Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ro i folkeskolen - hvordan?

Mandag 23. oktober 2017 kl. 07:42

Ro i folkeskolen - hvordan?
Lise-Lotte Leervad Larsen, Vester Boulevard 29, Randers - byrådskandidat, Socialdemokratiet.
LÆSERBREV Af Lise-Lotte Leervad Larsen, Vester Boulevard 29, Randers - byrådskandidat, Socialdemokratiet.

Jeg har netop læst Dansk center for undervisningsmiljøs forskningsrapport om fællesskaber og trivsel i skolen. Rapporten har afsæt i den nationale trivselsmåling, som 290.882 elever fra 4.-9. klasse i 1320 skoler fra alle landets kommuner, har deltaget i.

Rapporten viser, at der er en stærk statistisk sammenhæng mellem fællesskaber og skoletrivsel, og at der generelt er en høj skoletrivsel (ca. 75%).

Men hvad skal der til for, at vores børn trives i skolen?

Rapporten har målt på følgende parametre: Skoletrivsel, læring, involvering i undervisningen, oplevet kompetence, tryghed og at være uden smerter.

Forudsætningerne er, at eleverne oplever at være en del af fællesskabet, og her er tale om både elevfællesskab og fællesskabet mellem elev og lærer.

For at kunne lære noget i skolen er det afgørende, at eleverne kan koncentrere sig, og hvis de bliver forstyrret i undervisningen, at de så hurtigt kan koncentrere sig igen.

Her slår rapporten fast, at når elever oplever fællesskab med deres kammerater og lærere, så stiger deres koncentrationsevne og evnen til at kunne koncentrere sig igen. Og jo mere fællesskab eleverne oplever, jo oftere synes de, at undervisningen er spændende. Er der tillige højt elev-lærer fællesskab, så er sammenhængen meget stærk.

Omvendt viser rapporten også, at jo mindre fællesskab, jo mere kedsomhed. Er elev-lærer fællesskabet dertil dårligt, så er antallet, som synes at undervisningen er kedelig, 9 gange højere.

Vi snakker utrolig meget om uro - urolige børn og om faglighed i folkeskolen. Fraværet i skolerne er så bekymrende højt, at Randers Kommune har valgt fravær som indsatsområde.

Fælles for det hele er, at det hænger sammen med, hvordan vores børn har det i skolen - om de er en del af fællesskabet eller ej.

Forskningen viser meget tydeligt, at fællesskab gør eleverne mere trygge og mindre udsatte for mobning. De udvikler sig mere - bliver fagligt dygtigere. Jo stærkere oplevelse af fællesskab, jo mindre problemer er der med støj og uro, og jo større er oplevelsen af, at man har sociale kompetencer.

Vi skal stoppe med at have så meget fokus på det, som ikke virker, og begynde og tage fat i det som, netop forskningen viser, virker: Fællesskab og trivsel. Vi har nogle dygtige lærere og pædagoger, og al forskning understøtter, at mennesker, som trives, lærer mere. Vi har også fået slået fast, hvor vigtigt og afgørende det er, at der er et godt elev-lærer fællesskab. Derfor er det vigtigt, også at have fokus på lærernes og pædagogernes trivsel, da de er meget vigtige og afgørende aktører for at vores børn trives i skolen.

De forskningsmæssige argumenter er så stærke, at vi bør sætte trivsel i folkeskolen øverst på dagsordenen. Vi skal have løftet de 25%, som ikke trives i skolen, og det mener jeg, vi kan gøre ved at arbejde med en trivselsstrategi.

Alle børn har lige ret til at gå i skole, og alle børn har ret til at trives. Læs mere på DCUM.dk

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Kommentarer til artiklen:
Små enheder og nærhed virker. Det giver mere ro i klassen/skolen. Når skolestrukturpartierne vælger at nedlægge mindre skoler og få flere elever i klasserne, burde det vel være forudsigeligt at det koster på trivslen.
Poul Rubach , 26-10-2017 06:04:52

Uanset at trivsel er en lidt "umålbar" størrelse, som ikke nemt passer ind i et regneark, så ved vi alligevel lidt om, hvad der påvirker trivsel hos både børn og voksne. Det påvirker, når man skal skifte arbejdsplads, når man skal have nye kollegaer og mister de gamle, det påvirker, når man får nye arbejdstidsregler, når man skal skifte klasselokale, når man får nye kammerater, når man skal gå i skole mange timer, når bustider pludselig ikke passer med ringetider, når skolen er en byggeplads, når skolevejs trafikken er halsbrækkende - Der har været en laaang række af forhindringer for, at børn og voksne samme kan skabe trivsel - mon ikke vi snart kan få sammensat en politisk ledelse i Randers, der kan skabe arbejdsro i skolerne?
Helle Rasmussen, SocialListen, M, 25-10-2017 08:53:46

Tak for et fint indspark i debatten.
Jeg tillader mig at henvise til et tidligere læserbrev fra d. 26/9 "Buhl og Virkeligheden", hvor Ulrik skriger efter at hans datter kan trives i skolen og samtidig undrer sig bl.a. over hvordan ordet "inklusion" kan misforstås.

Jeg er 100% enig med dig i at trivsel er fundamentet for både faglig og social udvikling. Hvilke forældre vil gerne sende et barn der mistrives i skole.? -
Det er vist ikke mange....

Man (specielt i disse dage op til valget) kan læse om inkluderende læringsfællesskaber og trivselsrapporter m.m.
Jeg vil gerne opfordre dig til at være mere konkret, så det fine ord "Trivsel" ikke bliver misforstået i debatten.
- Trives man, hvis man f.eks. har under 10% i fravær?
- Hvordan kunne trivsel udføres i praksis?
- Hvordan skal det implementeres i skolerne?
- Hvordan sikrer man sig at personalet bliver fagligt rustet?
- Hvordan sikrer man sig at ordet "trivsel" har den samme betydning for alle ansatte så praksis bliver det samme?
- Hvordan bliver der fulgt op på processen?
- Hvordan skal det måles?
- Hvor skal ressourcerne komme fra?

Jeg kunne blive ved.
Dette er på ingen måde et angreb men jeg vil blive så frygtelig ked af det, hvis man begynder også at misbruge ordet "Trivsel" omkring vores børn som det har vist sig at være tilfældet med inklusion.

Dog burde man kalde en spade for en spade og sige hvad det er: "SPAREØVELSE".

Ole Kannegaard, 23-10-2017 15:38:42


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder