Annonce
Del på Facebook   Print siden

Sæt folkeskolen fri for politikernes regneark

Tirsdag 14. november 2017 kl. 09:47

Sæt folkeskolen fri for politikernes regneark
Anders Burlund, Østervold 36, Randers - spidskandidat Liberal Alliance Randers.
LÆSERBREV Af Anders Burlund, Østervold 36, Randers - spidskandidat Liberal Alliance Randers.

På et debatmøde fortalte Mogens Nyholm, spidskandidat for Radikale Venstre i Randers, med harme i stemmen at forældrene i Randers stemmer med fødderne og flytter deres børn over i fri- og privatskoler, og det skulle de lade være med.

Her må jeg ærligt erkende, at jeg er meget uenig med de Radikale. Det frie skolevalg gælder for alle forældre, også de, der mener, at skolereformen og skolestrukturen har været for meget.

Jeg kan godt forstå de forældre, der vælger at rykke deres barn ud af en presset folkeskole, hvor særligt folkeskolereformen som Radikale Venstre i samarbejde med Socialdemokratiet og SF indførte, har presset skoleelever og lærer.

Når forældre vælger fri- og privatskolerne, er det fordi, at de har bedre mulighed for at skabe et højere fagligt niveau. Det er de, fordi de har meget større frihed til at drive skolen end deres kollegaer i folkeskolen. Så enkelt er det faktisk.

Forældrene er modsat Mogens Nyholm fuldstændig klar over, hvad der er galt. Det er ikke folkeskolen, der har fejlet, men partierne bag folkeskolereformen der har skabt en skole, hvor nogle ikke har lyst til at lade deres børn gå. Men det skal vi gøre noget ved.

Liberal Alliance vil sætte folkeskolen i Randers fri. Vi har tillid til at lærere, ledere og forældre i fællesskab kan skabe en markant bedre ramme om undervisning og læring. Derfor foreslår vi, at skolebestyrelserne får mere magt over skolernes drift og dagligdag. Beslutninger om skolerne skal i højere grad træffes af skolebestyrelserne og ikke et byråd fjernt fag den dagligdag, børn og lærer har på den enkelte folkeskole. Vi vil arbejde for, at lærere og ledere får mere tillid til det daglige arbejde.

Modsat Radikale Venstre ser vi ikke fri- og privatskolerne som konkurrenter til folkeskolen. Vi ser dem blandt andet som en mulighed for at lægge landsbyskolernes fremtid i hænderne på frivillige kræfter frem for politikernes regneark. Derfor bakker vi op om alle frivillige kræfter, der måtte ønske at oprette fri- eller privatskoler.

Samtidig vil vi være fri- og privatskolernes talerør ind i et byråd, der virker ensidigt fokuseret på folkeskolen. Vi vil sørge for, at fri- og privatskolerne ikke bliver politikernes prygleknappe, men bliver hørt og anerkendt for det undervisningsansvar de tager.

Man må ikke glemme, at vi i Randers har nogle rigtig dygtige lærere i både folkeskolen og fri- og privatskolerne.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Kommentarer til artiklen:
Der er ingen tvivl om at folkeskolereformen har gjort sit til, at forældre vælger privatskolerne til deres børn.
Det store hop på 500 elever til privatskolerne i Randers kom i 2016/17 efter et år med den nye skolestruktur i Randers. Der er faktisk en stigning på 25 %.
Hvorfor nævner du ikke det Anders Burlund? Er det fordi, det er venner fra DF og Venstre, der står bag den?
Din troværdighed ville være noget større, hvis du tør nævne alle forholdene omkring situationen for skolerne i Randers .
Troværdige politikkere bygger deres indlæg på ordentlighed, åbenhed og ærlighed. Det er i min optik vigtigere end tonen
Michael Povlsen, 14-11-2017 10:03:06


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder