Annonce
Del på Facebook   Print siden

Færre regler og mere frihed på beskæftigelsesområdet

Torsdag 23. november 2017 kl. 18:12

Færre regler og mere frihed på beskæftigelsesområdet
Af Michael Aastrup Jensen, Dybdalen 12, Assentoft - medlem af Folketinget, (V).
LÆSERBREV Af Michael Aastrup Jensen, Dybdalen 12, Assentoft - medlem af Folketinget, (V).

Regeljunglen på beskæftigelsesområdet er blevet for vild og ukontrolleret. Både de ledige, jobcentrene og virksomhederne har i længere tid været ved at fare vild i den store jungle af besværlige og ulogiske regler. Beskæftigelseslovgivningen er én de mest omfattende lovgivninger vi har i Danmark, den fylder mere end 1000 sider. Siden 2003, hvor lovgivningen om aktiv beskæftigelse kom til, er der blevet lavet 60 lovændringer. De har alle sammen været nødvendige i forbindelse med implementeringen af politiske aftaler og reformer, men samtidig har de alle været et bidrag til regelforvirringen.

Derfor er det nu på høje tid at forenkle reglerne og dermed give de ledige, jobcentrene og virksomhederne en mulighed for at finde vej ud af junglen. Regelforenklingen skal være med til at gøre det lettere for jobcentrene at administrere og samtidig målrette enkeltindsatser for den ledige borger. Virksomhederne og borgeren får ligeledes gavn af regelforenklingen, da virksomhederne i højere grad bliver inddraget i ledighedsprocessen og borgeren får lettere ved at forstå lovgivningen. Regelforenklingen bidrager til en nemmere vej til beskæftigelse og gør det lettere for den ledige borger, jobcentrene og virksomheder at samarbejde.

De konkrete forslag til forenklingen er blevet til ud fra forslag fra borgere, virksomheder, kommuner, a-kasser og en lang række organisationer, som alle har bevæget sig rundt i den udfordrende regeljungle. De forskellige aktører har bidraget med mere end 500 forslag, som alle har resulteret i, at Regeringen nu kan præsentere et udspil til en mere enkel og mindre bureaukratisk beskæftigelseslovgivning.

Regelforenklingen skal være med til at aflaste kommunerne for administrative opgaver svarende til 1.000 fuldtidsansatte. Aflastningen sker ved, at der kommer flere ens regler på tværs af målgrupper, flere digitale løsninger for virksomheder samt færre og mere enkle proceskrav. Færre regler giver mere frihed til kommunerne. Det er trods alt kommunerne, der har den rette faglighed og kender borgerne og virksomhederne bedst, derfor giver det bedst mening, at det er dem som tilrettelægger indsatsen.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Kommentarer til artiklen:
før den er skudt? Gode hensigter er fine, men alt for ofte bliver det ved dem.
Husk blot på "Slut med dårligt internet", som Venstre og du også lancerede!
Finn Rytter Larsen , 24-11-2017 11:44:25


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder