Annonce
Del på Facebook   Print siden

Styrk forældresamarbejdet – stil krav

Tirsdag 19. september 2017 kl. 18:26

Styrk forældresamarbejdet – stil krav
Lise-Lotte Leervad Larsen, Vester Boulevard 29, Randers - mor til fem, byrådskanditat, Socialdemokratiet.
LÆSERBREV Af Lise-Lotte Leervad Larsen, Vester Boulevard 29, Randers - mor til fem, byrådskanditat, Socialdemokratiet.

Hver 10. elev i Randers får ikke sin afgangseksamen – en overskrift som virkelig har fæstnet sig hos mig. Mange mulige årsager har været nævnt. Et af de første spørgsmål, som ramte mig var: Hvorfor lige Randers?

Historien om Thomas (bragt i TV2 Østjylland i sidste uge), er en fortælling om en elev, som ikke fik en afgangseksamen fra folkeskolen. Thomas fortæller, at grunden til at han ikke fik en afgangseksamen skyldtes, at han manglede støtte fra forældrene og lærerne. I det udsagn fortæller han, hvor vigtigt det er, at skolen og hjemmet samarbejder.

I folkeskolens formålsparagraf står der, at ”Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene…”

Som forælder har jeg længe syntes, at samarbejdet med skolen har været lidt fattigt. Vi bliver 1 gang om året inviteret op på skolen til et forældremøde af max 2 timers varighed, og dertil er vi nu nede på en obligatorisk skole/hjem samtale om året.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi får mulighed for at deltage i forældremøder for vores børn. Det gør jeg, fordi et meget vigtigt element med forældremøderne også er den relationsopbygning, som finder sted på de møder. Vi forældre får mulighed for at mødes og snakke, og vi får mulighed for, at snakke med de forskellige voksne som dagligt er omkring vores børn.

Allerede i 0. klasse bliver vi introduceret til et oplæg med titlen ”Forældrene er klassens usynlige klassekammerat”. Kort fortalt handler det om, hvor vigtig forældrenes rolle er i forhold til klassens trivsel, og at vores påvirkning har stor betydning for, hvordan vores børns relationer er oppe i skolen.

Derfor ønsker jeg et endnu tættere skole/hjem-samarbejde allerede fra 0. klasse. Skolen skal fortælle forældrene, hvor vigtigt det samarbejde er – og det gør de blandt andet ved at give os en reel mulighed for at deltage i møderne.

Hvis der er nogle forældre, som ikke dukker op til forældremøderne eller skole-hjem samtalerne, så mener jeg, at skolen skal tage kontakt til de forældre – og betyder det, at de skal tage hjem til forældrene, så mener jeg også, det skal til. Jeg mener, det er vigtigt, at skolen virkelig understreger, hvor vigtige de mener, vi forældre er i børnenes skoleliv.

Jeg synes, det er helt essentielt, at vi kigger indad og får klarlagt mulige årsager til, hvorfor hver 10. elev ikke får en afgangseksamen. Vi skal handle på denne bekymrende udvikling. Vi skal alle sammen samarbejde om det - til gavn for vores børn, dig og mig og hele Randers kommune.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder