Annonce
Del på Facebook   Print siden

Slædehunde løber ind på centertorvet

Fredag 24. november 2017 kl. 08:22

Slædehunde løber ind på centertorvet
Johan og Andrea tager til udstillinger og konkurrencer med deres to slædehunde. Foto: Frida Lungskov


Slædehunde løber ind på centertorvet
Johan Pedersen, 25 år og butiksassistent i Quint i Randers Storcenter, er det nyeste medlem af team Iluliaq. Foto: Frida Lungskov
Til daglig sælger han tøj i Quint i Randers Storcenter, men i fritiden handler livet om en af hans passioner – slædehunde.

Johan Pedersen, 25 år og butiksassistent i Quint i Randers Storcenter, er det nyeste medlem af team Iluliaq – en lille flok grønlandshunde-entusiaster i Midtjylland.

Johan er kæreste med Andrea Jensen på 24 år, der er sosuhjælper. Sammen har de to slædehunde, Apa på otte år og Apas søn Nuller på fire år.

Johan og Andrea tager til udstillinger og konkurrencer med deres to slædehunde. Hundene konkurrerer både med andre polarracer i Dansk Polarklub og mod alle racer i Dansk Kennelklub. Nu har de sat kursen mod storcentret.

De ulvelignende slædehunde minder på mange måder om andre hunde. De er tillidsfulde, sociale og kan ligge og hygge i sofaen, når de ser deres snit til det. Det, der gør racen særlig, er viljestyrke og ivrighed, forklarer Johan.

“Racen er desuden meget nysgerrig af natur og har brug for mental og fysisk træning hver dag for at komme af med en masse energi. De har et gen, der gør, at de skal være i en hundegård, ellers tager de på oplevelse,” forklarer Johan.

“Men har du en stor hundegård med plads, er racen helt fantastisk som kæledyr. Det er en menneskeglad og social hund, som har tillid til alle. Det er nok også grunden til, at den er kendt som en dårlig vagthund. I stedet for at gø, når nogen bryder ind, vil en slædehund formentlig lægge sig ned og forvente at blive kløet på maven.”

Slædehunde trænes blandt andet med specialbyggede vogne. Der kan hurtigt komme meget fart på, så det er med at have styr på hundene.

En hund fuld af energi
Det er netop hundenes viljestyrke og energi, der gør, at parret er vilde med racen.“De er både intelligente og lydige. Man behøver ikke træne slædehunde til at trække, fordi det ligger i deres natur at være nysgerrige og trække fremad. Vi træner i stedet kommandoer som højre og venstre,” fortæller Johan. Hundene træner de sammen med andre slædehunde i team Iluliaq, der er en lille flok grønlandshundeentusiaster med grønlandske slædehunde.

Parrets to slædehunde bliver ringtrænet til konkurrencer, hvor de skal lære at gå pænt og få tjekket tænder, mens de står helt stille. Samtidig træner parret hundene i skoven.

“Slædehunde har utrolig meget energi, så vi løber med dem og spænder dem på en cykel, så de kan trække os fremad,” forklarer Johan.

Ikke for enhver
Kunne du tænke dig en slædehund, så har Andrea og Johan et par råd til dig.

“Det vigtigste råd er, at du skal købe din hund med stamtavle. Derudover er det altid en god idé at snakke med en opdrætter og få gode fif og råd om hundene, inden du køber dem.”

Johan mener desuden, at alle burde gå ud og møde hundene og ejeren, så de ved, hvad de går ind til.

“Vi har haft flere, der er sprunget fra, fordi de kræver lidt mere end mange andre hunde. Og det er jo også fint. Men har du tid og overskud i din hverdag til en slædehund, kan du få et fantastisk kæledyr og en god kammerat,” fortæller han.

Frida Lungskov på 68 år er grundlægger af team Iluliaq og har haft slædehunde i næsten 40 år. Frida har lige nu tre slædehunde i sin hundegård Idglo Park, og i fritiden holder hun af at fange dyrenes smukke og særegne personlighed med sit kamera. Hun har blandt skudt billederne som er vist.

* Team Iluliaq besøger Centertorvet med slædehundene Nuller, Ivalo og Magrethe søndag d. 3. dec. kl. 15-18.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


LÆSERBREV

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Butiksliv

Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Butiksliv
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder