 Lørdag 20. april |
Seneste artikler
Døgnets mest læste
Ugens mest læste
Del på Facebook 
Print sidenHvor skal vi hen, du?
Torsdag 2. november 2017 kl. 11:32 | |
|
Der var engang en landsby, smukt placeret i den jyske muld. I landsbyen boede byfolkene Gammelbrok og Lillebrok. Lillebrok så op til Gammelbrok, for han havde set, at hvis man bare gør brok for brok, så behøver man ikke tage ansvar.
Flere og flere tog brokken til sig, for brokket var nu engang noget sjovere end ansvaret – og til sidst stod ansvaret helt alene, mens brokket blev fordelt flittigt i landsbyen.
Alle brokkede sig over brokkent og brokkede sig over hinanden og brokkede sig over at andre brokkede sig om noget og brokkede som om andre.
Borgerne brokkede sig desuden over at byfolkene ikke lavede andet end at brokke sig, og det brokkede byfolkene sig så over for de andre byfolk om, at brokket altså var deres skyld, at brokket sådan florerede.
Imens brokket flød igennem landsbyens gader og stræder, hobede de virkelige problemer sig op. De ældre der havde brug for pleje i landsbyen, kunne ikke vaske sig i brokket så håbede i stedet for at brokket kunne blive til vand.
Der var syge, der fik ondt i ryggen af at gå fra den ene afdeling til den anden med kilovis af papirer, som ikke syntes, brokket hjalp på den tunge byrde. Der var skolebørn der pludselig ikke kunne læse, når de kom ud af skolen, fordi de ikke kunne koncentrere sig i al den brok.
Der var byfamilier der fik lukket skoler, hvis forældre ikke måtte åbne nye, fordi så blev der brokket sig over brokket, og brokket sig over at de, der brokkede sig, ville brokke sig, hvis man startede nye skoler. Desuden brokkede byfolkene sig over, at brokket kostede erhvervslivet dyrt, så de brokkede sig over de, som brokkede sig, brokkede sig for meget, og den brok brokkede erhvervslivet sig over.
Tilbage stod landsbyen, splittet fra hinanden og trukket i hver sin retning. Brokket gik i hver sin retning, og ingen vidste, hvor de skulle hen.
En dag, mens byfolkene flød i gader og stræder i deres eget brok, stod en lille dreng på gaden og betragtede dem. Med sin uskyld i stemmen pegede drengen på byfolkene og sagde: ”Men I har jo ikke noget at brokke jer over? Ansvaret er jeres, i fællesskab.”
Resten af landsbyens borgere standsede op. En enkelt herre stod frem og sagde: ”Herregud, hør den uskyldiges røst, men han har jo ret.”
Ansvaret er jeres, i fællesskab. Ingen er stærkere end den, som samarbejder om et fælles mål. En fælles vision, med langsigtede løsninger. Før vi agerer skal vi lytte, og når vi har lyttet kan vi handle – i samlet flok.
For en bedre Randers kommune. Det fortjener vi.
* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
| © Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Debat
