- 100-årige Olga: Julen er dejlig
- Ivan signerede bøger, byen spiste grød og kanen kørte
- Motorvej på finansloven
- Hal 4: Overmark vil have kortene på bordet
- Rockerklubhus i Randers lukket i yderligere syv dage
- Hal 4 får afslag på finansiering
- Mand slingrede på Hobrovej
- Randers og Favrskov deles om skraldet
- Hornbæks cykelhus indviet
- Affaldsterminalen vinder pris for efteruddannelse
- Yngre mand sigtet for røveri
- 2000 spildte tandlægetimer

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Klik venligst
Klik venligst
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord
Brug RANDERSiDAG
RANDERSiDAG.dk bliver dagligt læst af tusindvis af mennesker, der gerne vil læse om din klubs og forenings arrangement, nyt om og fra din butik, erhvervslivet, læserbreve, omtaler osv.

Vi vil gerne bringe din annonce. En ganske traditionel annonce, eller et annonce-banner, der ligger permanent på netavisen, så længe, du har lyst. Det koster ikke meget, men du gør opmærksom på din forretning døgnet rundt. Der er ledige annoncepladser på hele siden. Priserne starter ved kr. 650 for en hel måned. Vi har annoncepladser til enhver pengepung.

RANDERSiDAG er også på Facebook og har en Youtube-kanal. Hjælp os med at fortælle om din gratis netavis.

Og så har vi samlet alt i én postkasse med én mailadresse:

Mail: info@randersidag.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mvh. RANDERSiDAG.dk