Annonce
Del på Facebook   Print siden

Plejebørn i klemme

Tirsdag 21. november 2017 kl. 09:02

Plejebørn i klemme
LÆSERBREV Af Søren Mikkelsen, Østermarksvej 53, Gjerlev - byrådskandidat, Sociallisten.

Vi er nogle, der har ventet med spænding på mandag aftens dokumentar-udsendelse. Alle mine værste anelser, er igen blevet bekræftet.

En gruppe af de svageste og mest udsatte i vores samfund, de anbragte børn og deres forældre, er fortsat i modbydeligt omfang udsat for offentligt omsorgssvigt.

Manglende vilje til at overholde gældende lovgivning, pressede medarbejdere, som desværre presses ud i at sætte økonomi over mennesket.

Det sker alt imens de såkaldt ansvarlige politikkere også her i Randers, frit og frejdigt rejser sig i byrådssalen og udtaler, at love og regler ikke skal overholdes.

"Her vil jeg godt advare mod at tilstræbe lovmedholdenhed på området."

Er det de politikere vi ønsker skal varetage de udsatte og svages ve og vel? Kan vi som vælgere acceptere, at de som er demokratisk valgte til et tillidshverv, direkte opfordrer til lovbrud.

Det er de svageste der bliver ofret i de kortsigtede visionsforladte løsningers politik, hvor regnearket, desværre har sejret over sund fornuft og et koldt og kynisk menneskesyn er basis.

En indsats koster og en indsats på det sociale område kan altid betale sig, men den skal være ordentligt funderet, det nytter.

Der tales om at bryde den sociale arv, for at det er muligt, kræver det "korte" investeringer, holdbare løsninger og ikke mindst fagligt kompetente løsninger.

Korte investeringer set i forhold til lange ophold på overførselsindkomster, der ellers ofte er det, som bliver resultatet af manglende "rettidig omhu".

Vi er nødt til at få valgt nye medlemmer i vores byråd, gode folk, der tør at tage et reelt socialt ansvar, give medarbejderne rum til at bruge tiden på faglighed og grundighed i deres arbejde.

De anbragte og udsatte børn kan ikke vente længere.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Debat
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Debat
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Debat
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder