-
Klik venligstKlik venligstKlik venligst

Kære byråd, hvad vil i huskes for?

Onsdag 11. oktober 2017 kl: 12:24

Kære byråd, hvad vil i huskes for?
Rebecca Marie Pedersen, Udbyhøjvej 180, Dronningborg, Randers NØ.
LÆSERBREV Af Rebecca Marie Pedersen, Udbyhøjvej 180, Dronningborg, Randers NØ.

Randers er en by i forandringer. Forandringer, som koster kommunen dyrt. Der er blevet fremlagt en masse nye tiltag, som ville gøre Randers mere attraktiv.

Men, hvad med os borgere? Bliver underskuddet mindsket i Familieafdelingen, hvis Hal 4 bliver til? Får skolerne en lysere fremtid, hvis der kommer et stort havnebad? Nej, det tror jeg desværre ikke.

Budgettet i Randers skal omlægges, hvis ikke Randers kun skal leve af turisme. Der bliver snakket så meget om, at alle skal have en chance, og vi alle skal have lige muligheder. Men alligevel vælger man prestigeprojekter, frem for velfærd. En velfærd som får Randers til at hænge sammen.

Man har efterhånden mistet tilliden til, at Claus Omann Jensen (V) og Co. kan føre Randers videre i yderligere 4 år. Men spørgsmålet er: Har I nogensinde lyttet til borgerne? Et ordsprog siger: En klog mand har lange ører og en kort tunge. Desværre er det omvendt her. Hvis man som politiker skal drive en by, skal man samle borgernes ønsker, og ikke gennemføre projekter for at bliver husket om 100 år. Det man bliver husket for nu, er ikke just positivt.

Jeg tror på, at Randers har brug for en forandring, for at Randers bliver attraktiv. Men det betyder nødvendigvis ikke at vi nu skal bygge et sted, hvor vi kan tiltrække større kunstnere og tilmed et større publikum. Hvis I virkelig vil samle Randers, så skal I tænke anderledes. Men glem ej: Et kæmpe havnebad lyder skønt, men man må priotere.

Min mor siger altid til mig, at jeg skal rydde op på mit værelse, før jeg får gæster. Det hænger godt sammen med, hvordan jeg tænker, Randers skal komme videre. Få styr på nedskæringerne og underskuddene, før endnu et prestigeprojekt får ben at gå på.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

© Copyright 2017 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

-

Flere nyheder i denne sektion:

- LA bakker ikke halalforbud op
- Konsekvensen af den førte politik
- Simon Simonsen, Venstre og fejlinformationer
- Meningsløst papirarbejde skal fjernes
- Randers i handling
- Det gælder vores fælles fremtid
- Flere ansatte i kommunen
- Ro i folkeskolen - hvordan?
- Udflytning: Vi har mulighederne
- Vi skal skabe mulighed for fællesskaber
- Venstre holder hvad der loves
- Frivillighed med grænser

Kommentarer til artiklen:
Tak til Venstre
Tak fordi Venstre gør en stor indsats for at udvikle Randers til et godt sted at bo.
Heldigvis er den sædvanlige håndfuld af grædekoner ikke repræsentativ for flertallet af borgere i Randers.
Ole Bang
Dalinsvej 11
8920 Randers NV
12-10-2017 14:53:35

Tak for
Et godt skrevet læserbrev, du fremkommer med enkelhed og klar skrift, ud med et par af de problemer, som det nuværende byrod har fået skabt for sig selv.

Din pointe med at vi trænger til et nyt BYRÅD er jeg helt enig i.

Et nyt flertal, hvor ordentlighed, faglighed, gennemsigtighed og hvor viljen til at lytte til almindelige mennesker atter kommer i fokus.

Søren Mikkelsen, Sociallisten, liste M
Østermarksvej
Gjerlev
12-10-2017 07:45:54

Attraktivt for en kommune
Faktuelle fejl: FLODbadet i Randers er en forening, hvor ildsjæle GRATIS med hjælp fra sponsorer arbejder for at få noget attraktivt for alle borgere i kommunen.
Den nye multihal Arena Randers er en selvejende institution, der ønsket at tilbygge og modernisere deres hal, som blev bygget af fremsynede personer for 45 år siden, til gavn for alle brugerne.
Disse projekter har intet med prestige at gøre, men for ejerne ansvarlighed for fremtiden.

Arne Erikslev
Toldbodgade 21
8930 Randers NØ
12-10-2017 00:32:24

Godt læserbrev, Rebecca
Christian Boldsen og co leverer selv beviserne for, at din analyse er korrekt: Der skal gode skoler, gode daginstitutioner, gode kultur og fritidstilbud til, for at gode skatteydere vil flytte til Randers, siger de.
OG DET HAR VI IKKE RÅD TIL, FØR DE GODE SKATTEYDERE ER KOMMET!
Jamen, det er da en velsignet logik, som forhåbentligt kun findes i Venstre - og måske DF.
Jeg håber, at Christian Boldsen, Torsten Westh og Mikael Frank læser dit læserbrev én gang eller to mere, for de har ikke forstået ret meget.
Finn Rytter Larsen
Blenstrupvej 30
Blenstrup
12-10-2017 00:12:58

Boldsen & Westh
I to rammer rigtigt.

Balance og ansvarlighed - det giver plads til udvikling.....

Det er vejen til en kommune, der er værd at leve i.
Michael Frank
Bredgade
Langå
11-10-2017 21:07:27

Hvad bruges pengene til !
Tjah nu har Randers kommune et budget på ca 6 mia - så grundlæggende er det ganske få af disse midler der anvendes på attraktioner - hvordan man ellers afgrænser dette. Og så har Randers faktisk en positiv balance hvad angår tilflytning - 200 personer i 2016 - fjerdemest i Region Midtjylland. Og kilden ja: Region Midtjylland - Midt I statistikken.
Torsten Westh
Prins Chr. Gade 15
8900 Randers C
11-10-2017 19:16:45

Boldsen, den går ikke
Jeg har flere venner på Sjælland og hver gang der skulle have været givet kvajebajere fra flertallet i byrådet til borgerne, så hører jeg kun latter derovre fra. Og jeg må give dem ret i morskaben/galskaben. En revy ville kunne bruge 3 timer på at fyre det ene nummer af efter det andet om morskaben/galskaben i byrådet og stadig ikke udtømt emnet. I snakker om at vil lytte til borgerne men glemmer at tænde for høreapparaterne og kører klatten efter jeres hoved uden sund fornuft.
Erich Poser
Tinghøjvej 40
Havndal
11-10-2017 17:44:12

Svar: Christian Boldsen
Jeg tror desværre bare at vores velfærdssystem falder sammen, hvis vi kaster størstedelen af pengene efter attraktioner som gør Randers speciel. De folk som er interesseret i Randers, læser også aviser. Her forekommer overskrifter som "Skolelukninger" "Spareplaner på udsatte børn og unge" Disse overskrifter får ikke folk til at flytte til Randers, tvært imod. Byrådet burde hellere tænker på os borger, som faktisk BOR i Randers Kommune, men ikke børnefamilien som gerne vil flytter hertil, i løbet af de næste 2 år. For en gangs skyld skal VI i første række, og ikke sættes til side.
Rebecca Marie Pedersen
Udbyhøjvej 180
Randers
11-10-2017 16:22:59

Byrådskandidat for Socialdemokratiet
Kære Rebecca
Tak for dit indlæg.. kunne ikke være mere enig...
Kristina Begtrup Pedersen
Kronjydevej 31
8930 Randers NØ
11-10-2017 15:38:20

Balance er nødvendig.
Hej Rebecca. Er helt uenig med dine midler til at nå målet. Vi vil ALLE i byrådet gerne mere velfærd, men vi (V og DF) vil ikke blot bruge løs og så efterfølgende se om der var råd til det.
Derfor vil vi gøre kagen, som vi skal dele ud til velfærd, større før vi bruger pengene. Kagen kan gøres større ved at få gode skatteydere til at flytte til Randers kommune. Disse skatteydere vil bl.s. Flytte til Randers hvis vi har gode skoler, gode daginstitutioner, gode kultur og fritidstilbud. Derfor kan vi ikke blot bruge alle vores penge på velfærd, men finde en balance . Ellers løber vi tør for penge i løbet af et par år.
Christian Boldsen
Kløvervænget 3
8970. Havndal
11-10-2017 15:37:20

Hørt!!
Fuldstændig KORREKT! Tak for et godt indlæg.
Pernille Heibøll Sørensen
Tjærbyvej 99
Randers
11-10-2017 14:46:29

Tak!
Tak for indsparket Rebekka. Jeg er helt enig!!

Henrik Manero Hald
Gammeljord 9, Tvede
8930 Randers Nø
11-10-2017 14:46:08

Enig :-)
Super skrevet og selvfølgelig bør det give stof til eftertanke. Ikke blot til flertallet i byrådet, men så sandelig også til os andre i oppositionen.

Jens Laursen, Beboerlisten, Liste L
Jens Laursen
Hobrovej 391, Råsted
8920 Randers NV
11-10-2017 13:51:23

Dejligt med så godt et indlæg
Velformuleret og fornuftigt. Tak Rebekka for dit indlæg. Det er dejligt at andre kan se, at der er "nice to have - og need to have" Det er åbenbart ikke alle, der har fået ind med modermælken, at man skal orden sine pligter - før fornøjelserne.
Helle Rasmussen, SocialListen
Damkærvej
Randers SV
11-10-2017 13:45:23

Et spørgsmål om prioritering!
Når selv unge mennesker som Rebekka kan se et misforhold mellem borgernes ønsker og byrådsflertallets ageren på anlægssiden, er det tid til et systemskifte.
Et flot og ærligt indlæg fra Rebekka. Tak for det.
Poul Rubach
Bækkevej 28
Harridslev
11-10-2017 13:39:20

Byrådskandidat for Velfærdslisten
Et super godt og sobert læserbrev, som jeg er helt enig i.
Ole G. H. Sørensen
Tjærbyvej 99
Randers NØ
11-10-2017 13:01:28


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Klik venligst
Klik venligst
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord
Brug RANDERSiDAG
RANDERSiDAG.dk bliver dagligt læst af tusindvis af mennesker, der gerne vil læse om din klubs og forenings arrangement, nyt om og fra din butik, erhvervslivet, læserbreve, omtaler osv.

Vi vil gerne bringe din annonce. En ganske traditionel annonce, eller et annonce-banner, der ligger permanent på netavisen, så længe, du har lyst. Det koster ikke meget, men du gør opmærksom på din forretning døgnet rundt. Der er ledige annoncepladser på hele siden. Priserne starter ved kr. 650 for en hel måned. Vi har annoncepladser til enhver pengepung.

RANDERSiDAG er også på Facebook og har en Youtube-kanal. Hjælp os med at fortælle om din gratis netavis.

Og så har vi samlet alt i én postkasse med én mailadresse:

Mail: info@randersidag.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mvh. RANDERSiDAG.dk