Annonce
Del på Facebook   Print siden

Omann & Co. på vej i Luksusfælden?

Søndag 19. november 2017 kl. 20:00

Omann & Co. på vej i Luksusfælden?
Bo Vestergaard Hansen, Odasminde 3, Randers SØ - formand og byrådskandidat for Konservative i Randers.
LÆSERBREV Af Bo Vestergaard Hansen, Odasminde 3, Randers SØ - formand og byrådskandidat for Konservative i Randers.

For Konservative er det vigtigt, at være økonomisk ansvarlig. Det ligger dybt i vor DNA. Indtægter og udgifter skal være i balance – det er sund fornuft.

Taberne af økonomisk kaos er altid de svage og udsatte. En kommunes ikke-finansierede merforbrug skal betales af nedskæringer på kernevelfærden til børn, handicappede, ældre og syge. Derfor er økonomisk rettidig omhu en naturlig forlængelse af den omsorg, som vi i Konservative kerer om samfundets mest udsatte.

For blot godt 1 måned siden blev kommunens budget for 2018 vedtaget. Desværre igen med et smalt 16-15 flertal. Her valgte Konservative med rettidig omhu at beholde en økonomisk reserve på 23 mio. kr., da der var indregnet ”fugle på taget”–bevillinger fra Folketinget – med risiko for at pengene aldrig kommer.

Forligspartierne V og DF valgte modsat at bruge rub og stub i et valg-budget. Og herudover optage et ”kviklån” på 22 mio. kr. En fuldstændig uansvarlig beslutning, der gældsætter næste generation og tvinger fremtidige byråd til yderligere besparelser.

Så er det med chok, at jeg kan konstatere, at V, DF, LA, NB og KD har tryllet yderligere 40 fantasilioner ud af den blå luft. Og så netop få dage før valgdatoen. Det er ikke bare dybt useriøst men tillige en bombe under fremtiden. Tror man virkelig at vælgerne falder for det valgflæsk?

Kan man kalde disse partier, der har en ustyrlig trang til at bruge skatteborgernes penge på tomme valgløfter for borgerlige-liberale?

Og hvor skal pengene så komme fra? Ja, Claus Omann Jensen (V) ville tage dem af et råderum på angiveligt nye 160 mio. kr. Forvaltningen har intet sted anført dette nye råderum og det var heller ikke til stede for blot 1 måned siden under budgetforhandlingerne. Ergo bliver valgløfterne betalt med vidtløftigheder. Det står faktisk så galt til, at hvis ikke der gribes ind over for det vilde overforbrug, så vil kommunen blive sat under administration i udgangen af 2021 – samme skæbne som overgik Farum.

Selv hvis disse 160 mio. kr virkelig fandtes så ville det jo være penge, som alle partier måtte råde over – ikke kun det uansvarlige 5-kløver.
Jeg er som ægte borgerlig mildt sagt rystet over denne form for vælgerbedrag og uansvarlighed.

En uansvarlighed, som hører hjemme i tv-programmet Luksusfælden.
Det Konservative Folkeparti kan du regne med står klippefast på borgerligt-liberale dyder. På ansvarlighed med social og økonomisk balance. Uden skattestigninger, uden kviklån, uden valgflæsk og uden vælgerbedrag.

Til gengæld får du ordentlighed, ærlighed og stabil drift uden fremtidige nedskæringer pga. økonomisk kaos.

Hvem vil du helst overlade dine skattepenge til?

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Kommentarer til artiklen:
At vi er uenige om mange ting, men vi absolut enige i, at det er helt galt fat med Omann´s og byrodsflertalets valggavebod.

Det skriger til himlen, hvor er finanseringen af årets budgetunderskud ?

Det bliver atter skoler, de ældre og hele det sociale område der kommer til at lægge "ryg" til.
Mens nye monumenter i beton ser dagens lys.

ps: Bo jeg har heller kunnet finde tallene for det der såkaldte råderum.
Søren Mikkelsen, Liste M, 20-11-2017 07:37:02


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Debat
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Debat
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Debat
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Debat
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder