-
Klik venligst-Klik venligst

Budgetforliget er vedtaget og det er godt for vores små drenge

Torsdag 12. oktober 2017 kl: 22:06

Budgetforliget er vedtaget og det er godt for vores små drenge
Christina Kjærsgaard, Randers - medlem af Randers Byråd (V), næstformand i Børn- og skoleudvalget.
LÆSERBREV Af Christina Kjærsgaard, Randers - medlem af Randers Byråd (V), næstformand i Børn- og skoleudvalget.

I Venstre mener vi, at det er helt centralt at investere i den tidlige indsats. I den forbindelse er der ét nedslag i budgetforliget, som ikke blev nævnt på torsdags byrådsmøde.

De børn, som har gået i børnehave i tre år, og som på deres dåbsattest burde være klar til at starte i 0. klasse i folkeskolen, men ikke er det, ja, dem har vi tænkt på i Venstre.

Vi har afsat en million kroner i de kommende fire år (i alt 4 millioner) til, at ca. 30-40 børn om året, kan få et år mere i deres børnehave. Hvor de kan lege og lære. De kan blive klar til et godt børneliv i folkeskolen.

Historisk set, så blev skolestartsalderen i 2009 nedsat fra syv til seks år og den opstramning gav en kontant besparelse på budgetterne, idet en skoleplads er billigere end en børnehaveplads. Med denne lovændring blev det samtidigt sværere at få udsat skolestart.

Faktuelt er det, at barnets alder ved skolestart har stor betydning for risikoen for at skulle gå 0. klasse om. En analyse fra SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) sammenligner børn født i januar med børn født i december. De børn, der er ældre ved skolestart, klarer sig bedre i dansk i test'ene i 2., 4. og 6. klasse. Desuden viser undersøgelsen, at elever, der starter sent, har færre adfærdsvanskeligheder. (Kilde: Politiken 23. November 2015).

Det er typisk drenge, der har brug for skoleudsættelse (70%). De er mere umodne og deres største udfordring er ikke det faglige, men det sociale. (Kilde: Professor i småbørnspædagogik på DPU/Aarhus Universitet Stig Broström).

Jeg er glad for, at vi med dette budgetforlig i Randers kommune har givet vores 6-årige børn, og mange af dem er drenge, de bedste forudsætninger for en god skolestart.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2017 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

-

Flere nyheder i denne sektion:

- De nedklassificerede veje igen og igen
- Nye former for ø-lejre
- Velkommen til det nye skole- og uddannelsesudvalg
- Har vi gjort det godt nok?
- Tag sutten ind
- Det er en ommer, Torben
- Drop politikernes lønfest - brug pengene på velfærd
- Hvad du ønsker, skal du få. Næsten
- Færre regler og mere frihed på beskæftigelsesområdet
- Pyt med opgaven og kommunen og vælgernes ønsker
- Stort tillykke til Randers
- Tak til alle der stemte på Kristendemokraterne

Kommentarer til artiklen:
Vælgerne har fået nok
Christian Boldsen - det tror jeg du har ganske ret i - det er meget positivt, at du har gjort den erkendelse. De har fået NOK af V og DFs tromlen frem og tilsidesættelse af almene menneskelige hensyn, moralske kodeks og etik. NOK af et menneskesyn der sætter økonomi og monumenter over mennesker. Nok af at store beslutninger der berører hele kommunen i mange år frem, tages med mindst mulig margen. Det er ikke demokrati - det er egen magtfuldkommenhed.
Helle Rasmussen, SocialListen, M
Damkærvej 51
Randers
14-10-2017 12:58:33

Negative Helle og Søren
Hvor er der karakteristisk for Sociallisten.
I stedet for at anerkende, at det er godt at vi sætter 4 x 1,0 mio. kr. af til dette formål, finder man håret i suppen. Det er sikkert for lidt og det er kun en lappeløsning. Ingen glæde over, at der dog er nogen som forsøger at hjælpe vores (drenge)børn til at få en god skolegang.
Nej, negativt, negativt, negativt. Tror virkelig vælgerne er ved at have fået nok af denne retorik.
Christian Boldsen
Kløvervænget 3
8970 Havndal
13-10-2017 12:55:44

Først så tager vi
Sådan kan man få store besparelser til at lyde som en gavebod. Det er da kun at lappe på tidligere katastofale skrivebordsbeslutninger. Mon ikke den million om året reelt er en dråbe i havet?
Helle Rasmussen, SocialListen, M
Damkærvej 51
Randers
13-10-2017 11:19:13

Jamen dog
Hvor mange børn blev skoleudsat inden den automatiske afslagspolitik, af skoleudsættelse af børn blev indført ?
En "automatik" hvor velbeskrevne belastede børn med et behov for udsættelse, bare har modtaget et automatsvar på trods af møder og bekymringer i hobetal.
Dækker 30-40 virkelig behovet i hele kommunen ?

Søren Mikkelsen, Sociallisten, M
Østermarksvej
Gjerlev
13-10-2017 07:50:13


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Klik venligst
Klik venligst
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord
Brug RANDERSiDAG
RANDERSiDAG.dk bliver dagligt læst af tusindvis af mennesker, der gerne vil læse om din klubs og forenings arrangement, nyt om og fra din butik, erhvervslivet, læserbreve, omtaler osv.

Vi vil gerne bringe din annonce. En ganske traditionel annonce, eller et annonce-banner, der ligger permanent på netavisen, så længe, du har lyst. Det koster ikke meget, men du gør opmærksom på din forretning døgnet rundt. Der er ledige annoncepladser på hele siden. Priserne starter ved kr. 650 for en hel måned. Vi har annoncepladser til enhver pengepung.

RANDERSiDAG er også på Facebook og har en Youtube-kanal. Hjælp os med at fortælle om din gratis netavis.

Og så har vi samlet alt i én postkasse med én mailadresse:

Mail: info@randersidag.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mvh. RANDERSiDAG.dk