Annonce
Del på Facebook   Print siden

25.000 kr. til Randers BMX fra Nordea Fonden

Onsdag 29. november 2017 kl. 07:23

25.000 kr. til Randers BMX fra Nordea Fonden
Filialdirektør Vivi Norman Madsen overrækker checken til Mai Tolstrup og de vakse BMX-drenge


25.000 kr. til Randers BMX fra Nordea Fonden
Træner Mikael Kejlstrup instruerer Magnus og Vitus i at køre gate, som det kaldes.
Det var nogen spændte BMX-børn, der skulle på besøg hos Nordea Randers for at hente en stor check på hele 25.000 kr. til deres BMX-klub.

De var iklædt Randers BMX-trøjer og havde taget deres BMX cykler med, som de stolt viste frem til alle de ansatte i Nordea Randers.

”Det er en fantastisk håndsrækning, som vi er ubeskrivelig glade for. Det var en dejlig nyhed, da filialdirektør Vivi Norman Madsen fra Nordea Randers ringede for at fortælle, at Nordea Fonden havde valgt at støtte Randers BMX med et tilskud til vores startgate på den nye BMX-bane, som vi snart skal i gang med at bygge på Langvang idrætsanlæg,” siger formand for Randers BMX Mai Tolstrup.

”Nordea Fonden hjælper os med at skabe de bedst mulige rammer for børn og unge i Randers, så vi kan få endnu flere i gang med at dyrke BMX, hvilket jo var grunden til at vi startede den nye klub. Nordea Fonden kunne blandt andet se et spændende perspektiv i at hjælpe en helt ny sportsgren i gang i Randers, så det er vi rigtig glade for,” tilføjer Mai Tolstrup.

Det går fremad i Randers BMX, men klubben er på udkik efter flere sponsorer.

I maj fik Randers igen en BMX-klub og der er siden blevet arbejdet målrettet mod at få skabt de bedst mulige rammer, for at få flere børn i gang med BMX-sporten.

Randers BMX fået bevilliget penge af Randers kommune til at bygge en ny bane, som skal ligge ved Langvang atletikstadion og skal bygges allerede i 2018. Det nye anlæg på Langvang skal være med til at skabe rammerne om fremtiden i Randers BMX.

”VI har fået bevilliget penge af Randers kommune til at bygge en BMX-bane, som er et fantastisk fundament for fremtidens BMX i Randers. Men når nu vi skal i gang med at bygge en BMX-bane, så er vores mål, at bygge et BMX anlæg, som kan tilbyde træningsfaciliteter til de ryttere som kører EM og VM men også OL, hvor Race BMX er en del af programmet, fortæller Mai Tolstrup.

"Vi har jo blandt andet Malene Kejlstrup her fra Randers, som har vundet EM de seneste 2 år og som så småt er i gang med at øve sig på at køre pro sektion, da hun er fyldt 15 år i år. I dag skal hun hele vejen til Sjælland for at træne en hel pro bane, da der endnu ikke findes en bane i Jylland. Det vil vi gerne gøre noget ved,” understreger Mai Tolstrup.

”Lige nu har vi travlt med at kontakte mulige sponsorer og fonde, hvor en del firmaer allerede har sagt ja til at støtte Randers BMX og de 25.000 kr. fra Nordea Fonden er en god start, så forhåbentlig kan vi nå i mål eller i hvert fald et godt stykke af vejen med vores projekt.”

”Vi ved endnu ikke hvornår den nye bane på Langvang vil stå klar, så derfor forventer vi, at BMX-træningen i 2018 starter i Romalt omkring marts afhængig af vejret, og så flytter vi formentligt til Langvang i løbet af 2018,” slutter Mai Tolstrup.

* Randers BMX giver besked om træningsopstart på deres hjemmeside og facebook.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


Randers BMX
info@randersbmx.dk
+45 28 88 66 77


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Sport

Tilladelse til Glamping telte hos Cold Hand Winery
Tilladelse til Glamping telte hos Cold Hand Winery
Sport
Invitation i stedet for brok hjalp - Direktør venter øget interesse
Invitation i stedet for brok hjalp - Direktør venter øget interesse
Sport
Simones drøm om uddannelse
Simones drøm om uddannelse
Sport
Moesgaard Museum har solgt Skovmøllens restaurant
Moesgaard Museum har solgt Skovmøllens restaurant
Sport
Sparekassen Kronjylland opsætter 3 nye hjertestartere i Randers
Sparekassen Kronjylland opsætter 3 nye hjertestartere i Randers
Sport
RC 1910 kørte de sidste løb i jysk-fynske
RC 1910 kørte de sidste løb i jysk-fynske
Sport
Fortsat skaksucces
Fortsat skaksucces
Sport
RC 1910 på landevejene omkring Tønder og Sønderborg
RC 1910 på landevejene omkring Tønder og Sønderborg
Sport
Landevejsrytterne fra Randers deltog i Jysk-Fynske mesterskaber
Landevejsrytterne fra Randers deltog i Jysk-Fynske mesterskaber
Sport
Flotte placeringer til RBK
Flotte placeringer til RBK
Sport
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder