Annonce
Del på Facebook   Print siden

Skolen for alle?

Mandag 13. november 2017 kl. 09:01

Skolen for alle?
Ulrik Nielsen, Hindbærvej 8, Randers NV.
LÆSERBREV Af Ulrik Nielsen, Hindbærvej 8, Randers NV.

Det er forundrende læsning, man kan lægge øjne til i byrådskandidat Simon Ødegård Sørensens indlæg i RANDERSiDAG.dk 31. oktober.

Som forældre til en pige der til dagligt går på Vestervangsskolen i Randers, mærker vi derigennem de reelle konsekvenser af den, i øvrigt ulovligt vedtagne, skolestrukturomlægning (se indlæg af Bjarne Overmark af 31. oktober).

Som vi har beskrevet i et tidligere indlæg (Buhl og virkeligheden af 26. september) oplever vi en virkelighed, der ser radikalt anderledes ud, end det skønmaleri V-politikerne i Randers gerne vil male for os. Senest kan vi så læse, at Simon Ødegård Simonsen endnu engang forsøger at undskylde det meget tvivlsomme håndværk som skolelukningerne er, med et ”heldigvis er resultaterne så småt ved at komme”.

Det må imidlertid være så småt, at det indtil videre er umuligt at få øje på, og i vores tilfælde kan vi påvise, at det i virkeligheden forholder sig sådan, at inklusionsarbejdet ift. at give plads i de almene arenaer til alle børn, er fuldstændig kuldsejlet. Man er i kølvandet på besparelser, skolelukningerne og afskedigelsen af de mange lærere, efterladt med en folkeskole, der hverken ressourcemæssigt eller fagligt er i stand til at løfte den inklusionsopgave, de ellers er pålagt ifølge både love og Randers kommunes egen sektorpolitik for området.

Vores datter og hendes klasse har brug for hjælp, hvis de skal være i stand til at skabe de faglige og sociale fællesskaber, der muliggør ligeværdig deltagelse af alle de mange meget forskellige slags børn.

Vi ser ingen modsætning i dette ønske ift. de lærere og pædagoger vi igennem vores tid på Vestervangsskolen har været i berøring med, og vi finder da også opbakning i fagkundskaben. F.eks siger professor Susan Tetler, der er forskningsleder af forskningsprogrammet "Social- og specialpædagogik i inkluderende perspektiv" på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) at:

”Det handler om at udvikle vores almene praksis, så alle børn mødes med anerkendelse og accept, og således at alle børn får tilgodeset deres behov gennem den almene praksis”.

Den store forhindring møder vi, når vi henvender os til ledelsen, der klart og utvetydigt har afvist at stille en sådan faglig støtte til rådighed, med det resultat at nogle elever ekskluderes fra fællesskabet, stik imod alle hensigter nedfældet i alt fra internationale erklæringer, og som tidligere nævnt videre ned igennem danske love og kommunens egen sektorpolitik for ikke at tale om den tidligere nævnte fagkundskab.

Vi skal komme så langt, at det først er igennem involvering af et medlem af skoleudvalget (som den opmærksomme læser nok har gættet ikke er en venstrepolitiker) og derigennem skolechefen, at skolens ledelse ser ud til at være villige til i det mindste at gøre et forsøg, der går i retning af inklusion.

Der findes dog for nuværende ikke noget konkret, og fremtiden må vise, om denne udvikling vil være fyldestgørende. Vi er som forældre selvfølgelig glade for, at man har ændret holdning til, hvad der er muligt i deres regi, frivilligt eller ej, men er på samme tid helt uforstående overfor hvilken kamp det har krævet at nå hertil, når det burde være tydeligt for alle - også skoleledelsen på Vestervang - hvad deres pligt er i denne sammenhæng.

Det kan i vores optik kun være to forklaringer på dette. Inkompetence i ledelsen eller mangel på de nødvendige ressourcer. Håbet er herfra, at det er et ressourcespørgsmål, for alternativet er næsten for skræmmende, vi taler trods alt om byens største skole.

”Skolen for alle” står der med store bogstaver på nogle meget fine plancher der er ophængt på kontorgangen på skolen. Det lyder fint. Det lyder som om, at man har omfavnet inklusionsopgaven, og at man arbejder for at skabe plads til alle.

Nu taler både Simon Ødegaard Simonsen (V) og Anders Buhl-Christensen (V) meget om at have mod. Men hvis de og dem i lagene under dem havde noget, der bare lignede mod, så ville de turde stå ved, at der på de fine plancher burde stå ”Skolen for nogle”. For virkeligheden er den, at der i øjeblikket, med den status folkeskolerne har i det venstreledede byråds økonomiske prioriteringsrækkefølge, ikke er muligt indenfor denne ramme, at udføre fagligt forsvarligt inklusionsarbejde.

Budgettet skal naturligvis hænge sammen, for man kan ikke bruge penge, man ikke har. Men i min optik svarer den nuværende politiske prioritering til, at vi i vores eget husholdningsbudget skal prioritere, om vi skal købe en ny Verner Panton lampe, eller om børnene skal have vintertøj, så de ikke fryser. Vi vælger at sørge for børnene først, og køber pynt, hvis der derefter er økonomisk mulighed for dette. Det ligner at man politisk i Randers for nuværende vælger pynten først.

Resultatet er velkendt. Nemlig at 10% af eleverne, der går ud af en skole i Randers, gør dette uden en fuld eksamen, med alle de negative konsekvenser det bærer med sig, og at der ydermere visiteres flere børn til specialtilbud end tidligere. Denne igangværende udstødelsesproces er tillige en af de helt store motorer der driver skabelsen af subkulturer. Grupper af mennesker som vi ikke har formået at delagtiggøre i fællesskaberne, hvor vi skaber de referencerammer der er med til at binde et samfund sammen. Skabelsen af kriminelle bander og den verserende bandekonflikt, er et tydeligt eksempel på udkommet af sådanne eksklusionsprocesser.

Bent Madsen, leder af NVIE-center for inklusion og diversitet ved professionshøjskolen UCC, siger:

”Når man kommer ud i segregerede miljøer, bliver man stigmatiseret, man får en etiket på, som påvirker ens identitet og selvværd i et omfang, vi slet ikke har været klar over”.

Hvordan nogen så kan få dette skræmmende resultat til at have noget med mod til at forandre at gøre, er mig en gåde. Men måske har Simon Ødegaard Simonsen ret? Resultaterne af skolestrukturomlægningen er ved at vise sig. Desværre i form af en utilstrækkelig inklusionsindsats med mange tabte unge, der har fået et usselt afsæt til deres færd videre i livet til følge. Denne utilstrækkelighed, og den manglende vilje til at se virkeligheden i øjnene, får Simon Ødegaard Simonsen konverteret til ”ensidig og tom propaganda”.

Jeg er nødt til at sige, at virkeligheden ser anderledes ud for os, der bliver ramt af de politiske beslutninger. For os er de manglende ressourcer og derigennem den manglende faglighed der skal sikre en udmøntning af alle de forkromede hensigtserklæringer, en meget reel og tilstedeværende barriere, som især de børn, der har nogle særlige forudsætninger for læring, hver eneste dag kæmper en ulige kamp imod.

En kamp der ikke burde eksistere og ikke havde eksisteret, hvis de ansvarshavende politikere var deres ansvar bevidst og havde skabt muligheden for at også disse børn havde haft en værdig plads i ”Skolen for alle.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


tlf.nr: 40828924

Kommentarer til artiklen:
Lad os blive ved valgets vidtløftige slogans og tvivlsomme løfter.
"En stærk folkeskole" ja tak siger vi ! Men husk nu på at der i år er 80 mill kr mindre end i 2014.
"Skolen for alle" ak og ve det har aldrig været intentionen at folkeskolen skal kunne rumme alle elever (ca 82% er det optimale, kilde UC)
"Investeringer i skolerne" jo men når nu skolerne ikke er blevet grundlæggende vedligeholdt i mange år, er det så bare ikke en lille lap på et reelt efterslæb i vedligeholdelsen, jeg spørger bare.
"Skolestruktur ændringerne sikrer flere penge til skolerne" Jamen dog, lukningen af skolen i Gjerlev giver den fyrstelige besparelse på 285000kr årligt, nu er der lige igen flyttet en skatteyderfamilie fra byen til nabokommunen, primær årsag et elendigt skoletilbud. Udvalgsformanden lovede på to valgmøder at nu kommer der sandelig en cykelsti for de penge kunne skolen drives i 10 år, det batter da i sparebøssen.
Vores folkeskoler har ikke haft tid eller ro til at implementere, skolereformen, før det næste regnearks venlige ideologiske korstog kom på banen!
Sådan ødelægger man skolevæsnet.

Der står noget om "mod" på valgplakaten, jeg savner mod til at se rundt, lytte og have MOD til at rette byrodsflertallets fejl !
Søren Mikkelsen, byrådskandidat liste M, 13-11-2017 21:28:38


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder