Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hvor skal jeg sætte mit X?

Torsdag 16. november 2017 kl. 09:47

Hvor skal jeg sætte mit X?
LÆSERBREV Af Mette Fodgaard Frandsen, Vellinggårdsvej 5, Havndal.

Inden længe skal jeg og de øvrige valgberettigede vælgere i Randers kommune sætte kryds ud for enten et parti eller en kandidat. Det kan være et ganske vanskeligt valg at skulle træffe, og jeg har gjort mig en del overvejelser i den forbindelse.

1. Vi har ikke brug for mere af det samme de næste fire år.
2. Vi har i den grad brug for nye ansigter i byrådet.
3. Vi har brug for flere unge i byrådet.

Vi trænger til et byråd, som ikke er mere af det samme. Vi har brug for et opgør med latterliggørelse af politiske modstandere. Et opgør med mudderkastning. Slut med at komme på landsdækkende tv, hvor den helt utilstedelige opførsel blandt byrådsmedlemmerne er i fokus. Det er pinligt!

Hvis Randers kommune skal videre i en positiv retning, er vi nødt til at få valgt kandidater ind, som ikke er - undskyld udtrykket - sovset ind i byrådskrigen. Man fristes næsten til at kalde det bandekrigen.

De dårlige historier klæber til det nuværende byråd, og det smitter af på resten af kommunen. Randers er mere eller mindre skrækeksemplet på, hvordan det ikke skal gøres. Skolestruktur, plejefamiliesagerne, omkonstitueringen og frikadellegate taler for sig selv. Sager, der i større eller mindre grad har haft særdeles mærkbare konsekvenser for mange af kommunens borgere.

På et tidspunkt valgte byrådet at flytte byrådsmødet væk fra rådhuset. I den forbindelse tog jeg min 10-årige datter med til byrådsmøde, så hun kunne få en fornemmelse af ’demokratiet i arbejde.’ Hun var ikke imponeret af byrådsmedlemmerne. Hun opsnappede ret hurtigt, at det var dem til venstre mod dem til højre, og hun forstod ikke, hvorfor man ikke kunne blive mere enige om tingene (underforstået et større flertal bag de enkelte beslutninger). Det leder mig frem til næste punkt.

Det er vigtigt, at man er ordentlig over for sine medmennesker, at man har respekt for andres holdninger, og at man arbejder sammen om at opnå gode resultater, og at man mener det. Det nuværende byråd har efter min bedste overbevisning vist sig at være uordentligt, har udvist disrespekt og sidst, men ikke mindst, haft et særdeles snævert samarbejde.

Vi har brug for et byråd, som har fokus på ordentlighed, respekt og samarbejde. Et fokus, som kræver mere end at være slogans på valgplakater og reklamebannere på diverse medier – slagord, som vi ser alle vegne, hvad enten man er rød, blå eller midt imellem. Det kræver handling og vilje. Noget, som stort set ingen i det nuværende byråd har udvist hidtil.

Borgerne, unge som gamle, har brug for reel politisk ledelse. Vi har brug for et byråd, som ikke fører skjulte dagsordener og laver lyssky underhåndsaftaler. Vi har brug for et byråd, som spiller med åbne kort. Et byråd, som vil samarbejde på tværs af partiskel.

Det kommende byråds primære opgave bør være at tage arbejdshandskerne på og have fokus på at samle både byrådet og hele Randers kommune uanset, hvordan mandaterne fordeler sig. I princippet er det ikke så vigtigt, hvem der bliver borgmester (men jeg har da en favorit). Dét, der er vigtigt, er, at der er fælles fodslaw for at få kommunen på ret køl igen.

Min opfordring til de stemmeberettigede: Tænk jer om, inden I sætter jeres kryds.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Debat
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Debat
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Debat
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Debat
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder