Annonce
Del på Facebook   Print siden

Klokken har slået Hal 4

Mandag 13. november 2017 kl. 09:46

Klokken har slået Hal 4
Anders Burlund, Østervold 36, Randers - spidskandidat, Liberal Alliance Randers.
LÆSERBREV Af Anders Burlund, Østervold 36, Randers - spidskandidat, Liberal Alliance Randers.

Hal 4 har været et meget varmt emne i valgkampen og med god grund. Selv om Liberal Alliance ikke har været med i beslutningen omkring Hal 4, er vi klar med konkrete forslag til at gøre det til en succes. Uanset om man er for eller imod projektet er beslutningen taget, og nu skal debatten og Randers også videre. Liberal Alliance vil kæmpe for, at der kommer flere hoteller og sengepladser i Randers.

Når de store messer og sportsevents skal fylde Hal 4, er vi nødt til at tage imod de mange spillere, forretningsfolk og fans, der kommer til Randers. Det giver ikke meget mening, at vi kan afholde en stor erhvervsmesse, hvis de besøgende derefter søger mod Aarhus for at finde overnatning. På samme måde skal medrejsende fans have mulighed for at finde overnatning, hvis vi på et tidspunkt får en større slutrunde til Randers.

De besøgende i vores by nøjes jo ikke med at blive på hotellet og i hallen. De går ud i byen og spiser på en af de mange gode restauranter, vi har i vores by. De går i Storegade og drikker en øl efter kampen, eller efter man har lukket en aftale. De går i butikkerne i Randers og køber stort og småt og er med til at støtte vores detailhandel.

Selv om vi har flere ”skæverter” i Randers, så er vi også nødt til at prøve noget nyt engang i mellem. Vil vi være en kommune i udvikling og ikke afvikling, er vi nødt til satse på en helhedsindsats omkring Hal 4. Det betyder også at vi er nødt til at kigge på parkeringssituationen omkring hallen.

Selv om placeringen i manges øjne ikke er ideel, kan vi ikke flytte et allerede besluttet projekt. Det er ikke en kommunal opgave at sørge for, at Hal 4 bliver fyldt. Men det er en kommunal opgave at arbejde for at sikre, infrastrukturen er i orden. På samme måde som det er en klar kommunal opgave at sørge for at de, der ønsker at oprette hoteller i Randers, bliver taget godt i mod og får en god service, så det ikke er kommune eller byråd der står i vejen for flere sengepladser. Det vil vi arbejde for i Liberal Alliance.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Kommentarer til artiklen:
Prisen på HAL4 for kommunekassen er allerede fastslået af forvaltningen i Randers Kommune til at være minimum 130 mill kroner i afdragsperioden. Hvis de ting, som Burlund her efterspørger, skal realiseres oveni bliver det en kæmpe investering for Randers Kommune. Jeg tror ikke det er realistisk. Faktisk er jeg mere af den mening, at et eventuelt nyt byrådsflertal bør stoppe arbejdet på hallen og betale boden. Så kan vi, hvis vi skal have en ny hal, spare sammen og lave det rigtige projekt. Jeg håber, at LA vil bidrage til denne løsning i stedet for at hælde yderligere mange millioner af skatteydernes penge i projektet.
Asger Brorsen, 13-11-2017 17:12:12


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Debat
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Debat
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Debat
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Debat
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder